C.A.3.4.6.3 Sømandsbeskatningslovens definitioner

Sømandsbeskatningsloven indeholder definitioner af visse udtryk, der er brugt i loven.

Afsnittet indeholder:

Dansk skib

Et dansk skib er et skib, som er

Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet, og som uden besætning overtages til befragtning (bareboat-charter) af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk rederi, anses ikke for et dansk skib. Se SØBL § 2, nr. 1.

Eksempel - dansk skib

Skatterådet har i et bindende svar sidestillet et skib registreret på Malta med et dansk skib. Skibet er omfattet af tonnageskatteordningen, da det anvendes til bugser- og bjærgningsopgaver til søs i mere end 50 pct. af den tid skibet er i drift. Søfolkene om bord er skattepligtige til Danmark og har mulighed for lempelse efter sømandsbeskatningsloven. Se SKM2008.932.SR

Højesteret har anvendt en analog anvendelse af bestemmelsen i daværende KSL § 2, stk. 1, litra j (vedrørende skattepligt for søfolk om bord på skibe med hjemsted i Danmark) på et skib registreret på Bahamas. Skibet var ejet af et dansk kommanditselskab, der havde overladt driften af skibet til et dansk managementselskab og indgået en tidsbefragtningsaftale med et andet dansk rederi. Søfolkene om bord blev omfattet af begrænset skattepligtigt til Danmark. Se SKM2001.518.HR

Eksempel - ikke dansk skib

Landsskatteretten har ikke godkendt sømandsfradrag for søfolk om bord på et skib, der blev anvendt til lejrskoleophold og chartersejlads. Skibet var ikke omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt til befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Se SKM2001.243.LSR

Landsskatteretten har afgjort at et skib, der foretog tur- og chartersejlads, skulle beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. En del af tur- og chartersejladserne havde et sports-, udflugts- og fritidsformål eller repræsentative formål omfattet af tonnageskattelovens § 8. Skibet kunne derfor ikke anvende tonnageskatteordningen med den konsekvens at søfolkene ikke kunne få DIS-lempelse. Se SKM2007.731.LSR.

Landsretten har i en sag afgjort at en flydekran ikke var omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset. Retten anvendte en snæver fortolkning af ordet "udelukkende" i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt retten, at der var tale om en flydekran omfattet af TON § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen. Søfolkene om bord var dermed udelukket fra at få DIS-lempelse. Se SKM2008.430.VLR og SKM2009.99.HR, som stadfæster afgørelsen.

Udenlandsk skib

Et udenlandsk skib er et skib

Se SØBL § 2, nr. 2.

Begrænset fart

Begrænset fart er:

a) Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde.
b) Anvendelse af skibe i stationær virksomhed, herunder havnefart og lign.
c) Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe uden egne fremdrivningsmidler.
d) Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil.
e) Anden fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed, når forholdene er sådan, at den pågældende person har mulighed for regelmæssigt at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Se SØBL § 2, nr. 3, a-e.

Bemærk

Ved vurderingen af om en sømand har mulighed for at overnatte på sædvanlig bopæl anvendes de samme kriterier, som ved vurdering af fradrag efter rejsereglerne. Se afsnit C.A.7.1.

Kabellægningsfartøjer, stenfiskerfartøjer og sandsugere

Definitionen af begrænset fart, bortset fra punkt d) om rutetrafik, omfatter også virksomhed med kabellægningsfartøjer og stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere. Se SØBL § 2, stk. 2.

Eksempel - begrænset fart

Landsskatteretten har afgjort at et selskab ikke kan få refusion for søfolk om bord på et skib, der optager materiale fra havbunden og som er beskæftiget i havne i Limfjorden. Transporten fra opgave til opgave inde i Limfjorden er omfattet af "begrænset fart" i SØBL § 2, stk. 1, nr. 3 (skibe der sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde). Da skibets sejlads i Limfjorden ikke blev anset for søtransport opfyldte skibet ikke betingelserne for at rederiet kunne få refusion efter SØBL § 10, stk. 2. Se SKM2009.730.LSR.

Eksempel - ikke begrænset fart

Gennemsejling fra Nordsøen til Kattegat er ikke begrænset fart.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
Samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2009.99.HR

Afgørelsen vedrører SØBL § 5, herunder afgrænsning af "dansk skib" i SØBL § 2, nr. 1.

Højesteret stadfæstede Landsretsdommen med de grunde som er anført der.

Landsretten afgjorde, at en flydekran ikke var omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset. Retten anvendte en snæver fortolkning af ordet udelukkende i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt Landsretten, at der var tale om en flydekran omfattet af TON § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen.

Da fartøjet ikke er et "dansk skib" kan søfolkene om bord ikke få DIS-lempelse efter SØBL § 5.

Tidligere instans se SKM2008.430.VLR

SKM2001.518.HR

Højesteret har anvendt en analog anvendelse af bestemmelsen i daværende KSL § 2, stk. 1, litra j (vedrørende skattepligt for søfolk om bord på skibe med "hjemsted i Danmark") på et skib registreret på Bahamas.

Skibet var ejet af et dansk kommanditselskab, der havde overladt driften af skibet til et dansk managementselskab og indgået en tidsbefragtningsaftale med et andet dansk rederi.

Søfolkene om bord blev omfattet af begrænset skattepligtigt til Danmark.

KSL § 2, stk. 1, litra j er nu ændret til KSL § 2, stk. 2.

Landsskatteretskendelser

SKM2009.730.LSR

Afgørelsen vedrører refusion efter SØBL § 10, stk. 2, herunder afgrænsning af definitionen "begrænset fart".

Landsskatteretten har afgjort at et selskab ikke kan få refusion for søfolk om bord på et skib, der optager materiale fra havbunden, og som er beskæftiget i havne i Limfjorden.

Transporten fra opgave til opgave inde i Limfjorden er omfattet af "begrænset fart" i SØBL § 2, stk. 1, nr. 3 (skibe der sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde).

Da skibets sejlads i Limfjorden ikke blev anset for søtransport, opfyldte skibet ikke betingelserne for, at rederiet kunne få refusion efter SØBL § 10, stk. 2.

SKM2007.731.LSR

Landsskatteretten har afgjort at et skib, der foretog tur- og chartersejlads, skulle beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

En del af tur- og chartersejladserne havde et sports-, udflugts- og fritidsformål eller repræsentative formål omfattet af tonnageskattelovens § 8.

Skibet kunne derfor ikke anvende tonnageskatteordningen med den konsekvens at søfolkene ikke kunne få DIS-lempelse.

SKM2001.243.LSR

Landsskatteretten har i en afgørelse ikke godkendt sømandsfradrag for søfolk om bord på et skib, der blev anvendt til lejrskoleophold og chartersejlads.

Skibet var ikke omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt til befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj.

Afgørelsen vedrører indkomståret 1998 og de dagældende regler. Afgrænsningen af "dansk skib" er fortsat gældende i forhold til de nye regler i SØBL § 2, stk. 1, nr. 1.

SKAT

SKM2008.932.SR

Bindende svar vedrørende DIS-lempelse efter SØBL § 5 og afgrænsning af "dansk skib" i SØBL § 2.

Skatterådet har i et bindende svar sidestillet et skib registreret på Malta med dansk skib.

Skibet er omfattet af tonnageskatteordningen, da det anvendes til bugser- og bjærgningsopgaver til søs i mere end 50 pct. af den tid skibet er i drift.

Søfolkene om bord er skattepligtige til Danmark og har mulighed for lempelse efter sømandsbeskatningsloven.