Dokumentets metadata

Goodwill - interesseforbundne parter - videreoverdragelse efter et år

Ved en aftale indgået mellem interesseforbundne parter var købesummen fastsat til kr. 100.000,- uden angivelse af karakteren af det overdragne aktiv. Landsretten fandt, at der forelå betaling for goodwill, men at vederlaget ikke uden videre kunne lægges til grund som handelsværdien, da overdragelsen var sket mellem interesseforbundne parter. Under hensyn til den pris, der var fastsat ved et senere videresalg, fandtes vederlaget at være væsentlig lavere end handelsværdien, og skattemyndighederne havde derfor været berettigede til at korrigere vederlaget. Der var endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skøn, hvorefter værdien af goodwill var fastsat til kr. 575.000,-. Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Ulla Staal, Lodberg og Lise Leth-Nissen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 9. december 2010 (BS 1-1945/2009) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at værdien af goodwill ved hans salg pr. 1. januar 2001 af 25 % af interessentskabet H1 I/S til H2 ApS ApS skal fastsættes til maksimalt 100.000 kr., subsidiært et mindre beløb end 575.000 kr., dog maksimalt 478.052 kr.

Mere subsidiært har A påstået sagen hjemvist til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

Af årsregnskab for 2001 for H1 I/S (herefter Interessentskabet) fremgår blandt andet, at Interessentskabet i 2001 havde en omsætning på 7.217.572 kr., et dækningsbidrag på 3.173.721 kr., et resultat på 1.324.615 kr. samt en egenkapital på 306.048 kr., og at Interessentskabet i 2000 havde en omsætning på 6.552.132 kr., et dækningsbidrag på 3.316.138 kr., et resultat på 1.376.547 kr. samt en egenkapital på 306.878 kr.

Der er mellem parterne enighed om, at værdien af goodwill ved As salg pr. 1. januar 2001 af 25 % af Interessentskabet - svarende til halvdelen af As andel i Interessentskabet - til H2 ApS ApS udgør 478.052 kr. beregnet efter Ligningsrådets vejledende anvisning.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter karakteren af den virksomhed, som blev drevet i Interessentskabet, finder landsretten, at der ved As salg pr. 1. januar 2001 af halvdelen af hans andel i Interessentskabet til H2 ApS er sket afståelse af kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende. Vederlaget på 100.000 kr. må derfor anses som betaling for goodwill. Vederlaget kan dog ikke uden videre lægges til grund som handelsværdien for goodwill, da overdragelsen skete mellem interesseforbundne parter.

Ved fastsættelsen af værdien af goodwill for den overdragne andel må der blandt andet tages hensyn til muligheden for at sælge denne andel til medinteressenten SN. Den overdragne andel blev pr. 1. januar 2002 af H2 ApS videresolgt til SN for 800.000 kr., hvoraf 500.000 kr. blev betalt kontant, mens der for restbeløbet blev udstedt et gældsbrev.

På denne baggrund må det lægges til grund, at vederlaget på 100.000 kr. for goodwill ved salget pr. 1. januar 2001 til H2 ApS var væsentlig lavere end handelsværdien, idet forskellen mellem dette vederlag og vederlaget på 800.000 kr. ved videreoverdragelsen pr. 1. januar 2002 til SN ikke er begrundet i øget omsætning og resultat i Interessentskabet. Skattemyndighederne var derfor berettiget til skattemæssigt at korrigere vederlaget.

Med bemærkning, at bortfald af As forpligtelse til at betale konsulenthonorar til H2 ApS er uden betydning for handelsværdien af goodwill for den overdragne andel i Interessentskabet, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter handelsværdien af goodwill ved overdragelsen pr. 1. januar 2001 var 575.000 kr.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Ved fastsættelsen af de sagsomkostninger, som A for landsretten skal betale til Skatteministeriet til dækning af ministeriets udgift til advokatbistand, er henset til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.