C.A.7.2.4 Hvem kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse?

Danske og udenlandske arbejdsgivere eller hvervgivere kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse efter LL § 9 A, uafhængigt af om arbejdsgiveren eller hvervgiveren er skatte-, indeholdelses- eller oplysningspligtig her i landet. Se TfS1993,222.

Bemærk

Betingelsen om kontrol mv. gælder også for en udenlandsk arbejdsgiver, selv om denne ikke er skatte-, indeholdelses- eller oplysningspligtigt her i landet. Se afsnit C.A.7.2.8 om betingelse om kontrol.

De hvervgivere, som kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse, er bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Se LL § 9 A, stk. 9.

En dansk virksomhed, der arbejdsudlejer medarbejdere til udlandet, kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse til de udlejede medarbejdere, hvis det er arbejdsudlejervirksomheden, der påfører medarbejderen rejseudgifter. Se TfS 1997,480.TSS.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

TfS1993.222

Ligningsrådet udtalte i en bindende forhåndsbesked, at en udenlandsk arbejdsgiver kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse, fordi det ikke er en betingelse, at arbejdsgiveren er skattepligtig eller indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven.

Se TfS1993.231.TSS