Dette afsnit beskriver aktier, anparter, veksler og checks, og om der kan foretages udlæg i disse.
Afsnittet indeholder:
Hvis pantefogeden foretager udlæg i disse aktiver, skal de efter RPL § 523, stk. 2, fratages skyldneren. Dette vil for checks, veksler og aktier også medføre, at sikringsakten er foretaget. Se checklovens § 21, veksellovens § 16 og selskabslovens § 66.
Aktier, der er noteret på Københavns Fondsbørs, findes ikke i papirform.
Andre aktier er omsætningsaktiver, medmindre andet tydeligt fremgår af vedtægterne. Se selskabslovens § 60, stk. 6 nr. 4 og §§ 52 og 54.
Hvis aktierne ikke frit kan omsættes, skal dette udtrykkeligt fremgå af vedtægterne. Se selskabslovens § 60, stk. 6 nr. 5.
Vedtagne indskrænkninger i omsætteligheden kan eksempelvis angå bestyrelsens samtykke til salg, se selskabslovens § 68, stk. 2 eller forkøbsret for øvrige aktionærer, se selskabslovens § 67.
Gældsbrevsloven omfatter ikke aktier og anparter samt veksler og checks, men der gælder stort set de samme regler for disse som for omsætningsgældsbreve.
Ved udlæg i disse andre aktier i papirform er sikringsakten:
Efter selskabslovens § 50, stk. 1, skal der straks efter stiftelse af et selskab oprettes en fortegnelse over kapitalejere, og efter § 65, stk. 1, har overdragelse til eje eller pant af en kapitalandel ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet af erhververen eller overdrageren har modtaget underretning om overdragelsen.
Udlæg i en anpart kræver ikke nogen sikringsakt iagttaget til sin beskyttelse, men der bør gives underretning til anpartsselskabet.
Det bemærkes, at stemmeretten, der er knyttet til anparten, ikke overtages i kraft af udlægget.
Som nævnt ovenfor er sikringsakten ved udlæg i veksler og checks rådighedsberøvelse. Se veksellovens § 16 og checklovens § 21.