Dette afsnit beskriver, hvordan rekonstruktionsbehandlingen påvirker muligheden for individualforfølgning.
Afsnittet indeholder:
Under rekonstruktionsbehandlingen gælder følgende begrænsninger i adgangen til fyldestgørelse i skyldnerens aktiver:
Begrænsningerne i KL § 12 c, stk. 1, nr. 3 og 4, gælder ikke for udlæg i fordringer. Se KL § 12 c, stk. 2.
Forbuddet mod fyldestgørelse afskærer dog ikke den, der har tilbageholdsret i skyldnerens aktiver, fra at foretage udlæg i det tilbageholdte. Se KL § 12 c, stk. 3. Et udlæg forudsætter dog, at skyldneren ikke har betalt beløbet trods opfordring, som er fremsat efter rekonstruktionsbehandlingens indledning og mindst 14 dage inden udlæggets foretagelse.
Rekonstruktionsbehandlingen påvirker ikke adgangen til fyldestgørelse af krav, som er sikret ved
Se KL § 12 c, stk. 4. Bestemmelsen svarer til KL § 91, stk. 1 og 3.
Derimod rammer udlægsforbuddet uomstødelige underpanterettigheder. Som modvægt hertil skal skyldneren efter anmodning betale de løbende ydelser, der vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, på fordringer sikret ved disse uomstødelige underpanterettigheder. Hvis skifteretten skønner, at pantefordringen helt eller delvist ikke dækkes af underpantet, skal skyldneren dog kun betale en forholdsmæssig del af de løbende ydelser svarende til forholdet mellem den del af hovedstolen, der skønnes dækket af pantet og hele hovedstolen. Hvis skyldneren ikke rettidigt betaler en ydelse, kan panthaveren uanset KL § 12 c, stk. 1, søge fyldestgørelse i pantet. Se KL § 12 c, stk. 5.