D.B.1.1 Lønsumsafgiftslovens historiske baggrund

Dette afsnit handler om den historiske baggrund for lønsumsafgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

Se også

Se også afsnit D.B.1.2 med en oversigt over lovændringerne af lønsumsafgiftsloven.

Lønsumsafgiftslovens sammenhæng med lov om arbejdsmarkedsbidrag

Den første lov om lønsumsafgift var "Lov om lønsumsafgift for virksomheder indenfor den finansielle sektor". Loven trådte i kraft den 1. juli 1990. Se lov nr. 830 af 19. december 1989.

Med virkning fra 1. januar 1992 ændrede lønsumsafgiftsloven navn til "Lov om afgift af lønsum m.v.". Samtidig blev lønsumsafgiftspligten udvidet, fra kun at omfatte virksomheder indenfor den finansielle sektor til også at omfatte alle de virksomheder med momsfrie aktiviteter, som tidligere var omfattet af "Lov om arbejdsmarkedsbidrag" (ambi-loven). Se lov nr. 892 af 21. december 1991.

Lov om arbejdsmarkedsbidrag (ambi-loven)

Lov om arbejdsmarkedsbidrag (ambi-loven) trådte i kraft den 1. januar 1988. Se lov nr. 840 af 17. december 1987. Ambi-loven var et led i omlægningen af de tidligere arbejdsgiverafgifter.

Ambi-loven blev ophævet den 31. december 1991. Se § 1 i lov nr. 891 af 21. december 1991.

Virksomheden skulle betale bidrag (ambi) af erhvervsmæssig virksomhed samt af anden økonomisk virksomhed, der bestod i levering af ydelser mod vederlag.

Ambien var 2,5 % af bidragsgrundlaget.

Bidragsgrundlaget var som hovedregel virksomhedens indenlandske salg minus virksomhedens momsbelagte indenlandske køb (momsmetoden).

De virksomheder, som var omfattet af bilaget til ambiloven, skulle dog opgøre bidragsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 % (lønsumsmetoden).

Det drejede sig om:

  1. Forsikringsvirksomhed
  2. Banker og sparekasser samt anden kredit- og finansieringsvirksomhed
  3. Lotterier, Tipstjenesten og lign. Til disse virksomheders bidragsgrundlag medregnes også lotterikollektioner og indleveringssteder for tips m.v. for så vidt angår virksomheden med lodsedler, tips, m.v.
  4. Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed
  5. Organisationer, fonde foreninger, herunder almennyttige boligselskaber, loger m.v.

EF-domstolen udtalte i dom af 31. marts 1992, at ambien var i strid med artikel 33 i 6. momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF) (nu momssystemdirektivets artikel 401 (Rådets direktiv 2006/112/EF)), da den havde karakter af omsætningsafgift. Se sag C-200/90 Dansk Denkavit ApS og P. Poulsen Trading ApS mod Skatteministeriet.

EF-domstolen gav endvidere Kommissionen medhold i, at ambi beregnet efter momsmetoden var i strid med artikel 33 i 6. momsdirektiv, men afviste at tage stilling til om ambi beregnet efter lønsumsmetoden var i strid med artikel 33. Se sag C-234/91 Kommissionen mod Kongeriget Danmark.

Højesteret har afsagt dom om, at ambi beregnet efter lønsumsmetoden ikke var i strid med artikel 33 i 6. momsdirektiv, da den ikke havde de træk som er karakteristisk for moms. Se TfS 1997, 495 HR.

Østre Landsret har afsagt dom om, at lønsumsafgift ikke er i strid med artikel 33 i 6. momsdirektiv. Se TfS 1997, 197 ØLR.

Lov om lønsumsafgift for virksomheder indenfor den finansielle sektor

Lov om lønsumsafgift for virksomheder indenfor den finansielle sektor trådte i kraft den 1. juli 1990. Se lov nr. 830 af 19. december 1989. Loven blev indført som led i en omlægning af dele af erhvervsbeskatningen.

Det var kun virksomheder indenfor den finansielle sektor, som blev omfattet af lønsumsafgiftsloven.

Virksomheder indenfor den finansielle sektor omfattede virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer og/eller valuta.

Virksomheden skulle betale lønsumsafgift, hvis den betalte ambi, og bidragsgrundlaget efter ambiloven var virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 %. Det var tilfældet, når virksomheden var omfattet af bilaget til ambiloven.

Bilaget til ambiloven omfattede blandt andet forsikringsvirksomhed, banker og sparekasser, samt anden kredit og finansieringsvirksomhed.

Lønsumsafgiftsgrundlaget var virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 % og lønsumsafgiftssatsen var 2 %.

Lov om afgift af lønsum m.v.

Lov om ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder indenfor den finansielle sektor trådte i kraft den 1. januar 1992. Se lov nr. 892 af 21. december 1991. Loven var et led i omlægningen af ambi'en.

Lønsumsafgiftslovens titel blev ændret til: "Lov om afgift af lønsum m.v."

Lønsumsafgiftsloven blev udvidet fra kun at omfatte virksomheder indenfor den finansielle sektor til at omfatte alle virksomheder med afgiftsfri aktiviteter efter momsloven (dog visse undtagelser).

Virksomheder, der var omfattet af bidragspligten i ambiloven for anden økonomisk virksomhed, der bestod i levering af ydelser mod vederlag, blev derfor omfattet af lønsumsafgiftspligten. Tilsvarende blev virksomheder, der var omfattet af bidragspligten i ambiloven for erhvervsmæssig virksomhed omfattet af lønsumsafgiftspligten, når varerne og ydelserne var momsfritaget efter ML § 2, stk. 3 (nu ML § 13).

Virksomheder var ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten for følgende aktiviteter:

Skatteministeren kunne endvidere fritage følgende for at betale lønsumsafgift:

Virksomhederne skulle som hovedregel opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget som lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1 i lov om investeringsfonds. Afgiftssatsen var 2,5 %.

De virksomheder, som var omfattet af bilaget til ambiloven, skulle opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 %. Afgiftssatsen var 2,5 % af lønsummen.

Virksomheder indenfor den finansielle sektor skulle opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 %. Afgiftssatsen var 4,5 % af lønsummen.

For virksomheder, der udgav eller importerede aviser, var lønsumsafgiftsgrundlaget virksomhedens salg af aviser. Afgiftssatsen var 2,5 % af værdien af virksomhedens avissalg.

Virksomheder med aktiviteter, der var både lønsumsafgiftspligtige og fritaget for lønsumsafgift, skulle foretage en sektoropdeling til fordeling af den lønsum og overskud eller underskud, som virksomheden skulle betale lønsumsafgift af. Tilsvarende hvis lønsumsafgiftsgrundlaget for de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter skulle opgøres forskelligt.