Driftsomkostninger i sædvanlig forstand for selvstændige erhvervsdrivende kan fradrages, når der er tale om de udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fx lønudgifter, varekøb og skattemæssige afskrivninger. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 1.
Fradragsretten efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, omfatter i det hele taget alle driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter SL § 6 a.
Der er dog en række driftsomkostninger, som ikke kan fradrages i den personlige indkomst, men som derimod kan fradrages i anden indkomst, fx som ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst.
Undtagelser til fradrag i den personlige indkomst:
Hvis en brancheforening opkræver særlige servicebidrag og bidrag til kollektiv garantiforsikring hos sine arbejdsgivermedlemmer, kan disse medlemmer fratrække denne del af bidragene i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 1 og TfS 1987, 42 DEP.
Selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmer af foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven, kan foretage fradrag i den personlige indkomst efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, i det omfang kontingentet medgår til dækning af foreningens udgifter af erhvervsmæssig karakter. Afgørende for medlemmets fradragsret er den skattemæssige fordeling ved opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst. Se afsnit C.C.2.2.2.10.