Dette afsnit beskriver de specielle regler, der gælder for beskatningen af medlemmer af Europa-Parlamentet.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit
De danske repræsentanter i Europa-Parlamentet får et vederlag, som Den Europæiske Union betaler. Se Europa-Parlamentets statut af 28. september 2005 for Europa-Parlaments-medlemmer, artikel 9, stk. 1. Statutten trådte i kraft efter valget til Europa-Parlamentet i 2009 og gælder for alle nyvalgte medlemmer.
Medlemmer, der blev genvalgt til Europa-Parlamentet ved valget i juni 2009, kunne vælge at stå uden for statutten og dermed være omfattet af den hidtidige nationale ordning for vederlag og pension i hele mandatperioden. Se om beskatningen af den hidtidige nationale ordning i den Juridiske vejledning 2014-1, C.A.3.4.9.
Vederlaget er indkomstskattepligtigt til Danmark. Er der betalt skat til fællesskaberne af vederlaget, nedsættes den danske skat med den skat, der er betalt til udlandet (dvs. EU-skatten), dog højst med et beløb svarende til den danske skat, der falder på den pågældende indkomst. Vederlaget er B-indkomst og xAM-bidragspligtigtx. Se AMBL § 2, stk. 1, nr. 2.
Europa-Parlamentet dækker følgende udgifter:
Se parlamentets notat af 25. februar 2002 om godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer.
Godtgørelse efter punkt a) og b) er principielt skattepligtige, men Danmark har ikke adgang til at beskatte ydelserne. Se C.F.7.1.4 om EU-parlamentarikere.
Medlemmer af Europa-Parlamentet er indeholdelsespligtige i henhold til kildeskatteloven for eventuel udbetalt sekretærløn, som parlamentet godtgør.
Den præmie til livsforsikring, som parlamentet yder, skal regnes med til medlemmets personlige indkomst. Se PBL § 56, stk. 1.
Den præmie til ulykkesforsikring, som parlamentet yder, skal også regnes med til medlemmets personlige indkomst.
Se afsnit C.A.10.4.3.3 om den skattemæssige behandling af pensionsordninger for medlemmer af Europa-Parlamentet.