Der skal skelnes mellem løbende ydelser fra før den 1. juli 1999 og løbende ydelser fra den 1. juli 1999 eller senere.
Fradrag for udgifter til løbende ydelser, der udredes efter en gensidig bebyrdende aftale indgået før den 1. juli 1999, skal som hovedregel fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men kan i visse tilfælde fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1. Se LL § 12, stk. 8. Forudsætningen for fradragsret for den løbende ydelse i den personlige indkomst, er
Der kan fx være tale om fradragsret ved opgørelsen af den personlige indkomst i de tilfælde, hvor den skattepligtige i forbindelse med overtagelse af en virksomhed påtager sig en underholds- eller aftægtsydelse (eventuelt i form af fribolig) over for den tidligere ejer. Der kan også være tale om, at købesummen for en virksomhed helt eller delvis fastsættes til en løbende andel af overskuddet eller omsætningen i en vis årrække. Se LV Erhvervsdrivende 1999, afsnit E.I.2.1.4 om beskatning af løbende ydelser, aftalt før ikrafttræden af LL § 12 B den 1. juli 1999.
For løbende ydelser, der udredes efter en gensidigt bebyrdende aftale indgået den 1. juli 1999 eller senere, finder LL § 12 B anvendelse. Se afsnit C.C.6.8. Løbende ydelser eller vederlag ved overdragelse af forpligtelsen til at betale løbende ydelser kan fradrages i yderens skattepligtige indkomst, i det omfang ydelsen eller vederlaget ikke fragår i saldoen for den kapitaliserede værdi af ydelserne, jf. LL § 12 B, stk. 3. Se LL § 12 B, stk. 5, 7 og 9. Fradragsberettigede ydelser og vederlag efter LL § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9 fradrages ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 16.
Om fradragsberettigede vederlag efter LL § 12 B, stk. 9, 2. pkt. (vederlag for overdragelsen af forpligtelsen til at betale den løbende ydelse) skal fradrages
skal afgøres efter samme principper, som for løbende ydelser, der udredes efter en aftale indgået før den 1. juli 1999.