C.C.2.4.1.4 Moms

Moms kunne tidligere ikke regnes med ved opgørelsen af

hvis momsbeløbet kunne fratrækkes som indgående afgift. Tilsvarende skulle momsen ikke regnes med ved opgørelsen af salgssummen. Se den tidligere regel i AL § 30 A.

Reglen i den tidligere AL § 30 A er ikke videreført i den gældende afskrivningslov.

Selvom reglen i AL § 30 A ikke er videreført, er retstilstanden ikke ændret. Efter afskrivningsloven kan der afskrives på anskaffelsessummen for det afskrivningsberettigede aktiv. Se AL § 1. Det vil sige, at der kan afskrives på den afholdte udgift. Hvis moms ikke indgår som en udgift, fordi momsen trækkes fra som en indgående afgift, skal momsbeløbet ikke regnes med i anskaffelsessummen eller afståelsessummen efter afskrivningsloven.

Efterregulering af købsmoms

Hvis købsmomsen bliver efterreguleret, fordi virksomheden ændres fra momspligtig til momsfri virksomhed, skal efterreguleringen lægges til i afskrivningsgrundlaget. Hvis virksomheden omvendt ændres fra momsfri til momspligtig virksomhed, skal efterreguleringen trækkes fra i afskrivningsgrundlaget.

Se også

Se også SKM2003.472.TSS og afsnit C.C.2.4.2.4.2.1 om refusion af registreringsafgift.