Dette afsnit beskriver de typer af ydelser, der er omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 4 om forpligtelse til undladelse.
Afsnittet indeholder:
Bemærk at afsnittet ikke beskriver udnyttelseskriteriets anvendelse ved fastlæggelsen af leveringsstedet. Denne beskrivelse findes under afsnittene om de relevante leveringsstedsregler.
De forskellige særregler vedrørende faktisk benyttelse eller udnyttelse af ydelser omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 4 er beskrevet i disse afsnit:
ML § 21 d, stk. 1, nr. 4 har følgende ordlyd:
"4) Påtagelse af forpligtelse til helt eller delvist at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af de rettigheder, der er nævnt i dette stykke."
Momssystemdirektivets artikel 59, litra d har følgende ordlyd:
"d) forpligtelser til helt eller delvist at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de i denne artikel omhandlede rettigheder".
ML § 21 d, stk. 1, nr. 4 omfatter forpligtelser, som en person påtager sig (mod vederlag) til helt eller delvist at undlade et gøre brug af en rettighed eller at udøve erhvervsvirksomhed.
Som eksempel kan nævnes en konkurrenceklausul, som forpligter den, der har indgået den, til ikke at udføre erhvervsvirksomhed indenfor et bestemt geografisk område eller en bestemt branche, evt. indenfor et bestemt tidsrum.
ML § 21 d, stk. 1, nr. 4 omfatter også en forpligtelse til ikke at gøre brug af en af de rettigheder, der er nævnt i ML § 21 d, stk. 1, nr. 1, fx en patentrettighed.
I visse tilfælde er en undladelse ikke omfattet af momssystemet, da den ikke er et udtryk for en leverance i momslovens forstand. I disse tilfælde skal der ikke fastlægges et leveringssted for ydelsen. Se afsnit D.A.4.1.5 om levering af ydelser.