Dette afsnit beskriver reglerne om omstødelse i forbindelse med en rekonstruktionsbehandling.
Afsnittet indeholder:
Reglerne i KL §§ 64-80 om omstødelse gælder tilsvarende, når en rekonstruktionsbehandling er indledt. Se KL § 12 i.
Anlæg af en omstødelsessag er behandlet i KL §§ 12 j-12 l.
Medmindre skifteretten bestemmer andet, gøres krav på omstødelse gældende af fordringshaverne ved søgsmål efter KL § 12 j. En sikkerhedsret, der er omfattet af KL § 71, bortfalder ved rekonstruktionsbehandlingens indledning. Arrest, som er foretaget inden indledningen, bortfalder også.
Fordringshaverne kan sælge retten til at gøre et krav på omstødelse gældende. Se KL § 12 j, stk. 3.
Salg af omstødelseskrav forudsætter i praksis, at køberen får adgang til oplysninger om kravet, herunder foreliggende beviser for dets berettigelse. Fordringshaverne og køberen af omstødelseskravet har en fælles interesse i, at køberen får det bedst mulige grundlag for at gennemføre søgsmål om kravet. Den pris, en køber vil acceptere at betale, må derfor antages bl.a. at afhænge af, om køberen fra skyldneren, rekonstruktøren og/eller fordringshaverne modtager et godt grundlag for i givet fald at kunne føre bevis for kravets berettigelse under en retssag mod den begunstigede.
KL §§ 12 k og 12 m indeholder nærmere regler om fremgangsmåden ved fordringshavernes salg af krav på omstødelse.
Enhver stemmeberettiget fordringshaver kan stille et forslag om anlæg af en omstødelsessag eller salg af retten til at gøre en omstødelse gældende. Forslag om dette skal fremsættes senest på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. Se KL § 12 k, stk. 1.KL § 13 d gælder tilsvarende, dog skal mindst én fordringshaver stemme for forslaget om at anlægge omstødelsessag. Den begunstigede har ikke stemmeret.
Hvis det vedtages, at en omstødelsessag skal anlægges, hæfter de fordringshavere, der stemte for sagsanlægget, solidarisk for omkostningerne ved sagen. Indbyrdes hæfter de pro rata ud fra størrelsen af deres fordringer mod skyldneren. Se KL § 12 k, stk. 2.
Hvis det vedtages, at en omstødelsessag skal anlægges, udpeger skifteretten efter anmodning fra en fordringshaver, der stemte for sagsanlægget, en advokat til at føre sagen. Fremsættes der på mødet flere forslag, udpeges den advokat, der har størst opbakning blandt de fordringshavere, der stemte for sagsanlægget. Skifteretten fastsætter omfanget af advokatens rettergangsfuldmagt og de spørgsmål, der skal forelægges de nævnte fordringshavere til afstemning på et møde i skifteretten. Se KL § 12 k, stk. 3.
Enhver stemmeberettiget fordringshaver kan anlægge en omstødelsessag, hvis et sagsanlæg eller salg af retten til at gøre en omstødelse gældende ikke vedtages. Det er dog en forudsætning, at
Se KL § 12 k, stk. 4.
En omstødelsessag skal anlægges senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens ophør. Se KL § 12 k, stk. 5.
Hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører, fordi skyldneren i stedet tages under konkursbehandling, bortfalder adgangen til sagsanlæg. Denne adgang vil da tilkomme konkursboet.
Hvis omstødelsessagen er anlagt efter KL § 12 k, stk. 3 eller 4, bestemmes det i dommen, at det idømte skal betales til skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og udlodder resten til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen. Se KL §12 l.
Hvis retten til at gøre en omstødelse gældende sælges, indbetales salgssummen til rekonstruktøren, der fordeler beløbet til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen, medmindre andet er bestemt ved beslutningen om salget. Se KL §12 m.