Dette afsnit beskriver modregning af virksomhedsunderskud i bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende.
Afsnittet indeholder:
Når et virksomhedsunderskud fremføres til fradrag i virksomhedsoverskud efter PSL § 13, stk. 3 og 4, nedsættes bidragsgrundlaget tilsvarende. Se AMBL § 4, stk. 3, og § 5, stk. 3.
Virksomhedsunderskud kan kun nedsætte et bidragsgrundlag, der stammer fra egen selvstændig erhvervsvirksomhed, og som regnes med til den personlige indkomst.
Dette fremgår af bemærkningerne til § 10, stk. 1, i den tidligere arbejdsmarkedsbidragslov (Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. juni 1993), og som er videreført uændret i § 4, stk. 3, og § 5, stk. 3, i den nye arbejdsmarkedsbidragslov, jf. også Skatteministerens supplerende høringssvar i bilag 9 til L 196 om den nye arbejdsmarkedsbidragslov: "Såvel efter de gældende regler som efter lovforslaget er det kun muligt at nedsætte bidragsgrundlaget (for selvstændige) med underskud fremført fra tidligere år."
Virksomhedsunderskud kan derfor kun bruges til nedsættelse af et bidragsgrundlag, der stammer fra overskud ved egen selvstændig erhvervsvirksomhed.
Derfor kan overførsel af underskud til en eventuel ægtefælles personlige indkomst ikke sætte ægtefællens bidragsgrundlag ned. Dette gælder, selv om ægtefællens indkomst omfatter overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. også bemærkningerne til den tidligere arbejdsmarkedsbidragslov.
Bidragsgrundlaget for bl.a. lønindkomst kan derfor heller ikke sættes ned ved modregning af underskud fra erhvervsvirksomheden. Se TfS 2000, 171 LSR.
Et virksomhedsunderskud, der modregnes i anden skattepligtig indkomst, herunder også hos en eventuel ægtefælle, sættes derfor ned med modregningsbeløbet, uden at dette fører til, at bidragsgrundlaget bliver sat ned.
Et virksomhedsunderskud modregnes ved skatteberegningen i den personlige indkomst i det år, det konstateres. Hvis underskuddet overstiger den personlige indkomst, kan det resterende underskud modregnes i indkomstmodtagerens positive nettokapitalindkomst, som ikke reducerer bidragsgrundlaget. Se PSL § 13, stk. 3.
I de følgende år modregnes et eventuelt resterende underskud først i en eventuel positiv nettokapitalindkomst og derefter i den personlige indkomst, som reducerer bidragsgrundlaget. Dette gælder dog kun for et bidragsgrundlag, som stammer fra overskud af egen selvstændig erhvervsvirksomhed.
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende også har anden personlig indkomst, der ikke stammer fra virksomheden (fx løn), i det år et underskud fremføres til, modregnes der først i en eventuel positiv nettokapitalindkomst, derefter i det pågældende års virksomhedsoverskud, og til sidst i løn.
År 1 | Løn | Virksomheds-indkomst | AM-bidrag | Personlig indkomst | Bidragsgrundlag |
Lønindkomst | 500 | 40 | 460 | 500 | |
Virksomhedsresultat | -800 | -800 | |||
Underskud til fremførsel | -340 | ||||
År 2 | |||||
Lønindkomst | 600 | 48 | 552 | 600 | |
Virksomhedsresultat | 200 | ||||
Fremført virksom-hedsunderskud | -340 | -140 | |||
I alt | 88 | 412 | 1.100 |
Som det ses af eksemplet udgør det samlede bidragsgrundlag 1.100 kr. Dette skyldes, at bidragsgrundlaget for lønindkomsten ikke kan sættes ned med underskud af virksomhed.
Da den personlige indkomst i år 2 er positiv efter modregnet fremført underskud, er der ikke yderligere underskud at fremføre, hverken i indkomsten efter personskatteloven eller i bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsbidragsloven.
Se også afsnit C.A.1.2.3, om reglerne for underskudsfremførsel efter PSL § 13.
Et virksomhedsunderskud, der fremføres til fradrag i den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst efter PSL § 13, stk. 3 og 4, skal trækkes fra i bidragsgrundlaget i samme omfang. Se AMBL § 5, stk. 3.
Når virksomhedsordningen bruges, skal årets underskud først modregnes i opsparet overskud med tillæg af tilhørende virksomhedsskat, derefter i positiv nettokapitalindkomst, og til sidst i anden personlig indkomst. Se VSL § 13.
Hvis der fortsat er underskud, fremføres dette efter PSL § 13, stk. 3 og 4.
Virksomhedsunderskud kan kun modregnes i bidragsgrundlaget fra virksomhedsoverskud. Dette gælder også, når virksomhedsordningen bruges.
Se også afsnit C.C.5.2.12 om underskud i virksomhedsordningen og om fremførsel af underskuddet.
Når kapitalafkastordningen bruges, skal årets underskud udlignes ved, at en eventuel henlæggelse til konjunkturudligning indtægtsføres. Se VSL § 22 b, stk. 7.
Først derefter modregnes i øvrig personlig indkomst inden modregning i positiv nettokapitalindkomst.
Hvis der fortsat er underskud, fremføres dette efter PSL § 13, stk. 3 og 4.
Eget virksomhedsunderskud fremført til fradrag i den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhedsoverskud efter PSL § 13, stk. 3 og 4, skal i samme omfang trækkes fra i bidragsgrundlaget som ved beskatning efter de almindelige regler i personskatteloven.
Virksomhedsunderskud kan kun modregnes i bidragsgrundlaget fra virksomhedsoverskud. Dette gælder også ved anvendelse af kapitalafkastordningen.
Da de to ordninger i VSL § 22 c og § 22 d ikke indeholder nogen specielle regler om underskud, er det de almindelige regler i PSL § 13, der skal bruges.
Hvis en personligt erhvervsdrivende er gift, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal en negativ personlig indkomst modregnes i underskudsåret i den anden ægtefælles personlige indkomst. Se PSL § 13, stk. 4. Dette medfører ikke reduktion i noget bidragsgrundlag for ægtefællen. Se foran under "Regel".
Et overskydende negativt beløb bliver modregnet i underskudsåret i ægtefællernes positive nettokapitalindkomst opgjort under ét.
Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst, modregnes det negative beløb først i ejerens nettokapitalindkomst og derefter i ægtefællens nettokapitalindkomst. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår bliver fremført.
Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, bliver fremført til modregning til de følgende indkomstår, men på en lidt anderledes måde end i underskudsåret:
Fremført virksomhedsunderskud kan kun nedsætte eget bidragsgrundlag, hvis dette stammer fra erhvervsmæssig virksomhed. Se foran under "Regel".
Når virksomhedsordningen bruges, skal underskud reguleres efter VSL § 13.
Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, vil blive modregnet i positiv nettokapitalindkomst. Hvis ejeren er gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, bliver underskuddet trukket fra med et beløb svarende til ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Dette gælder også selvom ejerens nettokapitalindkomst herefter bliver negativ. Se VSL § 13, stk. 2.
Eventuelt resterende underskud trækkes fra i ejerens personlige indkomst. Dette gælder, selvom den personlige indkomst herefter bliver negativ. Se VSL § 13, stk. 3.
Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig indkomst, trækkes også fra i den skattepligtige indkomst. Dette gælder, selvom den skattepligtige indkomst herefter bliver negativ. Se VSL § 13, stk. 4.
Virksomhedsunderskud kan kun nedsætte et bidragsgrundlag, hvis dette stammer fra egen erhvervsmæssig virksomhed. Se foran under "Regel".
Når kapitalafkastordningen bruges, skal et virksomhedsunderskud i underskudsåret før fremførsel efter PSL § 13 udlignes ved, at en eventuel henlæggelse til konjunkturudligning bliver indtægtsført. Se VSL § 22 b, stk. 7.
Eventuelt yderligere underskud modregnes i øvrig personlig indkomst inden modregning i ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.
Hvis der fortsat er underskud, fremføres dette efter PSL § 13, stk. 3 og 4. Se "Underskud, ægtefæller og virksomhedsordningen" ovenfor.
Det er personskattelovens almindelige regler om underskudsfremførsel, der skal bruges. Se PSL § 13, stk. 3 og 4.
Dette skyldes, at der ikke er nogen specialregler om underskudsfremførsel for kapitalafkastberegnings- og udligningsordningen.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
TfS 2000, 171 LSR | Det var told- og skatteregionens opfattelse, at bidragsgrundlaget for lønindkomst ikke kunne nedsættes ved modregning af underskud fra erhvervsvirksomheden. Det underskud, der kunne fremføres, blev reduceret med årets lønindkomst, uden at årets arbejdsmarkedsbidrag blev nedsat. Klagerens revisor havde nedlagt påstand om, at der skulle ske fuld modregning af negativ virksomhedsindkomst i positiv lønindkomst ved opgørelse af årets bidragsgrundlag. Klagerens virksomhedsunderskud var skattemæssigt modregnet i både hendes egen og i ægtefællens kapitalindkomst og lønindkomst. Herefter var der ikke underskud til fremførsel. På denne måde havde klageren tabt muligheden for at udnytte det negative bidragsgrundlag til modregning i et senere positivt bidragsgrundlag vedrørende virksomheden. Landsskatteretten bemærkede, at der efter arbejdsmarkedsfondsloven
Det fremgik også, at hvis ejeren fx havde lønindkomst ved siden af sin virksomhedsindkomst, så kunne underskuddet fra virksomheden ikke modregnes i det bidragsgrundlag, som stammede fra lønmodtagerindkomsten. Retten fandt på det foreliggende grundlag, at der ikke var hjemmel til at reducere bidragsgrundlaget for lønindkomst med et negativt bidragsgrundlag for selvstændigt erhvervsdrivende. |