G.A.3.4.2.10.3 RIMs kompetence

Dette afsnit beskriver RIMs kompetence i forbindelse med en rekonstruktion.

Afsnittet indeholder:

Deltagelse i skifteretsmøder

RIM bør i reglen deltage i det af skifteretten berammede møde, hvor rekonstruktionsforslaget behandles, og hvor afstemning finder sted. Se KL § 13.

Hvis RIM på dette møde bliver bekendt med forhold, der bør medføre, at rekonstruktionsforslaget efter KL § 13 e, stk. 3 og 5, ikke stadfæstes, skal RIM om fornødent gøre indsigelse mod stadfæstelsen. RIM skal også tilkendegive sin stilling til eventuelle forslag om anlæggelse af omstødelsessager eller salg af retten til at gøre omstødelse gældende.

Hvis RIM ikke kan tiltræde rekonstruktionsforslaget, fx som følge af omstændighederne omkring skyldens opståen, eller fordi der er mistanke om, at skyldneren har bragt aktiver i ly for fordringshaverne, bør det overvejes at medbringe eget materiale til forelæggelse for skifteretten, fx udskrifter fra egne systemer. Man skal dog være opmærksom på tavshedspligten efter FVL § 27 og SFL § 17.

RIM kan dog undlade at møde, hvis man efter en gennemgang af et fremsendt rekonstruktionsforslag kan tiltræde forslaget og inden mødet skriftligt har underrettet skyldnerens advokat om dette. Den skriftlige tiltrædelse skal indeholde en fuldmagt til skyldnerens advokat eller de udpegede tillidsmænd til, at de på RIMs vegne kan stemme for rekonstruktionsforslaget.

RIM kan også undlade at deltage i mødet i skifteretten, hvis man forinden mødet i skifteretten skriftligt har underrettet skyldnerens advokat om, at man ikke kan stemme for akkordforslaget.

Hvis skifteretten vil stadfæste et rekonstruktionsforslag, som RIM ikke har kunnet tiltræde, bør skifteretten, hvis det skønnes nødvendigt, anmodes om at beskikke et tilsyn efter KL § 13 e, stk. 6.

Inddrivelse og restanceforebyggelse ved en rekonstruktion

Selv om en virksomhed er under rekonstruktionsbehandling, skal det vurderes, om virksomhedens afregningsperiode for moms bør forkortes. Se ML § 62, stk. 1. Det samme gælder for lønsumsafgift. Se LAL § 10, stk. 1, litra d. For visse punktafgifter, fx spiritusafgift, kan det også komme på tale at forkorte afgiftsperioden og betalingsfristen, ligesom en eventuel toldkredit vil skulle inddrages. Se TDL § 33, stk. 2, 1. pkt.

Modregning kan ske med forfaldne krav, hvis betingelserne i KL § 42, stk. 1 og 2, er opfyldt. Se KL § 12 g. Derimod kan der ikke foretages udlæg under rekonstruktionsbehandlingen. Se KL § 12 c, stk. 1. Der kan derimod foretages lønindeholdelse, hvis skyldneren modtager A-indkomst, der kan gøres til genstand for lønindeholdelse efter INDOG § 10.

Endelig skal RIM være opmærksom på, at der kan ske inddrivelse hos kautionister og andre, der hæfter for skylden. Se KL § 14, stk. 3.

Betingelser for tiltrædelse af et rekonstruktionsforslag

RIM kan, uanset størrelsen af sit krav, tiltræde et rekonstruktionsforslag, når

Specielt for likvidationsakkorder gælder det yderligere, at

Hvis det kan konstateres, at der foreligger omstødelige forhold, bør en eventuel tiltrædelse af rekonstruktionsforslaget i reglen af RIM betinges af, at disse frivilligt frafaldes.

Det er i alle tilfælde en konkret vurdering, om et fremsat rekonstruktionsforslag bør tiltrædes af RIM.

Ingen klageadgang

RIMs beslutning om enten at tiltræde eller afvise rekonstruktionsforslaget er udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed, hvorfor beslutningen ikke er undergivet en administrativ klageadgang efter skatteforvaltningslovens regler.