Dokumentets metadata

Dokumentets dato:17-11-2011
Offentliggjort:02-01-2012
SKM-nr:SKM2012.1.ØLR
Journalnr.:10. afdeling, B-3456-10
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Dom


Beskatning fri bolig - hovedaktionær - rådighed - faktisk bolig andet sted

Sagen vedrører, om appellanten i indkomstårene 2001 til 2003 har fået stillet en helårsholdig til rådighed af sit selskab. Appellanten solgte ejendommen, som han hidtil havde beboet, til selskabet i 1999, hvorpå han blev tilmeldt en anden adresse i folkeregisteret, og i 2004 købte appellanten ejendommen tilbage fra selskabet og fik igen folkeregisteradresse på ejendommen. Der var indgået lejekontrakter med forskellige personer, der havde beboet dele af ejendommen.Landsretten fandt, at appellanten havde haft fuld rådighed over ejendommen. Der blev lagt vægt på de afgivne forklaringer om brugen af ejendommen sammenholdt med lejeaftalerne og appellantens oplysning til SKAT om, at ejendommen blev benyttet af hans husvilde venner, samt at der ikke i selskabets regnskaber var indtægtsført lejeindtægter. Landsretten anførte endvidere, at det ved vurderingen af, om appellanten havde haft fuld rådighed over ejendommen var uden betydning, at han havde valgt at tage bolig et andet sted end i ejendommen. Byrettens dom blev herefter stadfæstet.


Parter

A
(advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

M. Stassen, Michael Kistrup og Mette van de Ven (kst.)

Byrettens dom af 8. november 2010 (BS 150-2038/2008) er anket af A og har for landsretten endelig nedlagt følgende påstande:

Principalt

1. Indkomståret 2001

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 821.302 kr.

2. Indkomståret 2002

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 782.599 kr.

3. Indkomståret 2003

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 782.599 kr.

Appellanten har subsidiært taget bekræftende til genmæle over for indstævntes subsidiære påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået stadfæstelse.

Subsidiært har indstævnte nedlagt påstand om, at opgørelsen af værdien af fri helårsbolig for appellanten i indkomstårene 2001-2003 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Supplerende sagsfremstilling

I Landsskatterettens kendelse af 28. maj 2008 er anført følgende

"...

Klagen vedrører værdi af fri bolig. Spørgsmål om hvorvidt klageren rent faktisk har boet i ejendommen.

Denne afgørelse er stadfæstet ved Landsskatterettens kendelse af 8. januar 2008. Sagen er efter klagerens anmodning optaget til fornyet behandling af retten i henhold til skatteforvaltningslovens § 46, idet klagerens repræsentant har henvist til at han havde fået fristforlængelse med henblik på at fremkomme med yderligere oplysninger.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001

Selvangivet fri bolig

0 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

821.302 kr.

Landsskatteretten stadfæster ankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2002

Selvangivet fri bolig

0 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

782.599 kr.

Landsskatteretten stadfæster ankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2003

Selvangivet fri bolig

0 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

782.599 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde m.v.

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant.

Sagens oplysninger

Klager erhvervede i 1996 en villa beliggende ...1 for 4.250.000 kr. Ejendomsvurderingen ved købet var på 2.300.000 kr. og ifølge klager flyttede han ind i ejendommen i marts måned 1997. Ejendommen er en ældre ejendom med et registreret boligareal på 400 m2 i 3 etager samt et kælderareal på 140 m2.

Klager ejede virksomheden H1 og han stiftede bl.a. selskabet H2 Holding A/S hvori han var hovedaktionær.

I slutningen af 1999 solgte klager ejendommen på ...1 til H2 Holding A/S for 10.000.000 kr. efter vurdering fra 2 valuarer. Klageren hæftede personligt for gælden til bankerne.

Den 1. januar 2000 flyttede klager sin folkeregisteradresse til ...2.

Ifølge folkeregistret flyttede klagerens samlever ind hos klager i lejligheden på ...2 den 12. februar 2000 sammen med hendes 4 børn i alderen 6 til 15 år. Lejligheden havde 5 værelser og var på 169 m2. Den 7. november 2000 fraflyttede samleveren lejligheden i ...2 med de 4 børn.

Indkomståret 2001

Klageren har oplyst, at han i september 2001 på foranledning af F1 Bank forsøgte at sælge ejendommen i ...1.

Der er til dokumentation herfor bl.a. fremlagt et brev fra den 16. august 2001 fra NM, hvor denne bad klager bekræfte, at han ikke ville sælge ejendommen for et kontantbeløb på 12.000.000 kr. Grunden til dette var efter det oplyste, at gælden i ejendommen var større end 12.000.000 kr., og man ville dermed ikke blive gældfri, hvis ejendommen blev solgt til denne pris.

Ved brev af 26. september 2001 henstillede F1 Bank til, at klager arbejdede videre med et salg af ejendommen, herunder at han kontaktede den interesserede køber med et modbud på buddet på 12.000.000 kr. Banken oplyste endvidere, at de ikke var indstillede på at yde støtte til en ombygning af stueetagen med henblik på udlejning. Efter det oplyste indtægtsførte selskabet 32.063 kr. i lejeindtægter.

Indkomståret 2002

Ved brev af 4. juni 2002 præciserede F1 Bank, at der var indgået uigenkaldelig salgsfuldmagt for ejendommen, og de ville undersøge, om der var muligheder for at fremskynde salget. De bekræftede ligeledes, at klagers virksomheds engagementer med banken var opsagt til fuld indfrielse snarest mulig.

Ved brev af 13. juni 2002 oplyste F1 Bank, at der var indgået en formidlingsaftale om at sælge ejendommen til 12.500.000 kr. Der blev stillet nogle salgsvilkår, som klageren skulle opfylde. Klager skulle bl.a. aflevere nøgler til ejendomsmægleren, samt opstilles et "Til-Salg"-skilt ved ejendommen.

Indkomståret 2003

Den 5. november 2003 flyttede klagerens samlever ifølge folkeregistret igen ind i lejligheden i ...2 sammen med to af hendes børn.

Indkomståret 2004

Den 1. november 2004 flyttede klager ifølge folkeregistret tilbage til ...1.

Skatteankenævnets afgørelse

"...

Beskatning af fri bolig

Nævnet skal indledningsvist bemærke, at denne sag drejer sig om, hvorvidt selskabet har "stillet ejendommen til rådighed" for klager fra 2001 til 2003 i ligningslovens § 16, stk. 9s forstand. Efter retspraksis er det en betingelse for beskatning, at man har foretaget en faktisk privat benyttelse af en ejendom, jf. bl.a. SKM2003.355.LR .

Nævnet finder efter en konkret vurdering af det foreliggende grundlag, at du skal beskattes af fri bolig, jf. ligningslovens § 16. stk. 9.

Der er herved lagt vægt på, at du ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at du ikke har foretaget en faktisk benyttelse af ejendommen af privat karakter.

Der er herved henset til, at du ikke har dokumenteret eller i øvrigt godtgjort, at en del af ejendommen var lejet ud til 3 lejere samt i hvilken periode. Det forhold, at der er indtægtsført 32.063 kr. i lejeindtægter i 2001 ses ikke umiddelbart at være tilstrækkeligt til, at du har godtgjort, at du har været afskåret fra privat anvendelse. Der er herved henset til, at der er tale om en stor ejendom på tre etager.

Klager har endvidere ikke dokumenteret eller i øvrigt godtgjort. at en del af ejendommen var udlejet til behandlingscenter i 2003 og 2004 samt i hvilken periode. Der er heller ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at en del af lejligheden var udlejet til G1. Dette understøttes af, at der slet ikke er indtægtsført lejeindtægter i 2002 og 2003.

Det forhold, at du har godtgjort, at der har været foretaget salgsbestræbelser på ejendommen, ses efter en konkret vurdering ikke umiddelbart at medføre, at du dermed har godtgjort, at du ikke har benyttet ejendommen ...

Indkomståret 2001

Selvangivet fri bolig

0 kr.

SKATs ansættelse

821.302 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

821.302 kr.

Indkomståret 2002

Selvangivet fri bolig

0 kr.

SKATs ansættelse

782.599 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

782.599 kr.

Indkomståret 2003

Selvangivet fri bolig

0 kr.

SKATs ansættelse

782.599 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

782.599 kr.

..."

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har anført, at

"Som det fremgår nedenfor, har A (klageren) ikke beboet ejendommen på noget som helst tidspunkt i indkomstårene 2001, 2002 og 2003, hvorfor der ikke er noget grundlag for at beskatte A af fri bolig herfor i indkomstårene 2001, 2002 og 2003.

A køber ejendommen i 1996 for 4.25 mio.kr. på et tidspunkt, hvor ejendomsvurderingen udgør 2.3 mio. kr. A flytter herefter ind i marts måned 1997.

Herefter stiger de offentlige ejendomsvurderinger for ejendommen drastisk.

I 1999 tabte As virksomhed - H3 mange penge på eksportmarkederne - og da de offentlige vurderinger samtidigt galoperede i vejret, så A ikke anden udvej end at flytte i lejlighed.

I slutningen af 1999 sælger A derfor ejendommen til H2 Holding A/S for 10 mio.kr. efter vurdering af 2 valuarer. A hæfter personligt for gælden til bankerne.

A flytter derfor den 29. december 1999 til ...2, , sammen med sin daværende kæreste BA, og bl.a. nytårsaften år 2000 bliver derfor holdt i ...2.

I de efterfølgende fire år var der væsentligt økonomisk pres på As virksomhed p.g.a. en turn-around i virksomheden. Det samlede tab og gæld løb op i størrelsesordenen 10-12 mio. kr.

På et tidspunkt blev ejendommen lagt til sikkerhed for den samlede gæld på 8 mio.kr. til F1 Bank.

Primo år 2000 var der 3 personer, der boede på ejendommen mod at betale varme og el (driften af huset): TL, NS og PT.

H2 Holding A/S og H4 A/S har ligeledes til stadighed haft kontor på ejendommen.

Ejendommen har periodevis været forsøgt lejet ud, men G2 har meddelt at der skulle ske en mindre istandsættelse førend, at ejendommen kunne lejes ud, men da dette ville koste ca. kr. 500.000, var der ikke likviditet til dette, da banken ikke ville låne hertil.

I år 2001 (september) - på foranledning af F1 Bank - iværksættes forsøg på salg af ejendommen ved R1 - i forbindelse med udarbejdelse af diverse dokumenter vedrørende dette, undersøgelser m.v. - men dagen før underskrivelse af salgsaftale/kommissionsaftale med R1 kommer NM imidlertid med en uopfordret forespørgsel fra en kunde, om det evt. var muligt at købe huset, og til det kunne det selvfølgelig bekræftes at dette var tilfældet.

NM havde en køber til 14.5 mio.kr. - hvilket var prisen R1 også ville udbyde ejendommen til salg til. Ejendommen skulle sælges til et computer-firma - og 4-5 måneder efter dette, så var, ejendommen stadigvæk ikke solgt - undervejs placerede NM ejendommen på internettet til en lavere pris på internettet - men da kommissionsaftalen er underskrevet, hvilket var nødvendigt for at kunne sælge ejendommen, får NM ejendommen i kommission.

Efter godt ½ år kommer NM med et skriftlig købstilbud på 12,0 mio. kr. - tilbuddet forelægges banken, da H2 A/S ville godkende det forudsat, at H2 Holding A/S ville blive gældfri, hvilket betød at banken skulle nedskrive gælden på 8,0 mio.kr. med kr. 500.000,-. Den interesserede køber var G3. Dette afslog banken imidlertid, og derfor ville A have kr. 12,5 mio.kr.

Dette ønskede kunden imidlertid ikke at betale.

Herefter vendes tilbage til R1, som sætter huset til salg i februar 2003 for kr. 14,5 mio. kr. (tager 6 - 7 måneder fra henvendelsen til R1 er klar til at sælge) efter no cure no pay-princippet - salgsprocessen forlænges udover de 6 måneder med yderligere 3 måneder, men der er ingen der vil købe det.

Efter 9 måneder skiftes strategi, så huset igen ikke annonceres, da markedet "bliver mæt og træt" af at se det samme hus til salg, og det var generelt meget vanskeligt at sælge så dyre huse på dette tidspunkt.

Derfor droppes det at sælge ejendommen.

Ejendommen har periodevis været lejet ud til forskellige arrangementer.

I år 2004 - hele foråret - er huset lejet ud til G4 ...

I længere perioder har ejendommen også fungeret som behandlingscenter, hvilket bl.a. har været tilfældet i år 2003 og 2004.

G1 bruger også ejendommen i et helt forår til ...

Der er aldrig holdt aviser på ejendommen.

A har levet i ...2-lejligheden sammen med sin kæreste og hund i samtlige indkomstårene 2001, 2002 og 2003, hvilket udskrifter fra folkeregisteret kan bekræfte.

...2-lejligheden er en 5 værelses penthouse-herskabshjørnelejlighed på 169 kvm. med 3 altaner, hvorfor det er indiskutabelt, at As bopæl har været der i alle indkomstårene 2001, 2002 og 2003.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte principale påstand for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 skal klageren anføre følgende anbringender:

Det er utvivlsomt, at A på intet tidspunkt i årene 2001, 2002 og 2003 har boet i ejendommen beliggende ...1.

Hertil kommer, at ejendommen enten har været udlejet helt eller delvist i flere forskellige perioder, samt at ejendommen har været til salg i stort set hele perioden som følge af bl.a. et krav herom fra F1 Bank.

A har i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 haft bopæl på ...2, og ad to omgange boet sammen med sin daværende kæreste BA i denne lejlighed. BA var imidlertid i alle indkomstårene As faste kæreste, men de boede imidlertid ikke sammen hele tiden.

A har således reelt heller ikke haft rådighed over ejendommen, da det i praksis har været et krav fra F1 Bank, at ejendommen skulle sælges, ligesom A i udlejningsperioderne ikke har kunnet råde over ejendommen. Samtidigt har A i sit kæresteforhold med BA mødtes og boet sammen i enten ...2 eller i ...3, hvilket også er bekræftet af BA.

Det er således vanskeligt at forstå, at A skal beskattes af så væsentlige fiktive beløb, som det er tilfældet i nærværende sag, da ejendommen har været udlejet helt eller delvist i væsentlige perioder, ligesom ejendommen dokumenteret har været sat til salg i det meste af de omhandlede indkomstår. Og endeligt har A opholdt sig med sin kæreste i lejligheder beliggende i ... centrum.

Vi skal samtidigt henvise til afgørelserne refereret i SKM2006.73.LSR , SKM2003.355.LR og TfS 2000.511 LSR, der efter vor vurdering også har betydning for nærværende sag.

Det er således vor vurdering, at klageren i den konkrete situation ikke skal beskattes af fri bolig til rådighed i indkomstårene 2001, 2002 og 2003, og at der ikke er hjemmel til at foretage en sådan beskatning af klageren i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9"

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Sagen har været i erklæring hos SKAT, som tilsluttede sig kontorets indstilling. Repræsentanten fik dernæst 14 dage til at oplyse, om han stadig ønskede retsmøde, samt oplysning om, at hans retsmødebegæring vil bortfalde og sagen overgå til skriftlig votering, såfremt han ikke svarede indenfor fristen. Da repræsentanten ikke har svaret inden for fristen, har Landsskatteretten truffet afgørelse, ved skriftlig votering.

Værdi af helt eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. Værdien af bolig fastsættes som udgangspunkt til markedsværdien. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3.

For ansatte, der er direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, gælder dog, at den skattepligtige værdi fastsættes i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Hovedaktionærer, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregne værdien af den fri bolig. Værdien ansættes efter reglerne i § 16, stk. 9. Dette fremgik af ligningslovens § 16 A, stk. 10 (nugældende § 16 A stk. 9. [§ 16 A, stk. 6.red.SKAT]) Værdien beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1 og § 4a, stk. 2, 2. pkt.

Ovennævnte regler blev indført ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 med virkning fra og med indkomståret 2001. Af bemærkningerne til loven fremgår bl.a., at reglerne er indført for at sikre en ensartet beskatning af frie helårsboliger. Den skattepligtige værdi fastsættes med sigte på at stille modtageren af værdien, som om denne selv havde ejet boligen.

Det har ifølge bemærkningerne været hensigten med loven, at der opnås en ensartet beskatning af en ansat direktør mv. med bestemmende indflydelse og en ikke ansat hovedaktionær. Der skal ikke være forskel på beskatningen, afhængig af, om værdien modtages som løn eller udbytte. Ydermere sikres, at et selskab og dets hovedaktionær ikke vilkårligt kan indrette deres indbyrdes overførsler på den for dem skattemæssigt gunstigste måde.

Kan det således konstateres, at klageren har haft rådighed over en ejendom, der tilhører det selskab, hvori klageren er hovedanpartshaver, skal den skattepligtige værdi af fri bolig opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Retten har lagt til grund, at klageren i 1996 erhvervede villaen på ...1 for 4.250.000 kr., og at klager flyttede ind i ejendommen i marts måned 1997. Klageren stiftede selskabet H2 Holding A/S, hvori han var hovedaktionær, og i slutningen af 1999 solgte han ejendommen til H2 Holding A/S for 10.000.000 kr. Den 1. januar 2000 flyttede klager sin folkeregisteradresse til ...2 indtil den 1. november 2004, hvor han flyttede folkeregisteradressen tilbage til ...

Retten har endvidere lagt til grund, at det ikke er dokumenteret, at villaen i perioden 2000-2004 har været benyttet på en sådan måde, at klagerens rådighed over ejendommen har været udelukket. Der foreligger således udelukkende fra- og tilmeldinger til folkeregistret som dokumentation for den påståede flytteaktivitet ...1 - ...2.

Det er således rettens opfattelse, at det fortsat ikke af repræsentanten er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har foreligget en rådighedsindskrænkning af boligen.

Den skattepligtige værdi er opgjort i overensstemmelse med reglen i ligningsloven § 16, stk. 9, og der findes ikke grundlag for at tilsidesætte det af skatteankenævnet udøvede skøn.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

Af Skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår bl.a.

"...

Den 1. juli 2005 foretog sekretariatet besigtigelse af klagerens ejendom, ...

Huset er opbygget med tre rum i kælderen, der benyttes til lager/opbevaring samt værksted for klagerens virksomhed. Hertil kommer fyrrum og vaskerum. I stuen er der en hall med adgang til toilet samt tre stuer en suite, hvoraf det ene rum anvendes af en IT -virksomhed. Hertil kommer en udestue og køkken. På 1. salen er der tre store soveværelser, hvoraf det ene nu fungerer som klagerens samt et badeværelse. På 2. salen er et meget stort værelse i vinkel samt et mindre værelse, der er i forbindelse med et badeværelse. På grunden er desuden en garage og skur, der tillige anvendes til lager/opbevaring for klagerens virksomhed.

Klageren forklarede, at ejendommen har været beboet af tre venner, der var husvilde. Derudover har huset bl.a. været benyttet af G1 og G4. Derudover har ejendommen i en længere periode været benyttet som behandlingshjem for alvorligt syge, hvor værelserne på 1. sal blev benyttet til behandling og 2. sal til overnattende patienter.

Klageren forklarede videre om sit lejemål i ...2, at han boede der fast sammen med sin samlever, og dennes 4 børn. Ifølge klageren kan dette dokumenteres ved bl.a. hævninger i supermarkeder mv. i hele perioden. Klageren havde tillige en parkeringstilladelse i ...

..."

Under ankesagen er fremlagt lejekontakter for dele af ejendommen på ...1. Der er tale om lejekontrakter med H2 Holding A/S som udlejer og KK for G5, TL, LV og NS.

Lejekontrakten med KK for G5 angår et kontor til venstre for hall og påbegyndtes ifølge lejekontrakten den 1. februar 2004.

Lejekontrakten med TL angik et værelse på 1. sal med forskellige brugsrettigheder tilknyttet og påbegyndtes ifølge lejekontrakten den 1. februar 2002.

Lejekontrakten med LV angik samme lejemål som TL, men påbegyndtes ifølge lejekontrakten den 1. juli 2000.

Lejemålet med NS angik 2. sal med forskellige brugsrettigheder tilknyttet og påbegyndtes ifølge lejekontrakten den 1. januar 2000.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaringer af appellanten og vidnerne og BA, NS, LV, PT og KK.

Appellanten A har forklaret, at hans selskaber lavede t-shirts. Holdingselskabet H2 Holding A/S, som han ejer, ejer H4 A/S. Ejendommen blev overdraget til holdingselskabet i 1999, og han flyttede samtidig sammen med BA til en lejlighed i ...2. Han flyttede, fordi selskaberne havde tabt ca. 12 mio. kr. Ejendommen i ...1 steg i værdi fra han købte den fra ca. 3 mio. kr. til 10 mio. kr. på 3 år. Ejendomsskatterne som følge af værdistigningerne var så store, at han ikke havde råd til at blive boende. Hans bank ønskede, at huset skulle sælges, og derfor var der udskiftning af lejere. Der var flere lejere, og de overlappede hinanden. Der var ikke en, der lejede hele huset. De personer, der fremgår af udskifter fra CPR-registeret, har boet i ejendommen i ...1 længere end det fremgår af registeret, fordi de ikke har meldt adresseskift, samtidig med at de flyttede. Alle, der har boet i ejendommen i ...1, er nogle, han kender, men ikke familie. H4 A/S brugte garagen og kælder og havde kontor i ejendommen. H4 A/S opbevarede t-shirts i lokaliteterne i ejendommen. Holdingselskabet havde også kontor i ejendommen. H4 A/S' direktør havde tillige kontor i ejendommen. I 2000 begyndte afviklingen af H4 A/S, og på et tidspunkt i 2002 var der ikke flere medarbejdere i dette selskab. I 2000 eller 2001 optog G1 hver uge et program i ejendommen, og det er vist herfra omsætningen i holdingselskabet på ca. 32.000 kr. stammer fra. G6-kursusvirksomheden begyndte vist i 2003. Der var da ikke andre lejere af boliger, fordi kursusvirksomheden benyttede hele huset, bortset kontoret. Ca. 20 % af ejendommen var erhvervsmæssigt udlejet. H4 A/S' brug af ejendommen var den samme før og efter, at solgte huset til selskabet. Han afslog at sælge ejendommen for 12 mio. kr., fordi han skulle bruge 12,5 mio. kr. for at blive gældfri. Da der opstod problemer med lejeværdiansættelsen købte han ejendommen tilbage.

Vidnet BA har forklaret bl.a., at oplysningerne fra CPR-registeret om hendes bopælsforhold er korrekte, idet hun dog flyttede til ...2 lige før årsskiftet 1999-2000. I perioden til 20. september 2004 var hun og appellanten kærester. Hun og appellanten har på intet tidspunkt boet på ...1. Det er rigtigt, at appellantens selskaber benyttede kontor og lager i ejendommen i ...1. Hun har ikke været ansat i appellantens selskaber, men bistået appellanten som følge af sit forhold til ham, og hun har derfor erhvervsmæssigt været på adressen i ...1.

Vidnet NS har forklaret bl.a., at det godt kan passe, at han har boet i ejendommen på ...1 fra den 11. marts 2000 til den 1. juni 2002. Han er ikke sikker på de præcise datoer, men perioden passer meget godt. Han lejede hele 2. sal. Vidnet hjalp appellanten med forskelligt arbejde, og dette indgik som en del af lejebetalingen. Han betalte derfor mindre end de 1.500 kr. pr. måned, som er anført i lejekontrakten.

Vidnet LV har forklaret bl.a., at det godt kan passe, at han har boet i ejendommen på ...1 i perioden den 1. juli 2000 til den 1. november 2001. Han husker ikke perioden præcis. Han havde lejet et værelse. Han har ikke bemærket, om der lå t-shirts i garagen. Han husker ikke nærmere om betaling af lejen.

Vidnet PT har forklaret bl.a., at det er rigtigt, at hun har boet på ejendommen i ...1 i perioden fra den 1. maj 2000 til den 1. januar 2003. Hun er ikke helt sikker på den eksakte periode. Hun boede der som studerende. Hun har ikke betalt leje, og hun har ikke underskrevet en lejekontakt. Appellanten har muligvis nævnt noget om en kontrakt, men hun er aldrig blevet præsenteret for en sådan. Der var et kontor i stueetagen, men om rummet blev benyttet som kontor, mens hun boede der, er hun ikke sikker på.

Vidnet KK har forklaret, at G6-kurset er et produkt, som han faldt over som led i sit arbejde med sundhed. Han oprettede derfor G5. G5 benyttede ejendommen på ...1 i en 2-årig periode - i 2003 og 2004. I 2003 benyttede de ejendommen fra begyndelsen af sommeren. Kurset benyttede stort set hele ejendommen. Han var på dette tidspunkt netop begyndt med kursusaktiviteterne, og vidnet fik en aftale med appellanten om, at G5 fik en prøvetid med lejefrihed på 1½ år, og at der derefter skulle de betales. Det er rigtigt, at der i lejekontakten står, at lejen var 15.000 kr. pr. måned med 6 måneder uden leje, og at aftalen begyndte den 1. februar 2004. Denne dato er imidlertid tidspunktet for aftalen indgåelse. Dengang tjente han ikke penge, fordi han gav patienterne, der deltog i kurset en tilbagebetalingsgaranti. Han havde ikke penge til at betale leje. Vidnet kender appellanten fra tidligere.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Appellanten har under ankesagen gjort gældende, at appellanten har lejet ejendomme ud på markedsvilkår og til markedspriser, og at indstævnte ikke har løftet bevisbyrden for, at lejekontrakterne ikke er på markedsvilkår, og at dette må tillægges processuel skadevirkning for indstævnte i henhold til retsplejelovens § 344, stk. 2, samt at det er begrænset, hvad appellanten kan tage i husleje som følge af huslejeklagenævn m.v., og værelser kan således udlejes for ca. kr. 500,00 pr. kvm og nærmere kr. 300,00 - 400,00 pr. kvm i årlig leje, og når ejendommen samtidigt står til salg og forsøges solgt, vil lejerne skulle tåle fremvisninger af ejendommen af ejendomsmægler, der også har adgang til ejendommen med dennes nøgle, og dermed vil den opnåelige leje for appellanten være endnu mindre.

Indstævnte har under ankesagen supplerende gjort gældende, at formålet med selskabets køb af ejendommen på ...1 var at støtte appellanten. Selskabet har alene ejet ejendommen, og besiddelse af fast ejendom har ikke været en del af selskabets øvrige aktivitetsområde. Det fremgår endvidere af selskabets regnskaber for 2002 og 2003, at selskabet ikke har haft indtægter.

Det er endvidere udokumenteret, at ejendommen har været benyttet til erhverv i de af sagen omfattede år.

Ejendommen blev i 2004 tilbagekøbt af appellanten, hvilket understøtter, at appellanten havde rådighed over ejendommen.

Om appellanten i den mellemliggende periode havde rådighed over og faktisk opholdt sig i lejligheden, ...2 er uden betydning for beskatningen, idet rådighed over og faktisk benyttelse af en anden ejendom ikke har indflydelse på muligheden for at benytte selskabets ejendom.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder de afgivne forklaringer om brugen af ejendommen i ...1 sammenholdt med lejeaftalerne for ejendommen og oplysningerne under skattesagens administrative behandling om, at ejendommen blev benyttet af appellantens husvilde venner, samt det forhold, at der ikke i holdingselskabets regnskaber er indtægtsført lejeindtægter, må det antages, at appellanten har haft fuld rådighed over ejendommen. Det er ved vurderingen af, om appellanten har haft fuld rådighed over ejendommen, uden betydning, at appellanten har valgt at tage bolig et andet sted end i ejendommen.

Appellanten er derfor med rette blevet beskattet af den fulde rådighed over ejendommen, jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 10, nu § 16A, stk. 9 [§ 16 A, stk. 6.red.SKAT].

Appellanten skal betale sagsomkostninger for landsretten til indstævnte med i alt 100.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten A betale 100.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.