C.C.2.5.3.2.7 Overdragelse af formuegoder, bortset fra i sædvanlige handelsforhold, aftaletidspunktet

Dette afsnit beskriver, på hvilket tidspunkt overdragelsessummer ved overdragelser uden for sædvanlige handelsforhold beskattes hos modtageren.

Afsnittet indeholder:

Regel

Ved overdragelse af formuegoder, bortset fra i sædvanlige handelsforhold, er tidspunktet for aftalens indgåelse afgørende for beskatningstidspunktet, fordi ejendomsretten overgår til køber ved aftalen.

Dette gælder også, selvom tidspunktet for opfyldelse af aftalen først indtræder senere.

Undtagelse: Betingede overdragelser

Overdragelsen kan være gjort betinget på en sådan måde, at beskatningstidspunktet udskydes. Se afsnit C.C.2.5.3.4 om suspensive betingelser.

Overdragelse af fast ejendom

Se afsnit C.H.2.1.7 om tidspunktet for overdragelse af fast ejendom og om suspensive betingelser i den forbindelse.

Se også

Se også afsnit

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TFS 1998, 650 ØLD

Der blev ikke ført bevis for, at der mundtligt var indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af en fast ejendom, før det betingede skøde blev underskrevet.

Byretsdomme

SKM2013.170.BR

Retten fandt, at goodwill var overdraget i det år, hvor der var indgået endelig og bindende aftale om overdragelse af den virksomhed, som goodwillen knyttede sig til.

Skatteyderen, som selv oprindeligt havde selvangivet indtægten i dette år, havde ikke løftet bevisbyrden for, at det ikke var i overensstemmelse med det faktiske.

SKAT

SKM2009.122.SR

Skatterådet fandt, at en andelsforenings udbetaling af bonus og forrentning af indskudskapital (reelt udbytte) først skulle beskattes hos modtagerne i det år, hvor størrelsen blev vedtaget på generalforsamlingen.

Beskatning af avance ved salg af indskud til anden andelshaver skulle ske i det år, hvor der blev indgået aftale om videresalg.

SKM2007.450.SR

Betalingsrettigheder og mælkekvoter blev anset for anskaffet i 2006, hvor bindende aftale om overdragelse var indgået.