Dokumentets metadata

Holdingsselskabs finansielle aktiviteter anses for passiv kapitalanbringelse, der ikke påvirker fradragsretten

Skatterådet kan bekræfte, at spørgers overtagelse af en række finansielle aktiviteter fra et andet koncernselskab ikke vil medføre, at spørger skal opgøre en delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1. Skatterådet finder, at de pågældende aktiviteter kan anses for at være bitransaktioner af finansiel karakter, som der efter bestemmelsen kan ses bort fra, ved opgørelsen af fradragsretten.

Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at spørgers overtagelse af de beskrevne aktiviteter i et andet koncernselskab ikke vil medføre, at spørger skal opgøre en delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Nuværende struktur

Spørger er ikke et traditionelt finansielt holdingselskab, men derimod et driftsselskab med udelukkende momspligtige aktiviteter.

Selskabet indgår i en koncern med et større antal danske og udenlandske selskaber.

Et af disse selskaber er et finansieringsselskab. Finansieringsselskabet har indtil nu varetaget følgende opgaver for de enkelte koncernselskaber med henblik på at sikre en optimering af koncernens finansielle forhold:

1. Udlån til koncernselskaber
2. Valuta- og råvareprisafdækning for koncernselskaber
3. Cash-pools for koncernselskaber
4. Håndtering af køb og salg af værdipapirer for koncernselskaber
5. Håndtering af egen aktie- og obligationsbeholdning
6. Rådgivning i relation til tegning af forsikringer
7. Levering af risk management-ydelser til koncernselskaber.

De nævnte aktiviteter håndteres udelukkende over for tilknyttede koncernselskaber som led i disse selskabers momspligtige aktiviteter.

Ad 1) Udlån til koncernselskaber

Selskabets udlån til koncernselskaber sker som enkeltstående udlån, hvor der for hvert enkelt låneforhold oprettes et lånebrev. Udlån kan ske til både danske og udenlandske koncernselskaber. Det er udgangspunktet i koncernens finansielle politik, at lån, hvis muligt, skal ske via finansieringsselskabet, og at al ekstern låneoptagning skal ske i samarbejde med finansieringsselskabet.

Finansieringsselskabet oppebærer indtægter fra denne aktivitet i form af renteopkrævning hos det låntagende koncernselskab.

Ad 2) Valuta- og råvareprisafdækning for koncernselskaber

Finansieringsselskabet håndterer koncernens valuta- og råvareprisafdækninger, herunder kobber, nikkel og aluminium, da koncernen herved kan opnå bedre priser. Herudover er der mulighed for, at koncerninterne behov for at købe og sælge samme valuta kan matches internt.

Ved valuta- og råvareprisafdækning opnår finansieringsselskabet et kurs-spread, som vil være udtryk for selskabets indtjening på aktiviteten.

Ad 3) Cash-pools for koncernselskaber

Finansieringsselskabet har oprettet cash-pools med selskabet som ejer. Dette betyder, at alle koncerninterne banksaldi bliver nettet ud, og kun nettosaldoen vil være udgangspunktet for renteberegningen hos den eksterne bank.

Finansieringsselskabets indtjening vil fremkomme på baggrund af renteforskellen mellem den positive og den negative interne "banksaldi".

En samling af de enkelte koncernselskabers bankkonti hos enkelte eksterne banker medfører mulighed for at opnå fordelagtige priser og vilkår til gavn for koncernen som helhed.

Ad 4) Håndtering af køb og salg af moderselskabets værdipapirer

Finansieringsselskabet håndterer koncernens værdipapirportefølje. Udgangspunktet for denne aktivitet er, at finansieringsselskabet monitorerer porteføljen, men at der kun sjældent gennemføres handler.

Ad 5) Håndtering af egen obligationsbeholdning

Finansieringsselskabet håndterer sin egen aktie- og obligationsbeholdning, men der bliver kun sjældent gennemført handler. I 2008 blev der som eksempel blot gennemført to aktiehandler.

Ad 6) Rådgivning af koncernselskaber i relation til tegning af forsikring

Finansieringsselskabet yder rådgivning til koncernselskaber i relation til tegning af forsikring og leverer endvidere ydelser til et koncernforsikringsselskab i relation til koordinering af globale forsikringsprogrammer til de øvrige koncernselskaber.

Ad 7) Levering af risk management-ydelser til koncernselskaber

Finansieringsselskabet leverer herudover risk management-ydelser til de øvrige koncernselskaber.

Nettoindtægten fra aktiviteterne nævnt under 1-7 udgjorde i alt ca. 1,33 % af den samlede omsætning i spørger i 2010, men varierer som følge af det generelle renteniveau.

Fremtidig struktur

Koncernen ønsker at flytte størstedelen af de ovennævnte aktiviteter fra finansieringsselskabet til spørger, således at aktiviteten bliver mere integreret i de allerede eksisterende management-ydelser over for koncernselskaberne. Igangværende aftaler omkring valuta- og råvareprisafdækning vil forblive i finansieringsselskabet indtil udløb, og det samme vil være tilfældet for eksisterende låneaftaler.

Alle nye aftaler af denne slags vil blive indgået direkte med spørger. Håndteringen af den nuværende værdipapirbeholdning vil også forblive i finansieringsselskabet, men på sigt vil dette formentlig blive samlet i spørger.

Herudover vil alle aktiviteter og personale blive overflyttet fra finansieringsselskabet til spørger.

Konsekvensen vil derfor være, at størstedelen af de aktiviteter, der i dag bliver styret af finansieringsselskabet, fremover vil blive styret af spørger som et led i spørgers driftsaktiviteter.

Dette betyder, at de afledte indtægter fra de nævnte aktiviteter fremover vil tilfalde spørger. Spørger vil derfor som konsekvens af strukturændringen fremover oppebære momsfrie finansielle indtægter.

Der vil således i den fremtidige struktur ikke ske særskilt rådgivning om forsikring og risk management, da dette vil blive integreret i spørgers samlede management ydet til de øvrige koncernselskaber.

Der er derfor behov for en afklaring af, om den ændrede struktur vil få betydning for den fremtidige udøvelse af fradragsret for moms af omkostninger hos spørger, dvs. om de nye aktiviteter vil betyde, at selskabets udøvelse af fradragsretten bliver omfattet af momslovens § 38, stk. 1 om delvis fradragsret for fællesomkostninger, eller om der kan ses bort fra de finansielle indtægter ved opgørelse af fradragsretten i overensstemmelse med skatterådets allerede fastslåede praksis om koncernbanker, jf. SKM2010.373.SR .

Spørgers opfattelse og begrundelse

Skatterådet har i SKM2010.373.SR med udgangspunkt i C-77/01 EDM fastslået, at udlån, cash-pools og valutaterminsforretninger over for datterselskaber skal anses for at være økonomisk virksomhed.

Det betyder, at de påtænkte aktiviteter i spørger med udlån til datterselskaber, valuta- og råvareprisafdækning, cash-pools, samt håndtering af køb og salg af moderselskabets værdipapirer, som udgangspunkt vil blive anset for leverancer mod vederlag, der er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, som finansielle transaktioner.

Det betyder samtidig, at spørger efter den påtænkte overtagelse af disse aktiviteter fra finansieringsselskabet vil have både momspligtige og momsfrie aktiviteter. Som konsekvens heraf skal der som udgangspunkt foretages en opgørelse af en delvis fradragsret for moms af fællesomkostninger efter momslovens § 38, stk. 1. Opgørelsen foretages på baggrund af forholdet mellem den momspligtige og den samlede omsætning.

Momslovens § 38, stk. 1 er en implementering af momssystemdirektivets artikel 173-174 om opgørelse af en pro rata-sats.

Af denne bestemmelse fremgår det, at der ved opgørelse af den samlede omsætning ved beregning af pro rata-satsen skal ses bort fra den del af omsætningen, der vedrører bitransaktioner af finansiel karakter. I den danske momslov anvendes begrebet passiv kapitalanbringelse i stedet for bitransaktioner, men i SKM2010.373.SR er det fastslået, at begrebet "passiv kapitalanbringelse" skal fortolkes i overensstemmelse med direktivets begreb "finansielle bitransaktioner".

Spørgsmålet er herefter, om spørgers fremtidige indtægter fra de nævnte aktiviteter kan betragtes som omsætning fra finansielle bitransaktioner.

I den nuværende struktur, hvor indtægterne fra de pågældende aktiviteter oppebæres af finansieringsselskabet, er det ikke relevant at tale om finansielle bitransaktioner. Men med den påtænkte overflytning og integration i spørgers almindelige driftsaktiviteter bliver betragtningen relevant.

Som det fremgår af beskrivelsen, vil de overflyttede medarbejdere efter overflytningen til spørger indgå som en integreret del af spørgers aktiviteter ved både at være beskæftiget med de momsfrie finansielle transaktioner og med det generelle momspligtige management af datterselskaberne.

Ved at aktiviteterne fremover udøves af spørger, vil aktiviteterne blive knyttet til spørgers ellers fuldt momspligtige aktiviteter, og der er herved grundlag for at betragte de nævnte aktiviteter som finansielle bitransaktioner til spørgers fuldt momspligtige virksomhed.

Ikke i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den øvrige afgiftspligtige virksomhed

I C-174/08 NCC har EU-domstolen fastslået, at transaktioner, der ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den afgiftspligtige virksomhed, ikke kan anses for at være bitransaktioner.

Det er vores opfattelse, at de nævnte aktiviteter/transaktioner ikke kan anses for at ligge i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af spørgers øvrige afgiftspligtige virksomhed. Denne opfattelse er begrundet i, at de finansielle indtægter ikke bliver genereret som en del af et driftsformål eller som led i selskabets kommercielle målsætning, idet de udelukkende oppebæres fra koncernselskaber og således ikke udbydes over for eksterne parter.

Aktiviteterne er endvidere ikke tilrettelagt med det formål at skabe et selvstændigt forretningsgrundlag, men derimod blot for at sikre en optimering af koncernens finansielle position samlet set. Formålet med aktiviteterne er derfor ikke at generere en indtægt hos spørger, men derimod at skabe en gunstigere position for alle de tilknyttede datterselskaber.

Dette forhold underbygges yderligere af, at selskabet alene har finansielle transaktioner med koncernselskaber og ikke udbyder finansielle ydelser til tredjemand.

De finansielle aktiviteter er desuden ikke en nødvendig forudsætning for driften af spørgers øvrige virksomhed, forstået på den måde, at spørger sagtens kan drive virksomhed med momspligtigt salg og management-ydelser uden den finansielle aktivitet, hvilket understreges af, at aktiviteten frem til nu har ligget hos finansieringsselskabet.

Dette er endvidere i overensstemmelse med praksis som fastlagt i SKM2010.373.SR , hvor lignende aktiviteter inden for en koncern også blev anset for ikke at ligge i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den øvrige afgiftspligtige virksomhed.

Bitransaktioner

Af forslaget til 6. momsdirektiv, jf. præmis 30 i C-174/08 NCC, hvor bestemmelsen i artikel 174 blev indført, fremgår følgende definition af bitransaktioner:

"... omsætning af finansiel karakter, der kun har accessorisk karakter, dvs. der har en underordnet eller tilfældig karakter i forhold til virksomhedens samlede omsætning..."

I præmis 31 er begrebet bitransaktioner yderligere konkretiseret:

"... kun anses for en "bitransaktion"... ,hvis den (ikke) indebærer en væsentlig anvendelse af goder og tjenesteydelser for hvilke der skal betales moms..."

Parentesen er tilføjet, da det lader til, at der mangler to "ikke" i den danske oversættelse af den pågældende præmis.

Ovenstående kan sammenfattes til, at en konkret transaktion kan anses for at være en bitransaktion, hvis den er af accessorisk karakter, dvs. har en underordnet karakter i forhold til virksomhedens samlede omsætning, og den ikke indebærer en væsentlig anvendelse af momspligtige varer og ydelser.

Accessorisk karakter

Som nævnt ovenfor vil de finansielle transaktioner ikke blive udøvet med et kommercielt formål for spørger, men derimod udelukkende med henblik på at optimere koncernens samlede position. Dette taler i sig selv for, at der er tale om en aktivitet af accessorisk karakter.

Som nævnt under beskrivelse af de faktiske forhold vil der blive overflyttet medarbejdere fra finansieringsselskabet til spørger i forbindelse med, at de finansielle aktiviteter bliver overflyttet. Disse medarbejdere vil fremadrettet blive anvendt både til at understøtte de finansielle aktiviteter og de momspligtige management-ydelser. Selve det tidsmæssige ressourceforbrug vil derfor fremadrettet højst udgøre 0,73 %, hvis der tages udgangspunkt i det samlede antal medarbejdere i spørger. Dette er endvidere under forudsætning af, at de tilknyttede medarbejdere anvender al deres tid på de finansielle aktiviteter, hvilket ikke vil være tilfældet, da de som nævnt også vil understøtte momspligtige leverancer. Ressourceforbruget vil derfor komme til at være mindre end de angivne 0,73 %.

I 2010 udgør nettoomsætningen fra de finansielle aktiviteter blot 1,33 % af den samlede omsætning. I den forbindelse skal det endvidere nævnes, at det af præmis 78 i C-77/01 EDM fremgår, at selv hvis indtægterne fra de finansielle transaktioner er større end indtægterne fra virksomhedens hovedaktivitet, vil indtægtsstørrelsen ikke i sig selv udelukke, at de finansielle transaktioner kan anses for at være bitransaktioner. Indtægternes størrelse er derfor ikke i sig selv en afgørende faktor, men indtægter af beskeden størrelse vil tale for, at aktiviteterne er underordnet i forhold til virksomhedens hovedaktivitet.

Det beskedne tidsmæssige ressourceforbrug og indtægtsstørrelse sammenholdt med selve formålet med de finansielle aktiviteter taler samlet set for, at de finansielle aktiviteter er underordnet i forhold til spørgers øvrige virksomhed og derfor er af accessorisk karakter.

De finansielle indtægter kan endvidere variere betydeligt med et uændret ressourceforbrug fra år til år, og der vil derfor endvidere bestå en risiko for en skævvridning af spørgers fradragsret, hvis de finansielle indtægter indgår ved opgørelse af pro rata-satsen.

Den primære omkostning i forbindelse med de finansielle aktiviteter er lønninger, som ikke er momsbelagte. De finansielle aktiviteter vil således ikke indebære en væsentlig anvendelse af momsbelagte varer og ydelser.

Konklusion

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at de påtænkte finansielle aktiviteter hos spørger skal anses for at være bitransaktioner af finansiel karakter.

Fordi transaktionerne er bitransaktioner, skal de ikke indgå ved beregningen af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, og svaret på det stillede spørgsmål er derfor "Ja".

Svaret vil være i overensstemmelse med den praksis, der allerede er fastlagt omkring koncernbanker i det bindende svar offentliggjort i SKM2010.373.SR .

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers overtagelse af de beskrevne aktiviteter fra et koncerninternt finansieringsselskab ikke vil medføre, at spørger skal opgøre en delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1.

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.(...)

Momslovens § 13, stk. 1,:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: (...)

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.

b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet garantien.

c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kotokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

f) Forvaltning af investeringsforeninger.

(...)

Momslovens § 38, stk. 1:

For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a anvender både til fradragsberettigede formål, og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis salgspris eksklusiv afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.

Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37, og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.(...)

Praksis

I EU-domstolens dom i sag C-77/01, EDM, udtalte domstolen vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt modtagelse af renter af lån til datterselskaber, af bankindskud og statsobligationer mv. kunne anses for økonomisk virksomhed, at ifølge domstolens praksis kan renter, som et holdingselskab modtager af lån til selskaber, hvori det besidder kapitalandele, derimod ikke udelukkes fra momsens anvendelsesområde, når betalingen af disse renter ikke følger af den blotte ejendomsret til godet, men er et vederlag for at stille kapital til rådighed for en tredjemand (jf. i denne retning Régie dauphinoise-dommen, præmis 17). Med hensyn til spørgsmålet, om hvorvidt et holdingselskab i en sådan situation foretager denne tjenesteydelse i egenskab af afgiftspligtig person, har Domstolen i præmis 18 i Régie dauphinoise-dommen fastslået, at en person optræder i denne egenskab, når han foretager transaktioner, der ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af hans afgiftspligtige virksomhed, såsom når han modtager renter af investeringer af beløb, som han modtager af sine kunder som led i administrationen af faste ejendomme, der tilhører kunderne. Dette er så meget desto mere tilfældet, når de pågældende transaktioner er foretaget i overensstemmelse med et driftsformål eller med en kommerciel målsætning, der navnlig er karakteriseret ved et ønske om rentabilisering af den investerede kapital. Det skal imidlertid fastslås, at en virksomhed optræder således, når den anvender beløb, der er en del af virksomhedens formue, til at præstere tjenesteydelser, der er økonomisk virksomhed i sjette direktivs forstand, såsom et holdingselskabs ydelse af forrentede lån til selskaber, hvori det besidder kapitalandele, uanset om disse lån ydes som en økonomisk støtte til de pågældende selskaber eller som en investering af overskydende reserver eller af andre grunde.

Domstolen udtaler videre, at renter, der betales til en virksomhed som vederlag for bankindskud eller investering i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, heller ikke kan udelukkes fra momsens anvendelsesområde, idet de betalte renter ikke følger af den blotte ejendomsret til godet, men er et vederlag for at stille kapital til rådighed for en tredjemand (jf. i denne retning Régie dauphinoise-dommen, præmis 17). Det følger af den foregående præmis, at en virksomhed handler i egenskab af afgiftspligtig person, når den således anvender beløb, der er en del af virksomhedens formue. Det må derfor fastslås, at et holdingselskabs årlige ydelse af forrentede lån til de selskaber, hvori det besidder kapitalandele, samt dets investeringer i bankindskud eller i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, er økonomisk virksomhed, der udøves af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 2, nr. 1, og artikel 4, stk. 2.

Endeligt udtaler domstolen om spørgsmålet om bitransaktioner, at det følger af det ovenfor anførte, at et holdingselskabs årlige ydelse af lån til de selskaber, hvori det besidder kapitalandele, og selskabets investeringer i bankindskud eller i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, skal anses for bitrans-aktioner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 19, stk. 2, andet punktum, for så vidt som disse transaktioner kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af goder eller tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms. Det bemærkes hertil, at selv om størrelsen af de indtægter, der genereres ved de finansielle transaktioner, der er omfattet af sjette direktivs anvendelsesområde, kan være et indicium for, at disse transaktioner ikke skal anses for bitransaktioner i bestemmelsens forstand, kan den omstændighed, at der ved sådanne transaktioner genereres større indtægter end dem, der skabes ved den aktivitet, som den pågældende virksomhed har angivet som sin hovedaktivitet, ikke i sig selv udelukke, at disse transaktioner anses for "bitransaktioner".

EU-domstolen har i sag C-174/08, NCC Construction Danmark A/S, slået fast, at en aktivitet (transaktioner) ikke kan kvalificeres som bitransaktioner, når denne aktivitet ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af selskabets afgiftspligtige aktivitet. En økonomisk aktivitet kan ikke anses for en "bitransaktion" i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 19, stk. 2, hvis den ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens afgiftspligtige virksomhed (dom i sag C-306/94, Régie dauphinoise), eller hvis den indebærer en væsentlig anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms (sag C-77/01, EDM).

EF-domstolen udtaler i dommen i sag C-8/03, BBL, at det fremgår af artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/611, at SICAV-investeringsforeningernes transaktioner består i kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden. Med den kapital, som medlemmerne indbetaler ved køb af andele, opretter og administrerer SICAV-investeringsforeningerne for medlemmernes regning og mod vederlag porteføljer sammensat af værdipapirer. En sådan virksomhed, der går videre end blot erhvervelse og salg af værdipapirer, og som tilsigter opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, udgør en økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 4, stk. 2. Heraf følger, at SICAV-investeringsforeningerne er afgiftspligtige personer i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 4.

Skatterådet fandt i SKM2010.373.SR , at en koncerns interne bankdrift bestående i udlån til datterselskaber, "Cash pools" og valutaterminsforretninger udgjorde økonomisk virksomhed, og at der forelå leverancer mod vederlag. Skatterådet fandt dog, at der ikke var tale om transkationer i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af moderselskabets aktiviteter (råvarehandel). Da den interne bankdrift endvidere indebar en yderst begrænset anvendelse af indkøbte varer og ydelser for hvilke, der var fradragsret, fandt Skatterådet, at der var tale om passiv kapitalanbringelse i betydningen bitransaktioner bestående i finansielle transaktioner.

Begrundelse

Det fremgår af momslovens § 38, stk. 1, at når en momspligtig virksomhed også leverer ydelser, der er momsfritagne, kan virksomheden foretage fradrag for den del af momsen, der forholdsmæssigt svarer til den momspligtige omsætning. Ved opgørelsen af omsætningen skal der ses bort fra omsætningsbeløb, der hidrører fra passiv kapitalanbringelse. (I den danske momslov er anvendt udtrykket "passiv kapitalanbringelse". I det tilgrundlæggende momssystemdirektiv anvendes formuleringen "bitransaktioner vedrørende [...] finansielle tjenesteydelser". Det må lægges til grund, at de 2 formuleringer dækker over samme indhold.)

Hvis virksomheden udfører transaktioner, der helt falder uden for momslovens anvendelsesområde, kan der imidlertid udelukkende foretages fradrag, for den del, der skønsmæssigt svarer til indkøbenes brug i den momspligtige del af virksomheden, jf. momslovens § 38, stk. 2.

For at afgøre, om fradragsretten skal beregnes efter momslovens § 38, stk. 1 eller § 38, stk. 2, må det først afgøres, hvorvidt de omhandlede transaktioner falder indenfor momslovens anvendelsesområde - om der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Hvis transaktionen falder indenfor momslovens anvendelsesområde, må det dernæst afgøres, om der er tale om en momspligtig ydelse eller en ydelse, der er fritaget for moms som en finansiel aktivitet efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Hvis der er tale om momsfritagne finansielle ydelser, bliver det dernæst afgørende, hvorvidt der er tale om "passiv kapitalanbringelse" eller bitransaktioner, for at bestemme, om indtægten fra den pågældende transaktion skal udgøre en faktor ved beregningen af fradragsretten.

Vurdering af de enkelte ydelser:

Spørger har oplistet en række aktiviteter, som skal overføres fra finansieringsselskabet til spørger.

Ad 1: Udlån til koncernselskaber

Der vil ifølge det oplyste være tale om enkeltstående udlån fra spørger til selskaber i koncernen. Der oprettes i hvert enkelt tilfælde lånebrev. Aktiviteten med udlån til koncernselskaber genererer indtægter i form af renter.

Skatteministeriet finder, med henvisning til EU-domstolens afgørelse i EDM-sagen, at der med udlån fra moder til datterselskaber er tale om økonomisk virksomhed.

Skatteministeriet finder endvidere, at transaktionen er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, vedrørende långivning.

Der er således tale om en transaktion, der er omfattet af momslovens anvendelsesområde, men som er momsfritaget.

Ad 2: Valuta- og råvareprisafdækning for koncernselskaber

Spørger vil håndtere koncernens valuta- og råvareprisafdækning, da koncernen herved vil kunne opnå bedre priser. Desuden vil koncerninterne behov for at købe og sælge valuta kunne matches internt. Spørger opnår en indtægt i form af et kursspread.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, 2001-2, afsnit D.A.5.11.8 , at momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, for transaktioner vedrørende værdipapirer omfatter finansielle kontrakter såsom terminskontrakter, optioner og futures.

Skatteministeriet finder på den baggrund og med henvisning til SKM2010.373.SR , at der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed, der er omfattet af momslovens anvendelsesområde, men at der samtidig er tale om en momsfritaget finansiel aktivitet.

Det bemærkes dog, at der ikke herved er taget stilling til, om aktiviteten med råvareprisafdækning eventuelt helt eller delvist er omfattet af undtagelsen fra fritagelsen for så vidt angår varerepræsentativer.

Ad 3: Cash-pools for koncernselskaber

Spørger vil overtage finansieringsselskabets cash-pools. Med denne aktivitet bliver alle koncerninterne banksaldi nettet ud, således at kun nettosaldoen danner grundlag for renteberegningen i den eksterne bank.

Spørger vil have indtægter i form af renteforskellen mellem den positive og den negative interne banksaldi.

Skatteministeriet finder henvisning til SKM2010.373.SR , at der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed, der er omfattet af momslovens anvendelsesområde, men at der samtidig er tale om en momsfritaget finansiel aktivitet.

Ad 4: Håndtering af køb og salg af koncernens værdi papirer

Spørger vil håndtere koncernens værdipapirportefølje.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2001-2, afsnit D.A.5.11.8 , at blandt andet aktier og obligationer er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, herunder køb og salg af de enkelte værdipapirer.

Det fremgår imidlertid ligeledes af samme afsnit i vejledningen, at hverken erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele i sig selv udgør økonomisk virksomhed. Det forhold, at der erhverves kapitalinteresser i en virksomheder, er ikke i sig selv en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, idet et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet. Når erhvervelse af andele ikke i sig selv udgør en økonomisk virksomhed, gælder det samme for en virksomhed, der består i at afhænde sådanne andele.

I visse tilfælde vil disse transaktioner dog kunne anses for økonomisk virksomhed. Det er f.eks. tilfældet, når de foretages inden for rammerne af en kommerciel fondshandelsvirksomhed, for at gennemføre et direkte eller indirekte indgreb i administrationen i de virksomheder, hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den afgiftspligtige virksomhed, som den pågældende i øvrigt udøver. De transaktioner, der falder indenfor momslovens anvendelsesområde, er således først og fremmest transaktioner, der består i opnåelse af indtægter af en vis varig karakter fra aktiviteter, der går videre end blot erhvervelse og salg af værdipapirer, såsom transaktioner, der foretages i forbindelse med udøvelse af handelsvirksomhed med værdipapirer.

EU-domstolen har udtalt, jf. navnlig EDM-sagen og Banque Bruxelles Lambert SA, at de transaktioner, der er omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, er de transaktioner, der består i opnåelse af indtægter af en vis varig karakter fra aktiviteter, der går videre end blot erhvervelse og salg af værdipapirer, såsom transaktioner, der foretages i forbindelse med udøvelse af handelsvirksomhed med værdipapirer. Der henvises i øvrigt til Momsvejledningen 2011-2, afsnit C.1.4 .

Selv i de tilfælde, hvor køb og salg af aktier ikke kan anses for udøvelse af handelsvirksomhed med værdipapirer, så kan renter, der betales til en virksomhed som vederlag for bankindskud eller investering i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, ikke udelukkes fra momsens anvendelsesområde, idet de betalte renter ikke følger af den blotte ejendomsret til godet, men er et vederlag for at stille kapital til rådighed for en tredjemand. En virksomhed handler i egenskab af afgiftspligtig person, når den således anvender beløb, der er en del af virksomhedens formue til sådanne indlån eller indkøb af sådanne værdipapirer. Jf. dommen i sag C-77/01, EDM. Køb og salg af disse værdipapirer (obligationer og indlånsbeviser) er derfor også økonomisk virksomhed.

For så vidt angår køb og salg af aktier, så kan disse køb og salg udgøre økonomisk aktivitet, selv såfremt virksomheden ikke kan anses for at udøve handelsvirksomhed med værdipapirer. Nemlig i de tilfælde, hvor aktier i datterselskaber er erhvervet for at foretage indgreb i administrationen af datterselskaberne, som indebærer iværksættelse af momspligtige transaktioner. Bemærk i forbindelse med de datterselskabsaktier, hvor købet og salget udgør økonomisk virksomhed, at modtagelsen af udbytte fra de samme aktier ikke er økonomisk virksomhed, selvom købet og salget udgør økonomisk virksomhed.

Skatteministeriet finder, at spørgers monitorering af porteføljen og eventuel gennemførelse af handler indebærer transaktioner, der består i opnåelse af indtægter af en vis varig karakter fra aktiviteter, der går videre end blot erhvervelse og salg af værdipapirer. Der er efter Skatteministeriets opfattelse tale om transaktioner, der foretages i forbindelse med udøvelse af handelsvirksomhed med værdipapirer.

Det forudsættes i den forbindelse, at spørger håndterer værdipapirer for flere af koncernens selskaber - og ikke blot overtager finansieringsselskabets værdipapirbeholdning og håndterer den sammen med sin egen, således at spørger efter overdragelsen reelt alene håndterer egne værdipapirer.

På baggrund af ovenstående er det Skatteministeriets opfattelse, at når spørger håndterer andre koncernselskabers værdipapirporteføljer, er der tale om økonomisk virksomhed.

Skatteministeriet finder således på det foreliggende grundlag, at der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed, der falder inden for momslovens anvendelsesområde, men at der er tale om en momsfritaget finansiel transaktion.

Ad 5: Håndtering af egen aktie- og obligationsbeholdning

Spørger vil håndtere egen aktie- og obligationsbeholdning.

Der henvises til det anførte ovenfor under punkt 4, hvorefter der er Skatteministeriets opfattelse, at spørger udøver handelsvirksomhed med værdipapirer.

Når spørger håndterer sin egen værdipapirportefølje, kan der efter omstændighederne være tale om en aktivitet, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Det kan dog alene være tilfældet for spørgers køb og salg af værdipapirer, når spørger ikke handler i sin egenskab af handelsvirksomhed, men blot investerer egne midler (egenkapitalmidler) på samme måde som en privat investor. Det vil da være en forudsætning, at der kan ske en identifikation af bestemte investeringsaktiviteter, som kan udsondres, og som kan karakteriseres sin netop dem, der foretages for egenkapitalmidler, ligesom det er en forudsætning, at der føres særligt regnskab med denne investeringsaktivitet.

Der er imidlertid ikke, således som sagens faktiske omstændigheder er beskrevet, grundlag for at antage, at håndteringen af spørgers egen værdipapirportefølje sker på et andet grundlag, end håndteringen af koncernens værdipapirer i øvrigt.

Idet det således for denne besvarelse forudsættes, at spørger ikke behandler håndteringen af egne værdipapirer væsentligt anderledes eller helt separat fra håndteringen af koncernens værdipapirer i øvrigt, er det Skatteministeriets opfattelse, at også håndtering og monitorering af egne aktier og obligationer vil være at anse som økonomisk virksomhed og dermed omfattet af momslovens anvendelsesområde, men momsfritaget som finansiel transaktion efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Ad 6 og 7: Rådgivning af koncernselskaber i relation til tegning af forsikring og levering af risk-management ydelser til koncernselskaber

Spørger har oplyst, at der ikke i den fremtidige struktur vil ske særskilt rådgivning om forsikring og risk-management, da dette vil blive integreret i spørgers samlede (momspligtige) management-ydelser til de øvrige koncernselskaber.

Betydningen for spørgers fradragsret:

Ad punkt 1-5:

Idet der henvises til det ovenfor anførte finder Skatteministeriet, at der er tale om økonomisk virksomhed, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, og e.

Spørgsmålet er herefter, om omsætningen fra disse ydelser skal regnes med i opgørelsen af momsfradraget, eller om der er tale om passiv kapitalanbringelse (bitransaktioner vedrørende finansielle tjenesteydelser).

Spørgers primære virksomhed består i varesalg samt management af koncernselskaber herunder udvikling og branding.

Ressourceforbruget på aktiviteterne under punkt 1-3 udgør mindre end 0,73 %.

Spørger har oplyst at indtægterne fra punkterne 1-7 i alt i 2010 udgjorde ca. 1,3 % af den samlede omsætning, men at omsætningen fra de finansielle aktiviteter dog varierer som følge af det generelle renteniveau.

Det fremgår af NCC-dommen, at omsætning, der ikke afspejler den afgiftspligtiges erhvervsmæssige virksomhed ikke skal medtages ved beregning af den delvise fradragsret. Herunder nævnes omsætning af finansiel karakter, som har en underordnet eller tilfældig karakter i forhold til virksomhedens samlede omsætning.

Idet der i øvrigt henvises til SKM2010.373.SR , er det Skatteministeriets opfattelse, at ydelserne under punkt 1-5 er af underordnet og tilfældig karakter i forhold til spørgers primære drift og omsætning.

Skatteministeriet finder således, at der er tale om passiv kapitalanbringelse/ bitransaktioner af finansiel karakter, der kan holdes uden for beregningen af momsfradraget, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.