Dette afsnit beskriver, hvordan kundens status afgøres, når afgiftspligtige personer køber ydelser, der helt eller delvist skal bruges personligt af den afgiftspligtige person eller dennes personale.
Afsnittet indeholder:
Momsforordningens artikel 19 har følgende ordlyd:
"Med henblik på anvendelsen af reglerne om leveringsstedet for ydelser i artikel 44 og 45 i direktiv 2006/112/EF kan en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, der betragtes som afgiftspligtig, som modtager ydelser, der udelukkende er til privat brug, herunder til sit personales private brug, anses for at være en ikke-afgiftspligtig person.
Med mindre leverandøren har fået andet oplyst, f.eks. om de leverede ydelsers art, kan denne tage det for givet, at ydelserne er bestemt til kundens økonomiske aktiviteter, såfremt kunden i denne forbindelse har meddelt sit personlige momsregistreringsnummer.
Når en given ydelse er bestemt både til privat brug, herunder til kundens personales private brug, og til økonomiske aktiviteter, er leveringen af denne ydelse udelukkende omfattet af artikel 44 i direktiv 2006/112/EF, forudsat der ikke er tale om misbrug."
Ydelser, der leveres til en afgiftspligtig person udelukkende til personens eget eller personalets personlige brug, anses for leveret til en ikke-afgiftspligtig person (B2C). Se momsforordningens artikel 19, 1. pkt.
Med mindre leverandøren har fået andet oplyst, fx om de leverede ydelsers art, kan leverandøren tage det for givet, at ydelserne er bestemt til kundens økonomiske aktiviteter, såfremt kunden har oplyst sit personlige momsregistreringsnummer. Se momsforordningens artikel 19, 2. pkt.
Se også fjerde betragtning, 4. pkt., i præamblen til direktiv 2008/8/EF.
Hvis en ydelse er bestemt både til privat brug for virksomhedens indehaver eller personale og til økonomiske aktiviteter, anses ydelsen udelukkende for leveret til en afgiftspligtig person (B2B). Se momsforordningens artikel 19, 3. pkt. Det er en forudsætning, at der ikke er tale om misbrug.