C.C.4.5.1 Oversigt og historik

Producenter af energi fra vedvarende energianlæg (VE-anlæg), der er tilsluttet forsyningsnettet (el- eller varmenettet), er som udgangspunkt indkomstskattepligtige af indkomst ved salg af energi, jf. SL § 4. Indkomsten skal opgøres efter de almindelige regler for indkomstopgørelse. Se afsnit C.C.4.5.2 og afsnit C.C.4.5.5 om afskrivning.

Fysiske personer, der ejer VE-anlæg, som er omfattet af LL § 8 P, stk. 1, jf. stk. 5, eller andele i sådanne anlæg, kan dog vælge at bruge reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, som er en særlig opgørelsesmetode. Valget af denne metode medfører, at VE-anlægget eller andelene i VE-anlægget anses for at være benyttet udelukkende til private formål. Se afsnit C.C.4.5.3 om den skematiske ordning i LL § 8 P.

xHvis anlægget er omfattet af definitionen i LL § 8 P, stk. 1, jf. stk. 5, og den fysiske person i stedet ikke vælger at bruge reglerne i LL § 8 P, stk. 2 og 3, sker beskatningen efter de almindelige skatteregler.x

Hvis et VE-anlæg ikke er tilsluttet nettet, men producerer energi til en erhvervsvirksomhed, vil anlægget kunne betragtes som et driftsmiddel eller fast ejendom/installation i virksomheden efter skattelovgivningens almindelige regler. Det betyder bl.a., at installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder ikke kan afskrives. Se afsnit C.C.4.5.5.

Private producenter af energi fra vedvarende energianlæg (VE-anlæg), som ikke er tilsluttet forsyningsnettet, er ikke skattepligtige af den producerede energi. Det betyder, at produktionen af energi til eget forbrug ikke beskattes, og at udgifter til opstilling og drift ikke kan afskrives eller fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dette skema giver et overblik:

Hvis anlægget er tilsluttet el- eller varmenettet

Fysiske personer, der ejer anlæg omfattet af LL § 8 P, stk. 1, jf. stk. 5, kan i visse tilfælde vælge beskatning efter LL § 8 P, stk. 2 og 3.

"Den skematiske opgørelsesmetode". Se afsnit (C.C.4.4.3).

Så:

  • Anses anlægget for privat anvendt.
  • Indkomsten er personlig indkomst.
  • Eget forbrug beskattes ikke.
  • Ingen afskrivning eller andre fradrag.

Hvis

  • indkomsten ikke er valgt beskattet efter LL § 8 P, stk. 2 og 3,

eller

  • anlægget ikke er omfattet af LL 8 P, enten
    • fordi det ikke er omfattet af definitionen i stk. 1, jf. stk. 5, eller
    • fordi ejeren er en juridisk person, fx et selskab,

beskattes indkomsten efter skattelovgivningens almindelige regler.

Beskatningsformen afhænger af, om ejeren er en person, eller et selskab mv.

Det afgøres efter de almindelige regler, om indkomsten er erhvervsmæssig. Det vil den normalt være for selskaber.

For fysiske personer vil der typisk være tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobby).

Der anvendes udvidet selvangivelse for personer, hvis indkomsten er erhvervsmæssig.

Der betales arbejdsmarkedsbidrag, hvis indkomsten er erhvervsmæssig.

Virksomheds- eller kapitalafkastordningen kan anvendes, hvis betingelserne er opfyldt.

Eget forbrug beskattes efter LL § 8 P, stk. 9.

Hvis anlægget ikke er tilsluttet nettet

- men producerer energi til en erhvervsvirksomhed,

vil anlægget kunne betragtes som et driftsmiddel i virksomheden eller som fast ejendom/installation efter skattelovgivningens almindelige regler.

- og kun anvendes privat,

er ejeren ikke skattepligtig af den producerede energi.

Eget forbrug beskattes ikke, og der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag.

Udgifter til opstilling og drift kan ikke afskrives eller fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen kan ikke anvendes.

LL § 8 P omfattede tidligere kun vindmøller og vindmølleandele. Med virkning fra 1. januar 2010 blev LL § 8 P ændret til at omfatte vedvarende energianlæg og andele i vedvarende energianlæg, herunder visse vindmøller. Samtidig blev bundgrænsen hævet. Ændringen fremgår af lov nr. 1559 af 21. december 2010 om ændring af ligningsloven og personskatteloven (Investering i vedvarende energi). Overgangsreglerne fra den tidligere ordning og visse ældre overgangsregler beskrives i afsnit C.C.4.5.4.

Se SKM2014.481.SR, hvor Skatterådet kunne bekræfte, at turbiner, hvor Energistyrelsen havde udtalt, at de omhandlede turbiner var omfattet af lov om fremme af vedvarende energi § 2, stk. 2, var omfattet af begrebet vedvarende energianlæg i LL § 8 P.

LL § 8 P er påny blevet ændret ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven §§ 4 og 6, stk. 4 og 5 (Lovforslag nr. L 86).

Ved lovændringen

Ændringerne har virkning for fysiske personer, der den 20. november 2012 eller senere indgår en bindende aftale om køb af et vedvarende energianlæg. Se DJV 2012-2 afsnit C.C.4.5.2 om den dagældende bestemmelse i LL § 8 P, stk. 5.

Desuden

Denne ændring har virkning for erhvervsdrivende, der indgår bindende aftale om køb eller levering af VE-anlæg den 20. november 2012 eller senere.

For ejere, der senest den 19. november 2012 har indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energianlæg, og hvor anlægget er tilsluttet det offentlige forsyningsnet i indkomståret 2013 eller 2014, er valget, som ejeren foretager ved indgivelse af selvangivelse for de pågældende år, dog afgørende. Indkomståret 2014 er omfattet af reglerne for at sikre, at ejere af VE-anlæg, der har valgt et bagudforskudt indkomstår dvs. indkomståret 2014, der allerede starter i 2013, kan få fordel af, at et vedvarende energianlæg senest skal være tilsluttet elektricitetsnettet inden den 1. januar 2014 for at være omfattet af overgangsreglerne i elafgiftsloven.

Landsskatteretten har i SKM2015.796.LSR truffet afgørelse om, at anskaffelsestidspunkt skal forstås som købers anskaffelsestidspunkt og ikke anlægges anskaffelsestidspunkt. En skatteyder, der købte en ejendom med et solcelleanlæg havde således anskaffet anlægget på tidspunkt for køb af ejendommen og anlægget og kunne ikke succedere i sælgers anskaffelsestidspunkt.

Se SKM2013.330.SR, hvor en skatteyder havde købt solcelleanlæg før den 20. november 2012, og dette anlæg var erhvervsmæssigt, jf. den dagældende LL § 8 P, stk. 5. Skatteyderen påtænkte at købe et supplerende anlæg, og spurgte, om dette kunne anses for en udvidelse af det eksisterende anlæg og dermed være erhvervsmæssigt, da de tilkøbte paneler ikke var et selvstændigt anlæg, men kun kunne fungere ved tilslutning til den inverter, der var i det oprindelige anlæg. Skatterådet fandt, der var tale om anskaffelse af et nyt anlæg. I afgørelsen var henvist til at det nye anlæg anvendtes udelukkende privat, og at det fremgår direkte af LL § 8 P, stk. 1, 5. pkt., at for supplerende anlæg gælder, at 2. punktum ikke finder anvendelse, og anlægget anses derfor for et selvstændigt anlæg.

Skatterådet har i SKM2013.710.SR bekræftet, at ejeren af en mølle fortsat ville være omfattet af den tidligere bestemmelse i LL § 8 P, stk. 5, når udskiftning af nacellen inkl. vinger i en eksisterende mølle skete for leverandørens regning til opfyldelse af den oprindelige kontrakt.

Ved § 3 i lov nr. 641 af 16. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven er henvisningen til lov om fremme af vedvarende energi i LL § 8 P, stk. 5, nr. 2, ændret fra "§ 14, stk. 3," til "§ 14, stk. 4".

I afsnit C.C.4.5.6 omtales en række regler, som har betydning for VE-anlæg. Det er regler om: