D.B.2.7.4.2 Særligt om pantebreve

Dette afsnit handler om, hvornår en virksomheds handel med pantebreve er omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Afsnittet indeholder:

Se også

Køb af pantebreve med videresalg for øje

Ved vurderingen af, om virksomheder, der handler med pantebreve, er omfattet af lønsumsafgiftspligten, skal der lægges vægt på, om købet af pantebreve sker:

Køb af pantebreve som anlægsinvestering anses for passiv kapitalanbringelse og er dermed ikke lønsumsafgiftspligtigt. Selv om en virksomhed foretager investeringerne for lånte midler eller modtager professionel vejledning om investeringerne, ændrer det ikke herpå.

Køb af pantebreve med videresalg for øje for at opnå fortjeneste ved videresalget anses ikke for passiv kapitalanbringelse, og denne aktivitet er derfor omfattet af lønsumsafgiftspligten. Det er dog en betingelse, at der er tale om systematisk køb og salg i et ikke uvæsentligt omfang.

Eksempel fra retspraksis mv.: Lønsumsafgiftspligt

I SKM2008.987.SKAT har Skatteministeriet kommenteret en forligt sag ved Landsretten om en pantebrevshandler, der blev anset for lønsumsafgiftspligtig ved Landsskatteretten. Pantebrevshandleren kunne støtte ret på SKATs hidtidige praksis om, at der var tale om passiv kapitalanbringelse. Pantebrevshandleren anerkendte i henhold til forliget, at denne var lønsumsafgiftspligtig efter det tidspunkt, hvor SKAT udmeldte en ny praksis.

Pantebrevene blev opkøbt med henblik på fortjeneste ved videresalg. Aktiviteten blev udført systematisk og i et ikke uvæsentligt omfang. Pantebrevene var kun ejet kort tid. Landsskatteretten anså pantebrevshandleren for at drive økonomisk virksomhed i momslovens forstand og afviste, at der var tale om passiv kapitalanbringelse. Tværtimod anså Landsskatteretten selskabet for at udøve næring ved finansiel virksomhed. Der blev lagt vægt på:

Selskabet blev anset for at have foretaget leverancer mod vederlag, da der mellem selskabets og dets medkontrahenter bestod et gensidigt bebyrdende retsforhold, hvor de to parter havde forpligtet sig til en gensidig udveksling af ydelser. Der var derved en direkte sammenhæng mellem de udførte leverancer og den modtagne modværdi. Leverancerne var omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk.1, nr. 11 (finansielle aktiviteter), og selskabet var derfor lønsumsafgiftspligtig efter LAL § 1, stk. 1.

Eksempel fra retspraksis mv.: Ikke lønsumsafgiftspligt

I TfS1999.956.VLR havde et selskab opkøbt pantebreve med henblik på at opnå fortjeneste ved forrentning heraf. Pantebrevene lå i behold til indfrielse eller udløb og fortjenesten bestod i renter og kursgevinster. Landsretten fandt efter en naturlig sproglig forståelse, at selskabet ikke foretog levering af ydelser mod vederlag og derfor ikke var omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11 (finansielle aktiviteter). Dette uanset selskabets formål ifølge vedtægterne, og uanset at købet skete for lånte midler. Selv om selskabet havde foretaget nogle få salg gennem årene, ændrede dette ikke på landsrettens konklusion.

Told- og Skattestyrelsen har i SKM2001.265.TSS offentliggjort svaret på en henvendelse fra en Told- og Skatteregion. Sagen vedrørte et selskab, der opkøbte pantebreve til anlæg i parcel- og rækkehuse og ejerlejligheder. Pantebrevene lå i behold indtil udløb eller indfrielse. Købene blev hovedsageligt finansieret ved lån fra selskabets moderselskab. Der blev ikke solgt pantebreve ud af beholdningen. Told- og Skattestyrelsen udtalte, at selskabets aktive og systematiske anbringelse af egne og lånte midler med henblik på at opnå fortjeneste ved forrentning heraf, ikke kunne anses som finansielle transaktioner efter ML § 13, stk. 1, nr. 11. Der var tale om passiv kapitalanbringelse i momslovens forstand. Opnåelsen af renter og kursgevinster mv. i tilknytning hertil, kunne ikke anses som vederlag for leverede ydelser. Selskabet var derfor ikke lønsumsafgiftspligtigt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1999.956.VLR

Et selskab havde opkøbt pantebreve med henblik på at opnå fortjeneste ved forrentning heraf. Selskabet havde ikke andre aktiviteter. Selskabets virksomhed kunne ikke anses for levering af ydelser mod vederlag efter en naturlig sproglig forståelse. Dette uanset selskabets formål ifølge vedtægterne, uanset købet skete for lånte midler og uanset selskabet havde foretaget nogle få salg gennem årene. Fritaget for lønsumsafgift.