Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist - særlige omstændigheder - myndighedsfejl - ugyldig adresse - afgørelsens gyldighed

Som følge af en sagsbehandlingsfejl blev årsopgørelsen sendt til den forkerte adresse. Derfor modtog den skattepligtige årsopgørelsen med ca. et års forsinkelse. Fejlen medførte ikke, at skatteansættelsen var ugyldig.En anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev fremsat efter udløbet af reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og var derfor med rette blevet afvist som for sent indgivet

Parter

A
(Advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Karin Skov Nilausen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Rode

Parternes påstande

Under denne sag har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at hans indkomstansættelse for 2003 skal genoptages.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 27. september 2010 følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet skatteforvaltningens afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere anmodet om retsmøde. I henhold til skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, har Landsskatteretten ikke imødekommet anmodningen om retsmøde, idet sagen er anset for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Sagens oplysninger

Det fremgår af oplysninger i Det Centrale Person Register, at klageren den 15. april 2003 flyttede fra Danmark til Y-land. Klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er anset for ophørt den 16. april 2003. I perioden forud for fraflytningen havde klageren bopæl på ...

Klageren, der er uddannet statsautoriseret revisor, var i perioden fra 1972 til 2001 ansat i revisionsfirmaet R1, bl.a. som leder. Han gik efter længere tids sygdom på pension i 2001. Han blev i 2005 skilt fra sin hustru.

I skrivelse af 20. maj 2003 meddelte R1 skatteforvaltningen, at klagerens midlertidige adresse i Y-land var ...1.

I mail af 2. december 2003 meddelte R1 skatteforvaltningen, at klagerens nye adresse var ...2, Y-land. Desuden oplystes klagerens e-mailadresse.

I mail af 19. oktober 2004 meddelte klageren skatteforvaltningen, at hans privatadresse var ...3, Y-land, og at hans arbejdsadresse var ...4, Y-land. Desuden oplystes privat telefonnummer, mobiltelefonnummer, faxnummer og e-mailadresse.

Der skete ingen ajourføring i Det Centrale Person Register.

I december 2003 indgav R1 på vegne af klageren fraflytningsselvangivelse for perioden fra 1. januar til 16. april 2003. Der er selvangivet en personlig indkomst på 11.134.603 kr., en kapitalindkomst på 89.315 kr. og en aktieindkomst på 1.992.244 kr. I den personlige indkomst er selvangivet hævet opsparet overskud på henholdsvis 5.131.436 kr. til 34 % beskatning og 5.140.258 kr. til 32 % beskatning. I aktieindkomsten er selvangivet gevinst på anparter ejet over 3 år (likvidation) på 1.970.420 kr.

Fristen for indgivelse af fraflytningsselvangivelse for perioden fra 1. januar til 16. april 2003 var udsat til den 30. september 2003.

Årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2003 blev udskrevet den 12. marts 2007 på grundlag af oplysningerne i den indleverede fraflytningsselvangivelse. Årsopgørelsen blev sendt til klageren på adressen ...1, Y-land. Årsopgørelsen resulterede i en restskat på 3.805.212 kr. og et restbidrag/pension på 903.222 kr. Årsopgørelsen har været tilgængelig i klagerens skattemappe på adressen www.skat.dk fra udskrivningsdagen.

Det er oplyst, at klageren ikke modtog årsopgørelsen for indkomståret 2003.

Klagerens tidligere repræsentant har over for skatteforvaltningen oplyst, at klageren først blev bekendt med skatteansættelsen for indkomståret 2003 i september 2007 i forbindelse med SKATs inddrivelse af restskatten og restbidraget.

Klagerens nuværende repræsentant har over for skatteankenævnet oplyst, at klageren først fik kendskab til skatteansættelsen for indkomståret 2003, og dermed til årsopgørelsen af 12. marts 2007, i forbindelse med, at SKAT i februar 2008 henvendte sig til klageren på hans adresse i Y-land med henblik på at inddrive skattekravet.

I brev af 21. oktober 2008 til skattecentret anførte klagerens tidligere repræsentant, at klagerens skattetilsvar for indkomståret 2003 i sin helhed skulle bortfalde på grund af ugyldighed/forældelse.

Skatteforvaltningen afslog ved afgørelse af 26. februar 2009 at imødekomme anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003. Af afgørelsen fremgår følgende:

"Vi kan desværre ikke imødekomme anmodningen om genoptagelse af As skatteansættelse for indkomståret 2003.

Der foreligger efter vores opfattelse ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Den nærmere begrundelse fremgår nedenfor."

SKAT har begrundet afgørelsen således

"Der er med udskrivningen af årsopgørelsen for indkomståret 2003 den 12. marts 2007 foretaget en gyldig skatteansættelse. Vi mener, at ansættelses- og fristreglerne i den gældende skatteforvaltningslov er overholdt.

Der foreligger derfor efter vores opfattelse ikke formelle myndighedsfejl eller andre forhold, der efter den gældende praksis kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. Processuelle regler på SKATs område 2009, afsnit G.1.1.2.

SKAT har ikke foretaget ansættelsen af As indkomst for indkomståret 2003 på andet grundlag end selvangivet. Det fremgår direkte af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at skatteforvaltningen i de situationer, hvor ansættelsen foretages på grundlag af det selvangive, ikke skal udsende en forudgående meddelelse (agterskrivelse) om ansættelsen. Ansættelsen af A kunne derfor gyldigt foretages i form af en årsopgørelse.

Ansættelsen af A for indkomståret 2003 er også foretaget rettidigt. Det kan udledes af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at ansættelsen (her i form af årsopgørelsen) skal være foretaget senest den 1. august i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Udskrivningstidspunktet (dateringen) og ikke kundskabstidspunktet er afgørende, jf. herved også TfS.1997.10.LSR og TfS.1995.781.TSS.

Da årsopgørelsen for indkomståret 2003 (den første og den eneste ansættelse for dette år) er udskrevet den 12. marts 2007 - og i øvrigt også er sendt umiddelbart herefter - må vi fastholde, at ansættelsen er foretaget inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 uanset, om den rent faktisk først er kommet til As kundskab efter den 1. august 2007. Fejladresseringen af årsopgørelsen for indkomståret 2003 påvirker ikke afgørelsens gyldighed, jf. SKM2004.470.HR .

As årsopgørelse for indkomståret 2003 er ikke et internt eller foreløbigt dokument. Årsopgørelsen har karakter af en retsakt, der fastslår, hvad der er ret (ansættelsen) fra det tidspunkt, hvor den bliver udstedt. Der er således tale om en ensidig forvaltningsakt, der bliver gyldig ved udstedelsen, og som ikke kræver modtagelse eller accept for at få gyldighed efter sit indhold.

SKAT er enig i, at årsopgørelsen for indkomståret 2003 ikke har været fremsendt til den korrekte adresse og vi erkender, at skatteyder fuldt ud har opfyldt sin forpligtigelse til at meddele adresseoplysninger. Vi har tidligere beklaget og beklager fortsat, at der ikke er sket en løbende ajourføring af As adresseoplysninger og de kommunikationsproblemer og gener dette har medført.

I den forbindelse skal vi bemærke, at A kunne have gjort sig bekendt med indholdet af årsopgørelsen for indkomståret 2003 på et tidligere tidspunkt nemlig ved at kigge i skattemappen (TastSelv), hvor årsopgørelsen har været tilgængelig fra det tidspunkt, hvor den blev udskrevet.

Det er i øvrigt vores opfattelse, at A med udgangspunkt i det af ham selvangivne må have påregnet at skulle betale en betydelig restskat for indkomståret 2003. I det omfang han undrede sig over ikke at have modtaget en årsopgørelse havde det været nærliggende, at kontakte skatteforvaltningen herom.

Der er absolut intet belæg i sagen for As antagelse om, at kommunen skulle have ladet tidligere års betragtelige tab indgå i en afsluttende "totalopgørelse", og at dette var grunden til, at A ikke i løbet af 2004 fik en årsopgørelse for indkomståret 2003.

På tidspunktet for fremsættelsen af anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003, jf. dine breve af 21. oktober 2008 og 16. december 2008, og på det tidspunkt, hvor SKAT foretager ansættelsen for indkomståret 2003, er den nugældende skatteforvaltningslov trådt i kraft. Det er derfor de pågældende bestemmelser i skatteforvaltningsloven og ikke den tidligere skattestyrelseslov, der finder anvendelse, jf. Processuelle Regler på Skats område 2009, afsnit G.1.1.

Vi kan i øvrigt bemærke, at der også i den tidligere skattestyrelseslov ville have været hjemmel til at foretage ansættelsen. A ville ikke have været omfattet af ansættelsesfristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, fordi han havde indkomst, der ikke var dækket af rubrikkerne på den fortrykte selvangivelse, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003 om kort ligningsfrist for kommunernes skatteansættelse af skatteydere med enkle økonomiske forhold udstedt med hjemmel i den dagældende skattestyrelseslovs § 3, stk. 2.

Ansættelsen kunne således foretages efter udløbet af ligningsfristen og indtil udløbet af ansættelsesfristen i skattestyrelseslovens § 34. Årsopgørelsen for indkomståret 2003 er udskrevet den 12. marts 2007. Ansættelsen ville således også have været foretaget rettidigt i forhold til den tidligere skattestyrelseslov, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003, fordi ansættelsen ikke er foretaget senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 1.

Afslutningsvis skal vi bemærke, at vi har taget dine bemærkninger omkring As kendskab til fristreglerne til efterretning. Vi har også korrigeret i sagsfremstillingen omkring omtalen af den underskrevne suspensionserklæring i overensstemmelse med dine synspunkter.

Vi bemærker, at skattekravet ikke er forældet efter de formueretlige forældelsesregler."

Skatteforvaltningens afgørelse blev indbragt for skatteankenævnet, som ved afgørelse af 3. november 2009 stadfæstede afslaget på genoptagelse.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteforvaltningens afslag på ekstraordinær genoptagelse stadfæstes, idet der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og § 27, stk. 1, nr. 8, ikke er grundlag for at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2003.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen kan ske efter anmodning fra den skattepligtige, hvis den skattepligtige opfylder de betingelser, der er opregnet i stk. 1, nr. 1-8.

Ekstraordinær genoptagelse er desuden betinget af, at anmodningen fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af § 27, stk. 2.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum, kan skatteforvaltningen behandle en anmodning om genoptagelse, som er modtaget efter udløbet af fristen i § 27, stk. 2, 1. punktum, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Årsopgørelsen for 2003 (2003 nr. 1) blev udskrevet den 12. marts 2007, men blev sendt til en forkert (gammel) adresse i Y-land, selv om klageren havde oplyst en ny adresse til SKAT.

Det må lægges til grund, at klageren er kommet til kundskab om årsopgørelsen for 2003 enten i september måned 2007, som det fremgår af SKATs oplysninger, eller i februar 2008, som det fremgår af advokatens kommentarer til nævnets forslag til afgørelse af sagen.

Den 21. oktober 2008 anmodede klagerens tidligere advokat SKAT om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2003.

Det faktum, at årsopgørelsen i første omgang blev sendt til en forkert adresse, har ikke haft indflydelse på afgørelsen. Årsopgørelsen er senere kommet til kundskab for klageren, selv om der er divergerende opfattelser af, om det er sket i september 2007 eller i februar 2008.

Advokatens oplysninger om kundskabstidspunktet (februar 2008) lægges herefter til grund for vurderingen af sagen.

Højesteret har i en sag offentliggjort i SKM2004.470.HR , hvor det drejede sig om forhøjelse af en skatteansættelse for en skatteyder, der var flyttet til Frankrig, bestemt, at det var uden betydning for sagens gyldighed, at såvel agterskrivelse (forslaget) som afgørelse var sendt til en forkert adresse. Lovens frister for varsel og gennemførelse af en skatteforhøjelse ansås for opfyldt, og efter en konkret væsentlighedsvurdering var afgørelsen gyldig trods sagsbehandlingsfejlen.

Sammenlignet hermed drejer klagerens sag sig om en årsopgørelse, der er dannet på grundlag af det selvangivne, og som derfor ikke skal varsles eller sendes til høring hos ham, forinden skatteansættelsen foretages.

SKAT har efter reglerne om ordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 26 dannet og udskrevet årsopgørelsen for 2003 inden for den frist, som fremgår af § 26, stk. 1, 2. punktum, hvorefter ansættelsen (her i form af en årsopgørelse) skal foretages inden den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Årsopgørelsen er udskrevet den 12. marts 2007 og sendt umiddelbart efter. Fristen for udsendelse udløb ca. 4½ måned senere den 1. august 2007.

Klagerens personlige forhold er ikke af en sådan karakter, at det kan begrunde, at der kan dispenseres fra reglen om, at anmodningen om genoptagelse skal fremsættes af ham eller hans repræsentant senest 6 måneder efter, at han er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Selv hvis kundskabstidspunktet regnes fra udgangen af februar 2008, er det tidsrum, som er mellem dette tidspunkt og frem til den 21. oktober 2008, hvor klagerens tidligere advokat anmoder SKAT om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 - på mere end 6 måneder.

Det forhold, at klageren ikke rettidigt har reageret på årsopgørelsen, udgør heller ikke "særlige omstændigheder", der kan begrunde en dispensation fra fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteforvaltningen pålægges at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at der skal foretages en realitetsbehandling af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003, idet der foreligger en rettidig klage over årsopgørelsen for indkomståret 2003, eller idet skatteansættelsen for indkomståret 2003 skal genoptages ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og at skatteansættelse for indkomståret 2003 er materiel urigtig, idet skatteansættelsen er ugyldig og derfor skal annulleres, og idet skatteansættelsen ikke er korrekt for så vidt angår den fastsatte gevinst på anparter ejet i mere end 3 år og beskatning af opsparet overskud vedrørende ejendommen ...

Det er således overordnet gjort gældende, at klagerens skatteansættelse skal realitetsbehandles, og at realitetsbehandlingen skal medføre, at skatteansættelsen principalt erklæres ugyldig eller subsidiært nedsættes.

Realitetsbehandling af skatteansættelsen for indkomståret 2003

Rettidig klage

Til støtte for, at skatteansættelsen for indkomståret 2003 skal realitetsbehandles, har repræsentanten herefter for det første gjort gældende, at SKAT skulle have anset anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003 som en klage over årsopgørelsen for indkomståret 2003, der blev udskrevet den 12. marts 2007.

Årsopgørelsen blev sendt til en forkert adresse, uanset at SKAT var i besiddelse af klagerens korrekte privatadresse og arbejdsadresse. Den af SKAT benyttede adresse var ufuldstændig og uanvendelig, hvorfor årsopgørelsen aldrig nåede frem til klageren.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at klagefristen vedrørende en afgørelse ikke kan gøres gældende forud for det tidspunkt, hvor afgørelsen er kommet frem til adressaten. Årsopgørelsen for indkomståret 2003 er ubestridt sendt til en forkert adresse og er ikke kommet frem til klageren. Afgørelsen er ikke kommet til klagerens kendskab på anden vis forud for henvendelsen fra SKATs opkrævningsafdeling. Det påhviler myndigheden at meddele en eventuel afgørelse til adressaten, og bevisbyrden for, at afgørelsen er kommet frem, påhviler myndigheden. Det er ubestridt, at årsopgørelsen er sendt til en forkert adresse, og at SKAT var i besiddelse af den korrekte adresse. SKAT kan således ikke godtgøre, at afgørelsen er kommet frem til klageren. Klageren har derfor ikke modtaget en korrekt klagevejledning vedrørende muligheden for at påklage årsopgørelsen for indkomståret 2003, idet han aldrig har modtaget denne. I henhold til almindelige forvaltningsretlige regler suspenderes klagefristen, når der ikke er givet afgørelsens adressat korrekt klagevejledning.

SKAT burde have betragtet henvendelsen af 21. oktober 2008 fra klagerens tidligere advokat vedrørende skatteansættelsen for indkomståret 2003 som en klage over årsopgørelsen, der blev udsendt den 12. marts 2007, og have videresendt klagen til skatteankenævnet til viderebehandling, såfremt SKAT ikke var indstillet på at realitetsbehandle sagen. Det fremgår herved af forvaltningslovens § 7, at en forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde, og at en forvaltningsmyndighed, der modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, så vidt muligt skal videresende henvendelsen til rette myndighed.

Henvendelsen fra klagerens tidligere advokat bør derfor betragtes som en rettidig klage over årsopgørelsen for indkomståret 2003 af 12. marts 2007, idet klageren ikke tidligere har modtaget klagevejledning vedrørende årsopgørelsen. SKAT har endvidere ikke opfyldt sin vejledningspligt, idet SKAT ikke har vejledt klageren om hans mulighed for at påklage årsopgørelsen, uanset at de i denne angivne frister for påklage tilsyneladende var sprunget. Den manglende klagevejledning er en sagsbehandlingsfejl af ikke uvæsentlig betydning.

Genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens 27 stk. 1. nr. 8.

Til støtte for, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 skal realitetsbehandles, er det for det andet gjort gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 skal genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en skatteansættelse ændres efter anmodning fra den skattepligtige uanset, at fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen medfører, at der efter en konkret vurdering af de enkelte forhold vedrørende skatteansættelsen samt en eventuel ændring heraf kan gives tilladelse til, at skatteansættelsen genoptages i tilfælde, hvor det må antages for urimeligt at opretholde ansættelsen. Hovedanvendelsesområdet for bestemmelsen er tilfælde, hvor der er begået myndighedsfejl.

Betingelserne for at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldte. Til trods for, at SKAT var i besiddelse af klagerens korrekte adresse, blev årsopgørelsen sendt til en ukorrekt adresse, hvorfor klageren ikke er blevet gjort bekendt med skatteansættelsen for indkomståret 2003 og det ved ansættelsen opståede skattetilsvar. Klageren har været uden kendskab til skatteansættelsen og skattetilsvaret, indtil SKAT i februar 2008 rettede henvendelse til ham på hans korrekte adresse. Det faktum, at klageren som følge af skattemyndighedernes fejl har været berøvet kendskabet til, at der var foretaget en skatteansættelse for indkomståret 2003, og at denne skatteansættelse medførte en ikke ubetydelig restskat, må rettelig medføre, at betingelserne for at opnå ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003 er opfyldte.

Der er afgørende forskelle mellem faktum i denne sag og faktum i Højesterets dom af 30. november 2004, der er optrykt i SKM2004.470.HR . Det fremgår af Højesterets begrundelse og resultat, at Højesteret af de grunde, der er anført af Landsretten, tiltræder at adresseringsfejlen ikke kan antages at have haft betydning for sagens udfald og derfor ikke medfører, at skatteansættelsen er ugyldig.

Af Østre Landsrets dom af 9. maj 2003, der optrykt i SKM2003.193.ØLR , fremgår, at den begrundelse, som Højesteret henviser til, er formuleret som følger: "Efter en konkret væsentlighedsvurdering findes den fejl, der er sket ved, at Skatteforvaltningen ikke underrettede revisoren på hans aktuelle kontoradresse, imidlertid ikke at kunne medføre afgørelsens ugyldighed, idet fejlen ikke kan antages at have haft betydning for sagens udfald. Der er herved lagt vægt på, at sagsøgerens engagement i I/S ... og I/S ... Invest, der ved afgørelsen af 23. juni 1998 blev underkendt i skattemæssig henseende, tillige er underkendt i samme henseende ved endelige afgørelser for tidligere skatteår. Det kan således ikke antages, at afgørelsen om ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i 1994 ville have fået et andet udfald, hvis kopi af de to breve til revisoren var sendt til korrekt adresse, og afgørelsen herefter eventuelt var blevet påklaget. Ansættelsens realitet er i øvrigt ikke anfægtet af sagsøgeren."

I denne sag anfægter klageren realiteten af den foretagne skatteansættelse. Der er endvidere ikke tidligere sket en materiel behandling af skatteansættelsen for indkomståret 2003. Skatteansættelsen er foretaget ved årsopgørelse af 12. marts 2007, der først efterfølgende i indkomståret 2008 er kommet til klagerens kundskab, og er herefter nægtet realitetsbehandlet i forbindelse med klagerens anmodning herom. Klageren blev først gjort opmærksom på årsopgørelsen på et meget sent tidspunkt kort forud for udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, hvorfor den fejlagtige fremsendelse til en ukorrekt adresse har haft indflydelse på afgørelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum, at Told- og Skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i første punktum, hvis særlige omstændigheder taler derfor. De samme særlige omstændigheder, som taler for en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, medfører, at anmodningen skal behandles, uanset om den er modtaget efter udløbet af fristen i § 27, stk., 2, 1. punktum. Reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. punktum, løber i øvrigt først fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære ansættelsesfrist i § 26. I henhold til praksis fortolkes ordet "kundskab" således, at skattemyndighederne eller den skattepligtige skal have modtaget fuldstændige og alle relevante oplysninger forud for, at fristen begynder at løbe. Det faktum, at klageren i februar måned 2008 blev orienteret om, at skattemyndighederne havde et krav på betaling af yderligere skat, medfører ikke, at klageren på dette tidspunkt har opnået kundskab om årsopgørelsen for indkomståret 2003. Klageren må i henhold til praksis levnes tid til at sætte sig ind i sagens faktiske forhold samt anmode om og modtage de bagvedliggende materialer. Repræsentanten er ikke i besiddelse af konkrete oplysninger om præcist på hvilket tidspunkt, klageren har modtaget en kopi af den faktiske årsopgørelse for indkomståret 2003. Men selv efter dette tidspunkt må der levnes klageren en vis tid forud for, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, påbegyndes. Henset til den tidsmæssige faktor må der levnes klageren adgang til at undersøge overensstemmelsen mellem årsopgørelsen og den indleverede fraflytningsselvangivelse.

Henset til sagens omstændigheder, herunder at SKAT selv har været skyld i, at årsopgørelsen er sendt til en forkert adresse, må anmodningen om genoptagelse anses som indgået til SKAT indenfor 6 måneders fristen, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skatteansættelsen er materiel urigtig

Skatteansættelsen er ugyldig

Til støtte for, at skatteansættelsen for indkomståret 2003 er materielt urigtig, har repræsentanten for det første gjort gældende, at skatteansættelsen er ugyldig, idet der ikke er foretaget partshøring af klageren forud for, at der blev foretaget en skatteansættelse for indkomståret 2003 den 12. marts 2007.

Skatteansættelsen er foretaget inden for de gældende frister, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, men SKAT var i henhold til forvaltningslovens § 19 forpligtet til at foretage en partshøring af klageren forud for, at der blev truffet afgørelse i sagen, idet skatteansættelsen blev foretaget mere end tre år efter indgivelsen af selvangivelsen. Afgørende for, om en part skal høres, er, om parten må antages at vide, at de afgivne oplysninger indgår i grundlaget for myndighedens afgørelse. Partshøring kan ikke undlades alene af den grund, at parten ved, at myndighederne er i besiddelse af oplysningerne. Klageren indgav fraflytningsselvangivelsen i indkomståret 2003. På dette tidspunkt skulle de indgivne oplysninger have medført en årsopgørelse for indkomståret 2003. Klageren kunne ikke i starten af indkomståret 2007 antages at være bekendt med, at oplysninger indgivet i december 2003 indgik som en del af en påtænkt afgørelse fra SKAT, eller at der overhovedet ville blive truffet en afgørelse til ugunst for ham. Der gik i øvrigt en usædvanlig lang periode fra det tidspunkt, hvor klageren indgav selvangivelsen, til der blev foretaget en skatteansættelse på baggrund af denne. Det må betragtes som overordentlig usædvanligt, at der hengår en periode på mere end 3 år fra indgivelsen af en række oplysninger, til disse konkret fører til foretagelsen af en skatteansættelse. På denne baggrund var SKAT i henhold til forvaltningslovens § 19 forpligtet til at foretage en høring af klageren forud for, at der blev truffet afgørelse om at foretage skatteansættelsen for indkomståret 2003. SKAT har undladt at foretage høring af klageren forud for fremsendelsen af årsopgørelsen for indkomståret 2003, og har dermed brudt en garantiforskrift i form af høringsreglen i forvaltningslovens § 9. Dette medfører som udgangspunkt, at skatteansættelsen er ugyldig.

Skatteansættelsen er endvidere ikke materielt korrekt. Såfremt der var foretaget en høring af klageren forud for skatteansættelsen, ville de fejl, der er medtaget i skatteansættelsen, kunne være berigtiget og en materiel korrekt ansættelse være foretaget. Også på denne baggrund er skatteansættelsen ugyldig og skal tilsidesættes i sin helhed.

Gevinst på anparter ejet i mere end 3 år samt beskatning af opsparet overskud er ukorrekt

Til støtte for, at skatteansættelsen for indkomståret 2003 er materiel forkert, er det for det andet gjort gældende, at fraflytningsselvangivelsen ikke er korrekt, idet der ved skatteansættelsen er taget udgangspunkt i en gevinst på anparter ejet i over tre år på 1.970.420 kr. Gevinsten fremkommer efter det af klagerens revisor oplyste ved likvidationen af selskabet H1 ApS, som klageren ejede i lige sameje med sin hustru. Selskabet H1 ApS var imidlertid ikke likvideret i indkomståret 2003, hvorfor klageren ikke har realiseret en gevinst ved likvidation af selskabet på 1.970.420 kr. Det fremgår af udskrift fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at selskabet er ophørt pr. 10. november 2004, hvorefter det er tvangsopløst. Den mulige likvidering af selskabet omtales endvidere i e-mail af 10. februar 2004 fra klageren til et advokatfirma. Det er således dokumenteret, at selskabet H1 ApS ikke blev tvangsopløst eller likvideret i indkomståret 2003, hvorfor der ikke kan medtages en gevinst ved likvidation af selskabet på 1.970.420 kr. i klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003.

En del af det hævede, opsparede overskud, der fremgår af fraflytningsopgørelsen, og som udgør 5.131.436 kr. til beskatning med 34 % og 5.140.258 kr. til 32 % beskatning, vedrører i øvrigt overskuddet af en ejendom, ejet og drevet af klagerens hustru i lige sameje med sin søster. Klageren har aldrig været involveret i driften af ejendommen beliggende ... eller i øvrigt beskæftiget sig med ejendommen. Ægtefællens del af resultatet ved driften af ejendommen ... har været angivet i klagerens og ægtefællens fælles indkomst- og formueopgørelse i en længere periode. I fraflytningsselvangivelsen er en del af resultatet fra ejendommen ... således fejlagtigt medregnet til klagerens skattepligtige indkomst ved fraflytningen til Y-land.

Skatteansættelsen for indkomståret 2003 skal derfor nedsættes med den del af det hævede overskud, der kan henføres til ejendommen ...

Sammenfattende er det herefter gjort gældende, at der skal foretages en realitetsbehandling af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003, idet denne er påklaget rettidigt, eller fordi denne skal genoptages ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Skatteansættelsen for indkomståret 2003 er i øvrigt ugyldig, hvorfor skatteansættelsen skal annulleres. Skatteansættelsen skal i øvrigt nedsættes med 1.970.420 kr. medregnet som gevinst på anparter ejet i over tre år ved likvidation af selskabet H1 ApS, idet dette selskab ikke var likvideret i indkomståret 2003, samt med det medregnede opsparede overskud vedrørende den af hustruen drevne ejendom ...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf. § 26, stk. 1, 2. pkt.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told-og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder dog bl.a. i det tilfælde, hvor den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1.

En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende f.eks. har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på den fortrykte selvangivelsesblanket for det pågældende indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 1.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003 skulle derfor have været fremsat senest den 1. maj 2007. Genoptagelsesanmodningen er dateret den 21. oktober 2008 og er dermed fremsat efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er en betingelse for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, at genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Retten finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at pålægge told- og skatteforvaltningen at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er herved lagt vægt på, at SKAT har udarbejdet årsopgørelsen for indkomståret 2003 i overensstemmelse med de oplysninger, som klageren gav i fraflytningsselvangivelsen for indkomståret 2003, og at SKAT har udskrevet årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2003 den 12. marts 2007 og dermed inden for fristen for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Da årsopgørelsen for indkomståret 2003 er udstedt og skatteansættelsen for indkomståret 2003 dermed er foretaget på grundlag af det selvangivne, skulle told- og skatteforvaltningen ikke forud for skatteansættelsen foretage underretning (høring) af klageren, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 20, stk. 1. Klageren må antages at have været bekendt med, at de selvangivne oplysninger indgik i grundlaget for skatteansættelsen, jf. forvaltningslovens § 19, og at told- og skatteforvaltningen på grundlag af den indgivne fraflytningsselvangivelse ville foretage en skatteansættelse inden for fristen for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Da der er tale om en fraflytningsselvangivelse, og da selvangivelsen dermed indeholder rubrikker, der ikke er indeholdt i den fortrykte selvangivelse, er klageren ikke omfattet af reglerne om kort ligningsfrist for fysiske personer, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Skatteansættelsen for indkomståret 2003 er derfor gyldigt foretaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet udskrivningstidspunktet og ikke kundskabstidspunktet er afgørende for retsaktens gyldighed.

Det er ubestridt, at årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2003 blev udstedt den 12. marts 2007, og at årsopgørelsen - trods klagerens henvendelser til SKAT om ændrede adresser - blev sendt til en forkert adresse.

Det må imidlertid på baggrund af advokatens oplysninger lægges til grund, at klageren har fået kundskab om årsopgørelsen og dermed skatteansættelsen for indkomståret 2003 senest i februar 2008 i forbindelse med SKATs inddrivelse af restskatten og restbidraget.

Uanset at årsopgørelsen for indkomståret 2003 blev sendt til en forkert adresse, at klageren derfor først fik kundskab om skatteansættelsen i februar 2008, og at såvel den sene skatteansættelse som fejladresseringen må anses at bero på en fejl fra skattemyndighedens side, må skatteansættelsen for indkomståret 2003 efter en konkret væsentlighedsvurdering anses for gyldigt foretaget.

Der er herved lagt vægt på, at skatteansættelsen for indkomståret 2003 blev foretaget i overensstemmelse med det selvangivne, og at skattemyndighedernes fejl derfor ikke kan antages at have haft indflydelse på sagens udfald og dermed skatteansættelsen. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. november 2004, offentliggjort i SKM2004.470.HR .

Da klageren i februar 2008 har fået kundskab om skatteansættelsen for indkomståret 2003, der i øvrigt er foretaget i overensstemmelse med det selvangivne, og da anmodningen om ekstraordinær genoptagelse er fremsat den 21. oktober 2008, er genoptagelsesanmodningen endvidere fremsat mere end 6 måneder efter, at klageren er kommet til kundskab om skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, at en klage til skatteankenævnet skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Klageren har fået kundskab om skatteansættelsen for indkomståret 2003 i februar 2008, og han må umiddelbart herefter antages at være kommet i besiddelse af årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2003, der blev udskrevet den 12. marts 2007.

Den tidligere repræsentants skrivelse af 21. oktober 2008 til SKAT er derfor modtaget efter udløbet af klagefristen til skatteankenævnet. SKAT har i øvrigt forud for afgørelsen af 26. februar 2009 fremsendt et forslag til afgørelse til klagerens tidligere repræsentant, som ikke reagerede på, at skattecentret opfattede henvendelsen som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003 og ikke som en klage til skatteankenævnet over årsopgørelsen for indkomståret 2003.

SKAT burde derfor ikke have anset anmodningen af 21. oktober 2008 om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003 som en klage til skatteankenævnet over årsopgørelsen for indkomståret 2003 og have videresendt skrivelsen til skatteankenævnet som rette myndighed.

Landsskatteretten stadfæster derfor afslaget på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003.

..."

Supplerende oplysninger

I sagsøgerens og hans daværende hustrus fælles selvangivelser for både 2001 og 2002 er sat kryds ud for punktet "Ønskes beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen?" Det er oplyst, at de angivne opsparede overskud tillige omfattede overskud af ejendommen ..., der var ejet og drevet af sagsøgerens hustru og dennes søster, uden at dette dog var oplyst overfor SKAT.

Den 6. februar 2008 sendte SKAT til sagsøgerens korrekte adresse i Y-land to varsler om lønindeholdelse for restskat og rest-AM-bidrag for 2003 på i alt 4.356.619 kr. Der blev den 20. februar 2008 indgået en afdragsordning på 100.000 kr. pr. måned.

Af SKATs sagsnoter fremgår, at SKAT den 19. februar 2008 har sendt blandt andet sagsøgerens årsopgørelse for 2003 til DL, idet sagsøgeren forud herfor pr. e-mail havde meddelt SKAT sin tilladelse til, at DL fik kopi af diverse dokumenter "til brug for en gennemgang og vurdering af min skatterestance".

Der har været fremlagt en af sagsøgeren udarbejdet skønsmæssig opgørelse af underskud ved driften af landbruget H1 og ejendommen ..., i perioden 1. januar til 16. april 2003. Opgørelsen viser et underskud for den omhandlede periode på 692.701,58 kr.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren og af vidnet DL.

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at han blev pensioneret fra R1 i 2001. [...Udeladt af red.SKAT] Han fik en fratrædelsesaftale. Hans ekshustru lod ham bo hos sig af venlighed. En bekendt foreslog ham at tage en tur til Y-land, hvilket han gjorde. Da hans hustru siden meddelte, at hun ikke ønskede at genoptage samlivet, besluttede han at flytte dertil.

I 2000 indgav hans hustru ikke en selvstændig selvangivelse. Ægtefællerne indgav således fælles selvangivelser fra 1995 og frem.

Han var slet ikke involveret i udarbejdelsen af fraflytningsselvangivelsen og så den første gang i 2008. Han og hans hustru havde i starten af 2003 aftalt, at hun skulle have alle aktiverne, fordi han har en pæn pension. Hun skulle således også udtage H1, som hun ejede, men som han havde drevet. Hun skulle også succedere i virksomhedsskatteordningen og overtage det opsparede overskud i H1. Der blev ikke lavet noget bodelingsaftale i forbindelse med deres skilsmisse. Hans revisor fik at vide hvordan de gerne ville have det, men der blev ikke fulgt op på det. Idag siger revisoren, at materialet herom er arkiveret.

Han vil tro, at han første gang så sin årsopgørelse for 2003, da DL fik en kopi af den fra SKAT, dvs. i 2008. Han havde ingen forventning om, at han skyldte noget i skat. Han fik herefter et tilbagefald i sin sygdom. Han accepterede en afdragsordning med SKAT, fordi han ellers risikerede lønindeholdelse.

Vidnet DL har forklaret, at hans forhold til sagsøgeren oprindeligt var et ansat/chef-forhold, men det udviklede sig efterhånden til at de blev nære bekendte.

Vidnet var ikke involveret i udarbejdelsen af fraflytningsselvangivelsen og var i øvrigt ikke involveret i sagsøgerens fraflytning. I årene herefter havde han sporadisk kontakt med sagsøgeren. I starten af 2008 ringede sagsøgeren til ham "akut", fordi han havde modtaget et brev fra SKAT om, at SKAT ville foretage lønindeholdelse i hans pensioner. Sagsøgeren var temmelig overrasket over, at der var skattegæld for 2003. 1 eller 2 dage senere kontaktede vidnet SKAT. På grund af truslen om lønindeholdelse var det nødvendigt at gøre noget, og så måtte man samle op bagefter. De fik lavet en fornuftig afdragsordning, og efterfølgende sendte SKAT sagsøgerens årsopgørelser for 2003-2006 til vidnet, som kort tid efter sendte dem videre til advokat SS. Advokaten skulle bruge materialet som udgangspunkt for at tage 2003-sagen op, fordi sagsøgeren ikke mente, at han skyldte pengene. I starten af marts 2008 fik vidnet en mail fra advokaten om, at han efter aftale med sagsøgeren ville tage sig af sagen. I august eller september 2008 ringede vidnet til advokaten og spurgte, hvad der skete i sagen. Den 21. september 2008 sendte advokaten noget materiale til vidnet, som han havde fået aktindsigt i. Det omfattede blandt andet sagsøgerens fraflytnings-selvangivelse fra 2003. SKAT havde modtaget anmodningen om aktindsigt den 1. juli 2008. Vidnet sendte materialet videre til sagsøgeren.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende:

"...

Hovedanbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2003 skal genoptages ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger særlige omstændigheder.

Særlige omstændigheder

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en skatteyders skatteansættelse genoptages efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, der følger af skatteforvaltningslovens § 26, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Det gøres gældende, at der i nærværende sag foreligger særlige omstændigheder der medfører, at sagsøger er berettiget til at få sin skatteansættelse for indkomståret 2003 genoptaget ekstraordinært.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har fremsendt sagsøgers årsopgørelse for indkomståret 2003, der blev udskrevet den 12. marts 2007, til sagsøger.

Det fremgår af årsopgørelsen, at denne ved udskriften den 12. marts 2007 blev opført på en fejlliste, hvoraf det fremgik, at sagsøgers adresse ikke var korrekt. I henhold til sagsøgers oplysninger forholder det sig således, at årsopgørelser, der omfattes af en sådan fejlliste, ikke automatisk fremsendes til de ukorrekte adresser, men derimod underlægges en manuel behandling, hvorefter de om muligt fremsendes til de enkelte skatteyderes korrekte adresser.

Sagsøger blev på baggrund af SKATs manglende reaktion på oplysningen, om at den benyttede adresse ikke var korrekt, forholdt oplysningen om, at der var dannet en årsopgørelse for indkomståret 2003, der udløste et skattekrav på 3.805.212 kr.

Det gøres gældende, at den manglende fremsendelse af årsopgørelsen, der dermed berøvede sagsøger berettiget viden om det opståede skattekrav, udgør en særlig omstændighed, der medfører, at sagsøgers skatteansættelse skal genoptages ekstraordinært på nuværende tidspunkt.

I det omfang, Retten finder det godtgjort, at SKAT fremsendte årsopgørelsen til sagsøger, gøres det gældende, at det faktum, at årsopgørelsen blev fremsendt til en fuldstændig ubrugelig adresse i Y-land til trods for, at sagsøger løbende holdt skattemyndighederne underrettet om sin korrekte adresse, medfører, at der foreligger en særlig omstændighed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8' s forstand.

Det skal ikke bestrides, at årsopgørelsen er dannet på baggrund af den af sagsøgers repræsentanter indgivne fraflytningsselvangivelse for indkomståret 2003. Sagsøger har imidlertid grundet særlige omstændigheder ikke på noget tidspunkt forud for nærværende sags opståen i februar 2008 set eller underskrevet den omhandlede fraflytningsselvangivelse.

[...Udeladt af red.SKAT]

Sagsøgers psykiske problemer medførte således, at han ikke selv var involveret i udarbejdelsen af fraflytningsselvangivelsen, ligesom han på intet tidspunkt underskrev denne eller forholdt sig nærmere til indholdet heri.

Sagsøgers fraflytning blev i relation til de offentlige myndigheder gennemført med hjælp fra venner og bekendte, hvilket tillige var tilfældet i forbindelse med etableringen af en base i Y-land, hvor sagsøger fortsat er bosiddende.

Det gøres gældende, at sagsøgers psykiske tilstand på tidspunktet for udarbejdelsen af fraflytningsselvangivelsen, samt i de forudgående og efterfølgende år, udgør en særlig omstændighed, der medfører, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2003 på nuværende tidspunkt skal genoptages ekstraordinært.

Sagsøger var grundet sin psykiske tilstand uvidende om det nøjagtige indhold i den indgivne fraflytningsselvangivelse. Sagsøger var, ligeledes grundet sin psykiske tilstand, ude af stand til at forholde sig kritisk til de vurderinger, der dannede baggrund for indgivelsen af fraflytningsselvangivelsen, og har på intet tidspunkt set eller underskrevet denne.

I den efterfølgende periode, hvor sagsøger overkom depressionen ..., har sagsøger ikke haft baggrund for at stille spørgsmål ved den indgivne fraflytningsselvangivelse, eller konsekvenserne heraf. Dette skyldes, at sagsøger som følge af SKATs manglende eller fejlagtige behandling af årsopgørelsen for indkomståret 2003, har været berøvet muligheden for at forholde sig kritisk til den indgivne fraflytningsselvangivelse.

Sagsøgers daværende psykiske tilstand, sammenholdt med SKATs efterfølgende fejlagtige behandling af sagsøgers årsopgørelse, udgør således samlet og hver især en sådan særlig omstændighed, at sagsøger i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2003 ekstraordinært.

Genoptagelse fører til en ændret skatteansættelse

I praksis er det en betingelse for at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse af en skatteyders skatteansættelse, at den enkelte skatteyder sandsynliggør, at genoptagelsen medfører et ændret beskatningsgrundlag.

Det gøres gældende, at der såvel formelt som materielt foreligger fejl i forhold til sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2003. En ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen vil således medføre, at denne erklæres ugyldig eller at restgælden nedsættes.

Det gøres gældende, at SKATs ansættelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2003 er ugyldig som følge af, at SKAT ikke havde gennemført en fuldstændig behandling af skatteansættelsen på tidspunktet for årsopgørelsens dannelse og udskrift den 12. marts 2007.

Det fremgår af SKATs interne logbog (bilag 11), at SKAT først den 10. september 2007 havde tilstrækkelig sikkerhed for, at sagsøgers årsopgørelse var dannet i overensstemmelse med selvangivelsen, og dermed kunne danne baggrund for fremsendelse af en rykkerskrivelse til sagsøger.

Det gøres gældende, at sagsøgers skatteansættelse er foretaget i strid med almindelige forvaltningsretlige principper, hvorefter ansvaret for, at de nødvendige oplysninger til dannelse af årsopgørelsen foreligger, er korrekte og kan danne baggrund for en korrekt årsopgørelse, påhviler skatteforvaltningen. Det er således i strid med officialprincippet, når SKAT, uden at være sikre på, at årsopgørelsen er dannet på et korrekt grundlag, udskriver denne den 12. marts 2007.

I henhold til SKATs interne oplysninger, var der først i september 2007 sikkerhed for, at årsopgørelsen var dannet på et korrekt grundlag. Skatteansættelsen er dermed foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, hvilket medfører, at den foretagne skatteansættelse er ugyldig.

Til støtte for, at den foretagne skatteansættelse for indkomståret 2003 er materielt urigtig, gøres det videre gældende, at skatteansættelsen er ugyldig som følge af, at SKAT ikke har foretaget en partshøring af sagsøger forud for gennemførelse af skatteansættelsen den 12. marts 2007.

Det gøres gældende, at sagsøger under de foreliggende omstændigheder skulle have været hørt forud for dannelsen af selvangivelsen i henhold til forvaltningslovens § 19, stk. 1. For en uddybning af sagsøgers anbringender vedrørende partshøring henvises til stævningen side 7-8.

Det gøres videre gældende, at sagsøgers skatteansættelse er ugyldig, idet den er fremsendt til en ukorrekt adresse, hvorved sagsøger blev berøvet kundskab om en foretagen skatteansættelse.

Sagsøgte har gjort gældende, at fremsendelse af skatteansættelsen til en forkert adresse ikke kan begrunde ugyldighed. Dette bestrides.

Det gøres gældende, at fremsendelsen af årsopgørelsen til en forkert adresse kan begrunde ugyldighed. Højesterets dom optrykt som SKM2004.470.HR kan ikke tages til indtægt for, at fremsendelsen af årsopgørelsen til en forkert adresse ikke kan begrunde ugyldighed.

Tværtimod er det en konsekvens af Højesterets dom, at såfremt det efter en konkret væsentlighedsvurdering forholder sig således, at den enkelte skatteyder ville have baggrund for at indgive protester mod den foretagne ansættelse, medfører fremsendelse til en forkert adresse efter en konkret væsentlighedsvurdering den foretagne ansættelses ugyldighed.

Det gøres videre gældende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2003 materielt er foretaget på et urigtigt grundlag, hvorfor en genoptagelse af skatteansættelsen medfører en ændring i det opgjorte skattetilsvar.

I forbindelse med sagsøgers fraflytning fra Danmark er sagsøger beskattet af opsparet overskud vedrørende ejendommen beliggende ...

Der er mellem sagens parter enighed om, at den omhandlede virksomhed tilhørte og blev drevet af sagsøgers ægtefælle, BA.

Resultatet af ejendommens drift og det opsparede overskud vedrørende virksomheden for de forudgående indkomstår, er på denne baggrund sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2003 uvedkommende. Det er således en fejl, når sagsøger ved fraflytningsselvangivelsen beskattes af det opsparede overskud i ejendommen ...

Det bestrides, at sagsøger skal beskattes af det opsparede overskud ved fraflytning fra Danmark på baggrund af, at sagsøgers daværende hustru, BA, ikke er succederet i det opsparede overskud.

Driftsresultatet og det opsparede overskud i virksomheden vedrørende ejendommen ... tilkom i det hele ejer af ejendommen, BA, som en skattepligtig indtægt, og skulle rettelig medregnes til BAs skatteansættelse. Det faktum, at BA og sagsøger gennem en længere periode indgav en fælles selvangivelse indeholdende resultatet af parternes fælles skatteansættelse, medfører selvsagt ikke, at sagsøger skal beskattes af midler, der såvel de facto som retligt tilkom hans hustru, BA.

Det gøres gældende, at en genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2003 medfører, at der skal foretage en opsplitning af det opsparede overskud, således at sagsøger udelukkende beskattes af den del af overskuddet, der de facto og retligt tilkommer sagsøger.

Genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse vil således medføre en materiel ændring af det opgjorte skattetilsvar, der skal nedsættes med det opsparede overskud vedrørende ejendommen ...

Såfremt Retten måtte finde, at, resultatet af driften af ejendommen ... skal henregnes til sagsøgers skatteansættelse, gøres det gældende, at sagsøgers fraflytningsselvangivelse på denne baggrund er fejlbehæftet.

Ved indgivelse af sagsøgers fraflytningsselvangivelse er der ikke medtaget nettounderskuddet ved driften af såvel landbruget H1 som ejendommen ... for den periode af 2003, hvor sagsøger var skattepligtig til Dannmark.

Såfremt Retten måtte finde, at sagsøger rettelig skal beskattes af det fulde opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen, skal sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2003 genoptages, således at dette opsparede overskud kan reduceres med nettounderskuddet ved driften af landbruget H1 og ejendommen ... i perioden 1. januar 2003 til 16. april 2003, hvor sagsøger fraflyttede Danmark.

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse er rettidig

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal anmodning om ekstraordinær genoptagelse fremsættes af den skattepligtige senest seks måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær ansættelse. Det fremgår videre af bestemmelsen, at SKAT kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af seksmåneders-fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Det gøres gældende, at sagsøger i nærværende sag først er kommet til kundskab om den foretagne skatteansættelse for indkomståret 2003 efter den 22. april 2008.

I henhold til praksis er sagsøger først kommet til kundskab om den foretagne skatteansættelse på det tidspunkt, hvor han har modtaget alle relevante oplysninger om den foretagne ansættelse og baggrunden herfor. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løber således først fra dette tidspunkt, jf. SKM2009.348.BR samt SKM2009.472.BR .

Det gøres gældende, at sagsøger efter modtagelsen af oplysningerne om den foretagne skatteansættelse i februar måned 2008 skal indrømmes rimelig tid til at undersøge baggrunden for den foretagne skatteansættelse og den betydelige restskat, denne medførte. Først herefter begynder fristen for indgivelse af anmodning om ekstraordinær genoptagelse at løbe.

Sagsøger var uvidende om indholdet i den indgivne fraflytningsselvangivelse, idet han på indgivelsestidspunktet var ude af stand til at forholde sig nærmere til indholdet. Sagsøger var således ikke bekendt med de helt eksakte oplysninger i selvangivelsen til trods for, at R1 havde indgivet denne på vegne af sagsøger.

I forbindelse med sagsøgers modtagelse af krav om lønindeholdelse og efterfølgende kopi af årsopgørelsen i februar måned 2008, var sagsøgers fokus rettet mod at undgå de katastrofale følger, som lønindeholdelsen ville medføre for sagsøgers økonomi og daglige liv i Y-land.

Først efter afklaring af forholdet vedrørende lønindeholdelse, kunne sagsøger påbegynde indhentelsen af nærmere oplysninger vedrørende den foretagne skatteansættelse samt den retlige og faktiske baggrund herfor.

Det gøres gældende, at det henset til den relative kompleksitet af sagsøgers økonomiske forhold, samt afstanden mellem sagsøger og rådgivere m.v. i Danmark, skal anses for dokumenteret, at sagsøger først efter den 22. april 2008 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at han kan betragtes som havende opnået kundskab om den foretagne skatteansættelse. Det gøres gældende, at sagsøger dermed er levnet rimelig tid til at sætte sig ind i baggrunden for den fremsendte årsopgørelse, som han modtog ultimo februar måned 2008.

Den indgivne anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003, indgivet af advokat KS den 21. oktober 2008, er dermed rettidig.

Såfremt Retten måtte finde, at sagsøger ikke har reageret inden for seksmåneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, gøres det gældende, at Retten skal se bort fra denne frist, idet sagsøger opfylder betingelserne om, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, in fine.

Til støtte for, at der foreligger særlige omstændigheder i forhold til fristbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal det fremhæves, at sagsøger er bosiddende i væsentlig afstand fra Danmark, og derfor ikke har samme umiddelbare adgang til at afholde møder og drøftelser med skattemyndighederne, som skatteydere bosat i Danmark.

Den foretagne skatteansættelse har medført en betydelig forhøjelse af sagsøgers restskat for indkomståret 2003, hvilket endvidere taler for at bortse fra fristoverskridelsen, idet sagsøger ellers risikerer at lide et retstab.

Endelig skal det fremhæves, at baggrunden for nærværende sag er en fejlagtig behandling af sagsøgers skatteansættelse, foretaget af skattemyndighederne, da SKAT har foretaget skatteansættelsen kort forud for ansættelsesfristen, hvorefter man har undladt at orientere sagsøger om den foretagne skatteansættelse, eller fremsendt denne til en ukorrekt adresse til trods for, at SKAT gennem hele perioden har været orienteret om sagsøgers korrekte adresse."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende:

"...

Sagsfremstilling

Sagen drejer sig om, hvorvidt As skatteansættelse for 2003 skal genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

A flyttede den 16. april 2003 til Y-land. Ved fraflytningen ophørte hans fulde skattepligt til Danmark.

R1 indleverede i december 2003 fraflytningsselvangivelse for A, jf. bilag 2. Den 12. marts 2007 udskrev SKAT hans årsopgørelse for 2003 og sendte den til en adresse i Y-land, som A imidlertid var fraflyttet, jf. bilag B. A havde forinden fremsendelsen af årsopgørelsen givet meddelelse om en ny adresse til SKAT.

Der blev ikke efterfølgende foretaget nogen ændringer i årsopgørelsen. En ændring af årsopgørelsen ville have medført en udskrift af en ny årsopgørelse med en ny dato.

Årsopgørelsen blev endvidere foretaget i overensstemmelse med det selvangivne.

SKAT har imidlertid den 27. og 28. marts 2007, dvs. cirka 14 dage senere, udsendt oplysning om modregning af overskydende arbejdsmarkedsbidrag for 2004 og 2005 til næsten samme adresse, jf. bilag G og H. SKAT sendte tillige et rykkerbrev til samme adresse i Y-land den 11. september 2007, jf. SKATs sagsnoter fremlagt som bilag 11.

I februar 2008 kontaktede SKAT A i Y-land med henblik på at foretage lønindeholdelse for den restskat, som var beregnet ved skatteansættelsen. Kopi af SKATs henvendelse af 6. februar 2008 vedrørende lønindeholdelse er fremlagt som bilag C. Som bilag D er fremlagt en skrivelse fra SKAT af 20. februar 2008 til A, hvori den indgåede afdragsordning er beskrevet. Det fremgår af skrivelsen, at DL har indgået aftalen på sagsøgers vegne, og af SKATs sagsnoter, der er fremlagt som bilag E, fremgår det, at A havde bemyndiget DL til at varetage sine interesser i forhold til SKAT. Endvidere fremgår det, at SKAT den 19. februar 2008 havde tilsendt DL skatteansættelserne for A, herunder ansættelsen for det omtvistede indkomstår 2003 - i dennes egenskab af repræsentant for A. Det skal bemærkes, at DL i 2003 var ansat hos R1, og at han allerede havde bistået A med fraflytningsselvangivelsen m.v. i 2003, jf. skrivelsen af 20. maj 2003, der er fremlagt som bilag A.

As advokat henvendte sig til SKAT den 21. oktober 2008. Kopi af henvendelsen fra advokat SS er fremlagt som bilag F. På dette tidspunkt var klagefristen for længst udløbet - og det var fristen for anmodning om ordinær genoptagelse i øvrigt også. Henvendelsen fra advokat SS er derfor behandlet som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

I skrivelsen af 21. oktober 2008 har advokat SS alene begrundet anmodningen om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2003 med, at SKAT havde foretaget skatteansættelsen for sent, at skatteansættelsen blev sendt til den forkerte adresse samt med henvisning til As personlige forhold.

Advokat SS uddyber denne klage ved en skrivelse af 16. december 2008 til SKAT. Heri anføres, at det er en fejl, at det er lagt til grund, at selskabet H1 ApS er likvideret før As fraflytning. Dette fremgår af SKAts afgørelse af 26. februar 2009, der fremlægges som bilag L.

Først ved sagens behandling i Landsskatteretten anføres, at det er en fejl - at der i overensstemmelse med selvangivelsen - er medregnet opsparet overskud vedrørende en ejendom, der tilhørte hans daværende ægtefælle. Dette fremgår af Landsskatterettens kendelse, fremlagt som bilag 1.

I processkrift II af 30. august 2011 har A gjort et nyt anbringende gældende, idet han - såfremt retten lægger til grund at resultatet af driften af ejendommen ... skal henregnes til hans skatteansættelse - gør gældende at hans fraflytningsselvangivelse er fejlbehæftet, og derfor skal genoptages.

Anbringender

Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til den af sagsøger, A, påberåbte bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke er opfyldt. Yderligere gøres det gældende, at A heller ikke ville have haft ret til ekstraordinær genoptagelse, hvis betingelserne i lovens § 27, stk. 1, nr. 8, havde været opfyldt, eftersom begæringen om ekstraordinær genoptagelse under alle omstændigheder er fremsat for sent, jf. § 27, stk. 2.

Den grundlæggende betingelse for genoptagelse er, at den skattepligtige kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår. Det er dog en betingelse, at genoptagelsesanmodningen fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb (ordinær genoptagelse), jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Hvad angår indkomståret 2003, er fristen for ordinær genoptagelse altså udløbet den 1. maj 2007.

Selv om fristen for ordinær genoptagelse er udløbet, er der dog mulighed for ekstraordinær genoptagelse. Her er det dog ikke tilstrækkeligt, at den grundlæggende betingelse for ordinær genoptagelse er opfyldt. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den skattepligtige kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår. Det er yderligere et krav, at en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

A har i denne sag påberåbt sig bestemmelsen i lovens § 27, stk. 1, nr. 8, som kan blive aktuel, når ingen af de andre betingelser i § 27, stk. 1, er opfyldt. Ifølge denne regel er betingelsen, "at der foreligger særlige omstændigheder."

Det gøres gældende, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, som efter lovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i den foreliggende sag. Yderligere gøres det gældende, at end ikke de grundlæggende betingelser for ordinær genoptagelse er opfyldt.

Skatteansættelsen for indkomståret 2003 er i overensstemmelse med As egen selvangivelse, og den er udarbejdet og udsendt inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist for 2003. Der er i øvrigt ikke fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at betvivle skatteansættelsens materielle rigtighed.

A har anfægtet skatteansættelsens gyldighed med henvisning til, at den er sendt til en forkert adresse. Det giver anledning til en bemærkning om, at det erkendes, at den er sendt til en forkert adresse. Men det giver dog også anledning til en indsigelse om, at dette ikke kan begrunde ugyldighed, jf. SKM2004.470.HR . I øvrigt har skatteansættelsen også været tilgængelig for A i hans skattemappe på www.skat.dk fra udskrivningsdagen den 12. marts 2007. Det skal også tilføjes, at netop fordi skatteansættelsen (årsopgørelsen) er i overensstemmelse med As selvangivelse, er det ikke nødvendigt at udsende en agterskrivelse forud for skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 20.

A anfører i processkrift I, side 3 til 4, at SKAT i forbindelse med foretagelsen af skatteansættelsen ikke har overholdt formalia. Skatteansættelsen er udskrevet den 12. marts 2007, og er helt i overensstemmelse med As egen selvangivelse. Der er ikke efterfølgende sket ændringer i skatteansættelsen. As anbringender om overtrædelser af formalia er således helt uholdbare.

Ad betingelserne for ordinær genoptagelse - materielle ændringer

A har anført, at der i det opsparede overskud, der kommer til beskatning i forbindelse med fraflytningen, er medregnet opsparet overskud vedrørende en ejendom, som tilhørte hans tidligere ægtefælle, BA.

A har anvendt virksomhedsskatteordningen, og har gennem alle årene selvangivet resultatet af udlejningsejendommen som en del af hans virksomhedsskatteordning, jf. det fremlagte bilag 8 og bilag J, samt beskrivelsen i duplikken side 3.

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, medregnes indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Ved gennem årene at medregne indkomsten hos A, har ægtefællerne tilkendegivet, at A var den ægtefælle, der drev virksomheden. Det er A, der har opsparet et overskud vedrørende udlejningen af ejendommen, og det er derfor ham, der har opnået de skattefordele, som dette indebærer.

Et ophør af den fulde skattepligt i forbindelse med en fraflytning indebærer et ophør af virksomhedsskatteordningen. Dette ophør af den fulde skattepligt udløser en beskatning af det opsparede overskud, medmindre den anden ægtefælle forinden har succederet i overskuddet, jf. kildeskattelovens § 25 A og TfS 1989, 103. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for, at BA er succederet i det opsparede overskud, forinden As fulde skattepligt er ophørt. En genoptagelse af skatteansættelsen kan således ikke ændre denne del af skatteansættelsen.

A har som et nyt anbringende gjort gældende, at

"Såfremt Retten måtte finde, at resultatet af ejendommen ... skal henregnes til sagsøgers skatteansættelse, gøres det gældende, at sagsøgers fraflytningsselvangivelse på denne baggrund er fejlbehæftet, og derfor skal genoptages. Det forholder sig således, at der ikke ved indgivelse af sagsøgers fraflytningsselvangivelse er medtaget nettounderskuddet ved driften af landbruget og ejendommen ... i perioden 1. januar 2003 til 16. april 2003."

Der er imidlertid ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at der har været noget underskud at medregne for den angivne periode.

Det kan således konkluderes, at ingen af As indsigelser imod den materielle rigtighed af skatteansættelsen er holdbare. Det betyder, at der ikke er udsigt til, at en genoptagelse af skatteansættelsen vil medføre en ændring af skatteansættelsen. Dermed svigter den helt grundlæggende betingelse for ordinær genoptagelse. Når end ikke denne betingelse for ordinær genoptagelse er opfyldt, er det klart, at ekstraordinær genoptagelse ligeledes er udelukket.

Ad ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder

Såfremt den grundlæggende betingelse for ordinær genoptagelse havde været opfyldt, skulle der for at A kunne få en ekstraordinær genoptagelse, foreligge særlige omstændigheder.

A har imidlertid ikke godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som efter lovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i denne situation. Skatteansættelsen er foretaget i overensstemmelse med det selvangivne. At A på dette sene tidspunkt i sagen er kommet i tanke om, at han eventuelt kunne have fratrukket et underskud, er på ingen måde tilstrækkeligt til at give adgang til en ekstraordinær genoptagelse.

At skatteansættelsen blev sendt til en forkert adresse er beklageligt, men kan - som nævnt - ikke give adgang til en ekstraordinær ansættelse, jf. herom SKM2004.470.HR . Der er ikke ændret i skatteansættelsen efter den 12. marts 2007, hvor den blev udskrevet og sendt til A. Der er ikke noget grundlag for at hævde, at udskriften af skatteansættelsen alene var foreløbig. As anbringender om overtrædelser af formalia er således helt uholdbare.

Særligt om seks måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Fristen er ikke overholdt, og derfor er ekstraordinær genoptagelse under alle omstændigheder udelukket.

Via sin repræsentant i Danmark, DL fra R1 fik sagsøger senest i februar 2008 kendskab til sin skatteansættelse for 2008, og fristen for begæring om ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal derfor senest regnes fra dette tidspunkt. Fristen er på 6 måneder, og den var derfor for længst udløbet, da hans daværende advokat SS klagede over skatteansættelsen i slutningen af oktober 2008, jf. bilag F. Af denne klage fremgår heller ikke nogen af de indsigelser, som nu er gjort gældende af A.

De indsigelser, som fortsat er gjort gældende vedrørende de materielle ændringer, er indsigelsen om beskatningen af det opsparede overskud vedrørende As daværende ægtefælles ejendom, der er fremsat i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten. Endvidere er det den helt nye indsigelse vedrørende modregning af underskud for perioden 1. januar 2003 til 16. april 2003, som først er fremsat på et sent tidspunkt i sagens forberedelse.

A har fremlagt en lægeerklæring udarbejdet den 13. februar 2002 vedrørende sin tilstand i de foregående 5 år. As personlige forhold kan imidlertid ikke begrunde en fravigelse af den ubetingede frist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i 2008.

Der er ikke grundlag for kritik af afgørelsen om, at der ikke skal dispenseres for 6-månedersfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det ligger fast, at sagsøgerens repræsentant fik tilsendt sagsøgerens årsopgørelse for 2003 fra SKAT i februar 2008, efter at sagsøgeren havde modtaget varsler om lønindeholdelse for skatte- og AM-bidragskrav vedrørende 2003. I hvert fald i lyset af, at årsopgørelsen er udarbejdet på grundlag af fraflytningsselvangivelsen for 2003, er sagsøgeren herved i februar 2008 kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Da anmodningen om genoptagelse blev fremsat den 21. oktober 2008, var 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., for fremsendelse af genoptagelsesanmodning således udløbet. Den omstændighed, at sagsøgerens daværende advokat, som efter det foreliggende var bemyndiget til at handle for sagsøgeren i relation til skatteansættelsen for 2003, først i juli 2008 søgte aktindsigt i sagsøgerens fraflytningsselvangivelse for 2003, kan ikke ændre herved.

Det er ubestridt, at årsopgørelsen for 2003, som blev udskrevet den 12. marts 2007, blev sendt til en forkert adresse og således ikke da nåede frem til sagsøgeren. Denne omstændighed kan imidlertid ikke antages at have haft betydning for sagens udfald, jf. herved SKM2004.470.HR . Da årsopgørelsen er udarbejdet på grundlag af selvangivelse, har der endvidere ikke været krav om forudgående partshøring af sagsøgeren, jf. skatteforvaltningslovens § 20. Sagsøgerens skatteansættelse for 2003 er derfor ikke ugyldig.

Retten lægger efter vidnet DLs forklaring til grund, at vidnet, kort tid efter at han selv modtog sagsøgerens årsopgørelse for 2003 fra SKAT, videresendte denne til sagsøgerens daværende advokat, som efter samme vidnes forklaring skulle bruge den til at tage 2003-sagen op, fordi sagsøgeren ikke mente at skylde skat for 2003. Der foreligger ingen oplysninger om baggrunden for, at der først blev fremsat begæring om aktindsigt i fraflytningsselvangivelsen i juli 2008, eller for, at begæringen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2003 først fremkom i oktober 2008, efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Under disse omstændigheder, hvor sagsøgeren har været kompetent repræsenteret, og hvor de ligningsmæssige fejl, der nu gøres gældende, har været relativt let overskuelige, har retten ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger særlige omstændigheder, der taler for, at SKAT uanset fristoverskridelsen skal pålægges at genoptage ansættelsen, jf. herved skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, in fine.

Det følger af det anførte, at sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge.

De nedenfor fastsatte sagsomkostninger skal dække sagsøgtes udgift til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 62.500 kr.