Dette afsnit beskriver hvordan værdien af det afskrivningsberettigede aktiv opgøres ved andre former for afhændelse og afståelse end salg af aktivet. I afsnittet omtales erstatnings- og forsikringssummer, fx ved ekspropriation eller ved beskadigelse af aktivet, og desuden beskrives erhvervelse og afståelse ved arv, gave eller arveforskud.
Dette afsnit indeholder:
Se også
Se også afsnit C.C.6.9 Beskatning ved fraflytning og overførsel af aktiver til udlandet.
Andre former for afhændelse og afståelse er sidestillet med salg. Det vil sige, at afhændelsessummer og afståelsessummer også sidestilles med salgssummer. Se AL § 47.
Afhændelse (frivillig) kan fx være overdragelse helt eller delvis ved gave. Afståelse (tvungen) kan være fx ved tvangsauktion eller ekspropriation.
Erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, og forsikringssummer behandles som salgssummer, hvor andet ikke særskilt er bestemt. Se AL § 48.
Beløb der ikke behandles som salgssummer:
Erhvervelse og afståelse ved gave, arv eller arveforskud er sidestillet med køb henholdsvis salg i afskrivningsloven. Se AL § 49.
Nedenstående skema viser, hvordan anskaffelsessummen eller afståelsessummen skal fastsættes, dels når overdragelsen af aktivet bevirker, at der skal betales afgift efter boafgiftsloven eller indkomstskat, og dels når overdragelsen af aktivet ikke bevirker, at der skal betales afgift eller skat.
Hvis ... | Så ... |
Overdragelsen er afgiftspligtig efter boafgiftsloven eller er indkomstskattepligtig | skal der som anskaffelsessum eller afståelsessum, benyttes det beløb, der er lagt til grund for beregningen af boafgift, gaveafgift eller indkomstskat. Se AL § 49, 2. pkt. |
Overdragelsen ikke er afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig | skal aktivets handelsværdi på overdragelsestidspunktet bruges som anskaffelsessum eller afståelsessum. Se AL § 49, 3. pkt. |
Hvis erhververen efter skattelovgivningens regler indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, gælder reglerne i skemaet ovenfor ikke. Se AL § 49, 3. pkt.
I stedet gælder successionsreglerne i dødsboskatteloven eller i kildeskatteloven.
Reglerne i AL § 45 om omregning af anskaffelsessummer og salgssummer mv. til kontantværdi og fordeling på aktiver gælder også ved overdragelser ved arv, gave og arveforskud, da der er tale om generelle regler.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
Erstatning til en partreder for mangler ved skibskraner. Erstatningssummen blev sidestillet med en salgssum efter AL § 48. Erstatningen, der også indeholdt erstatning for driftstab som følge af mangler ved kranerne, var skattepligtig. Se AL § 9, stk. 5 og SL § 4. |