Dette afsnit beskriver beskatningen af drikkepenge.
Afsnittet indeholder:
Hvis en ansat er aflønnet på den måde, at vedkommende skal have en procentdel af fakturabeløbet, som arbejdsgiven skal udbetale, så skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet, før det resterende beløb bliver udbetalt til den ansatte. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2.
Hvis den ansatte har krav på sådan et beløb, og selv fratrækker det i fakturabeløbet, inden resten videregives til arbejdsgiveren, så er der også tale om A-indkomst, der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag i.
Hvis det forholder sig sådan, som det fremgår af nogle overenskomster, at den ansatte har krav på en bestemt løn plus diverse tillæg, så er denne løn A-indkomst. Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2.
Beløb, som en ansat modtager direkte fra kunden i drikkepenge, er som udgangspunkt B-indkomst, som er arbejdsgiveren uvedkommende. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor kunderne på en restaurant giver tjeneren drikkepenge for god betjening. De ansatte skal derfor selv selvangive drikkepengene eller fremover give SKAT oplysninger om det, fx gennem skattemappen på skat.dk.
Hvis det er et vilkår i ansættelsen, at drikkepengene skal betales til arbejdsgiveren, så er udgangspunktet, at beløbet blot indtægtsføres i virksomheden. Det er her en forudsætning, at alle kunder er informeret enten mundtligt eller ved et tydeligt opslag i virksomheden. Ellers skal den ansatte beskattes af beløbet som første modtager, fordi drikkepengene videregives ved et dispositivt afkald til arbejdsgiveren efter den interne aftale herom.
Hvis arbejdsgiveren fx bruger drikkepengene til at holde julefrokost for personalet eller andet skattefrit arrangement, bliver der ikke noget at beskatte hos de ansatte. Hvis arbejdsgiveren derimod deler drikkepengene ud helt eller delvist til personalet, er der tale om en bonus, der skal beskattes som A-indkomst. Arbejdsgiveren skal så indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2.
Hvis personalet selv laver en aftale indbyrdes om, at de deler de drikkepenge, som de samlet set modtager fra kunderne, skal den enkelte ansatte beskattes af de drikkepenge, som han eller hun selv har modtaget fra kunderne. Det skyldes, at når den ansatte giver nogle af pengene til andre kollegaer, er der tale om et dispositivt afkald.
De ansatte, der modtager mere fra fælleskassen, end de selv har modtaget fra kunderne, skal beskattes af det fulde beløb fra fælleskassen. Det er B-indkomst, og den enkelte skal selv give SKAT oplysninger om denne indtægt fx gennem skattemappen på skat.dk.
Hvis de ansatte fortæller kunderne, at drikkepenge går til deling mellem personalet, skal den enkelte ansatte beskattes af det beløb, som han eller hun modtager fra fælleskassen. En sådan oplysning kan gives til kunderne, når den ansatte modtager drikkepengene, eller det kan ske mere generelt ved, at personalet opsætter et tydeligt opslag på arbejdspladsen herom. På denne måde ved kunderne, hvem de giver drikkepenge til. Det må ikke være arbejdsgiveren, der opsætter dette opslag, for så vil det være denne, der disponerer over pengene.
De ansatte skal beskattes i forhold til den foretagne fordeling. Beløbet er A-indkomst, og arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2.
Hvis kunden betaler drikkepenge med sit dankort, fx ved at tillægge drikkepengene til det beløb, regningen lyder på, betales pengene direkte til arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren efterfølgende udbetaler pengene til medarbejderen, skal beløbet anses som løn. Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2.