Dette afsnit handler om ikrafttrædelsen og formålet med arbejdsmarkedsbidragsloven, AMBL.
Afsnittet indeholder:
Der henvises i dette afsnit til arbejdsmarkedsbidragsloven (AMBL). Se lov nr. 471 af 12. juni 2009 med senere ændringer.
Den tidligere arbejdsmarkedsbidragslov er ophævet med virkning fra den 1. januar 2011. Se § 8, stk. 2, i lov nr. 471 af 12. juni 2009.
Se Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende 2010-2, afsnit E.B.8 om den tidligere arbejdsmarkedsbidragslov.
Reglerne i kildeskatteloven og i opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse mv. gælder også ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Se AMBL § 7.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Se AMBL § 9.
Den nye arbejdsmarkedsbidragslov har virkning fra og med indkomståret 2011. Se AMBL § 8, stk. 1.
Det betyder, at den tidligere arbejdsmarkedsbidragslov har virkning frem til tidspunktet for begyndelsen af indkomståret 2011, hvilket også gælder for personer med forskudt indkomstår. Se AMBL § 8, stk. 3.
Den nye arbejdsmarkedsbidragslov blev fremsat den 22. april 2009 som L 196, 2008-09. Af bemærkningerne fremgår det bl.a., at
Den nye lov har til formål at skabe større overensstemmelse mellem betaling af arbejdsmarkedsbidrag og betaling af de øvrige skatter af arbejdsindkomst og indkomst ved selvstændig virksomhed. Det sker ved at afskaffe forskellige fritagelser, som, da loven blev indført, kunne begrundes med, at arbejdsmarkedsbidraget var et socialt bidrag, men som det er vanskeligere at begrunde nu, hvor arbejdsmarkedsbidraget er en skat. Det drejer sig om:
Efter den nye arbejdsmarkedsbidragslov er det derfor ikke længere muligt at få fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag som følge af, at man er socialt sikret i udlandet, da bidraget nu er en skat.