SFL § 32, stk. 2, 1. pkt. - En ændring af afgiftstilsvaret/godtgørelsen af afgift kan kun foretages, hvis den varsles af SKAT eller anmodningen fra den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at SKAT eller den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL § 31.
Fristen i SFL § 32, stk. 2, omhandler det tidspunkt, hvor anmodningen senest skal være kommet frem til SKAT. Det er ikke tilstrækkeligt, at anmodningen er afsendt på fristdagen. Det er borgerens/virksomhedens ansvar, at anmodningen modtages af SKAT senest på det angivne tidspunkt. Borger/virksomhed bærer således risikoen for, at SKAT rettidigt modtager anmodningen. Hvis fristdagen er en lørdag, søn- eller helligdag, vil modtagelse den førstkommende hverdag være rettidig.
En anmodning om genoptagelse kan ikke længere indleveres i ekspeditionen i SKAT, se mere herom under afsnit A.A.8.3.1.3. Digital Ret Indberetning.
Fastlæggelsen af begyndelsestidspunktet for 6-måneders fristen, dvs. kundskabstidspunktet sker på grundlag af en konkret vurdering.
Ved genoptagelsesanmodning fra borger/virksomhed sker fastlæggelse af begyndelsestidspunktet for 6-måneders fristen på grundlag af borgerens/virksomhedens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger.
Dette udgangspunkt gælder dog i mindre omfang ved ekstraordinær genoptagelse efter endelig underkendelse af hidtidig praksis. Når der offentliggøres en genoptagelsesmeddelelse, løber 6-måneders fristen normalt fra tidspunktet for offentliggørelse på SKATs hjemmeside. At en kendelse er tilgængelig i Landsskatterettens afgørelsesbase anses ikke for offentliggørelse. Hvis SKAT har undladt offentliggørelse, vil 6-måneders fristen løbe fra det tidspunkt, hvor det anses for godtgjort, at borgeren/virksomheden har haft kendskab til den endelige underkendelse. Dette tidspunkt er normalt offentliggørelsen af den underkendende afgørelse.
Fra skatteområdet se SKM2016.585.VLR - Reaktionsfristen var ikke overholdt. A's anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden havde mulighed for at gøre sig bekendt med, og anmodningen blev ikke indgivet inden 6 måneder, jfr. SFL § 27, stk. 2, men først mere end 2 år efter, at SKAT havde truffet afgørelse. Det bemærkes herved, at A blandt andet var bekendt med de nærmere omstændigheder ved salget af ejendommene Y2-adresse, Y3-adresse og Y1-adresse, og at manglende udlevering af bilag fra en ejendomsadministrator er skatteyderens risiko.
Fra skatteområdet se SKM2013.739.ØLR - Retten fandt, at da skatteyder henvendte sig til sin revisor vedrørende genoptagelse for 2004, burde skatteyder og revisor have været klar over, at 2005 også var ansat skønsmæssigt og have anmodet om genoptagelse for 2005 indenfor fristen i SFL § 26, stk. 2. Reaktionsfristen skulle derfor regnes fra tidspunktet for skatteyders henvendelse til revisor.
Fra skatteområdet se SKM2013.343.ØLR - SKAT havde sendt forslag til skatteyder og revisor. Forslaget kom retur fra skatteyder, mens den efterfølgende årsopgørelse ikke kom retur. Landsretten lagde til grund, at skatteyder havde modtaget årsopgørelsen, og dermed fået kendskab til den ændrede skatteansættelse. 6 måneders fristen var ikke overholdt, og der var ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af reaktionsfristen.
Fra skatteområdet se SKM2013.124.VLR - Skatteyder bad om genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Landsretten fandt, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2 var udløbet, da skatteyder bad om genoptagelse. Landsretten fandt at, uanset om det måtte lægges til grund, at årsopgørelsen blev sendt til en forkert adresse eller den slet ikke blev sendt, måtte ligningen anses for endelig afsluttet da årsopgørelsen var tilgængelig i tast selv.
SKM2012.170.ØLR - Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 var ikke opfyldt, da der var forløbet mere end 6 måneder fra virksomheden var kommet til kundskab om den forkerte ansættelse og til indgivelse af genoptagelsesanmodningen
Fra skatteområdet se SKM2014.464.BR - Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, begyndte ikke at løbe fra tidspunktet for indberetningen fra udlandet til SKATs money transferdatabase ultimo 2010, men først ved udløbet af en høringsfrist i september 2011, og SKATs forslag til afgørelse var herefter rettidigt. Afgørelsen led heller ikke af begrundelsesmangler.
Fra skatteområdet se SKM2014.452.BR (anket) - Retten lagde til grund, at det var ubestridt, at ét af SKATs breve var kommet frem til sagsøgeren. Brevet var dateret 13. maj 2008, og det fremgik heraf, at SKAT anså sagsøgeren for fuldt skattepligtig til Danmark. Retten fandt derfor, at sagsøgerens genoptagelsesanmodning af 30. april 2010 var fremsat for sent, jf. SFL § 27, stk. 2.
SKM2012.99.BR - Reaktionsfristen var ikke overholdt, da det forhold der eventuelt kunne begrunde genoptagelse - svig fra daværende ægtefælle - var skatteyder bekendt, da ansættelserne blev lavet. Afslag på genoptagelse.
SKM2012.72.BR - Da der ikke efter Ombudsmandens afgørelse var kommet nye oplysninger, var reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 ikke overholdt.
SKM2011.372.BR - Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers momstilsvar. Da reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 ikke var overholdt, fandt Retten ikke der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
SKM2011.332.BR - Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers afgiftstilsvar for 2001 efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten lagde vægt på, at der ikke var begået ansvarspådragende fejl af SKAT eller fejl i øvrigt, som havde medført en materielt forkert afgørelse, som det måtte anses for åbenbart urimelig at opretholde. Virksomheden havde ikke i forbindelse med anmodningen fremlagt oplysninger som dokumenterede eller sandsynliggjorde, at SKATs antagelser skyldtes svig fra X´s side, således at X´s forklaringer for Retten, samt de interne bilag fundet hos X ikke kunne lægges til grund for ansættelsen. Der var ikke forhold vedrørende virksomheden eller sagens karakter i øvrigt, som kunne begrunde en fravigelse af den ordinære genoptagelsesfrist. Der fandtes derfor ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 er endvidere ikke opfyldt, da der var forløbet mere end 6 måneder fra virksomheden var kommet til kundskab om den forkerte ansættelse og til indgivelse af genoptagelsesanmodningen. Endvidere fandtes der ikke, at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL § 32, stk. 2, 2. pkt. hvorefter der kan dispenseres fra fristen i 1. pkt. Det bemærkedes, at der ikke var fremlagt nye oplysninger der kunne sandsynliggøre at en genoptagelse ville føre til et andet resultat. Endvidere var sagsøgtes forklaring i modstrid med den afgivne vidneforklaring. Allerede derfor fandt Retten ikke, at der var særlige omstændigheder der kunne danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 4.
SKM2010.108.BR - Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sit afgiftstilsvar efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten fandt, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. SFL § 32, og herunder må ændringerne fuldt og helt dokumenteres, således at sagsøger kan godtgøre, at betingelserne for at opnå et momsfradrag er opfyldt. Sagsøgers anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden har været bekendt med. Herefter og idet heller ikke det af sagsøgeren i øvrigt anførte i særlig grad taler for en genoptagelse, idet sagsøgeren heller ikke har dokumenteret, at der er tale om en materielt helt utilfredsstillende ansættelse, finder retten ikke, at der foreligger særlige omstændigheder som nævnt i SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten bemærker i øvrigt, at det lægges til grund, at sagsøgeren senest ved SKATs brev er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder anmodningen om genoptagelse. Reaktionsfristen på 6 måneder var således udløbet, da sagsøgeren anmodede om genoptagelse. Allerede af denne grund var der ikke grundlag for genoptagelse, jf. SFL § 32, stk. 2.
xSKM2016.632.LSR - Landsskatteretten fandt, at der i 2004 var sket en praksisændring, men fandt heller ikke, at der kunne ske genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, idet den lille fristregel i stk. 2, ikke var iagttaget, da klagers repræsentant først havde rettet henvendelse 10 år efter Højesteretsdommen.x
Se fra skatteområdet SKM2008.702.HR - Uafsluttet klagebehandling - suspension af reaktionsfrist.
SFL § 32, stk. 2, sidste pkt. - SKAT kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Dispensation fra reaktionsfristen afhænger af en konkret vurdering af omstændighederne, herunder sagens karakter, den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigedes forhold og længden af fristoverskridelsen.
Eksempel:
Landsretten fandt efter en konkret vurdering af bl.a. sagens karakter og skatteyders personlige forhold ikke grundlag for at dispensere fra 6 måneders fristen i SFL § 27, stk. 2. Se SKM2013.124.VLR
Den skattepligtiges problemer med børn i anledning af skilsmisse samt betalingsstandsning kunne ikke begrunde dispensation fra overskridelse af 6 måneders fristen. Se SKM2012.170.ØLR.
Der var ikke grundlag for at dispensere fra overskridelse af 6 måneders fristen, fordi den skønsmæssige ansættelse ikke kunne anses for materielt urigtig, ligesom SKAT ikke i øvrigt havde handlet ansvarspådragende. Se SKM2012.87.BR.
Bortset herfra findes ingen offentliggjorte afgørelser om denne dispensationsmulighed, men et potentielt anvendelsesområde er tilfælde, hvor genoptagelse er begrundet i ansvarspådragende myndighedsfejl, den skattepligtiges helt særlige personlige omstændigheder eller generelt tilfælde, hvor en mindre overskridelse af 6 måneders fristen vil medføre et uforholdsmæssigt retstab.
Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
Uafsluttet klagebehandling - suspension af reaktionsfrist. | ||
Landsretsdomme | ||
xSKM2016.585.VLRx | xReaktionsfristen var ikke overholdt. As anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden havde mulighed for at gøre sig bekendt med, og anmodningen blev ikke indgivet inden 6 måneder, jfr. SFL § 27, stk. 2, men først mere end 2 år efter, at Skat havde truffet afgørelse. Det bemærkes herved, at A blandt andet var bekendt med de nærmere omstændigheder ved salget af ejendommene Y2-adresse, Y3-adresse og Y1-adresse, og at manglende udlevering af bilag fra en ejendomsadministrator er skatteyderens risiko.x | xTidligere SKM2015.427.BRx |
SKM2013.739.ØLR | Retten fandt, at da skatteyder henvendte sig til sin revisor vedrørende genoptagelse for 2004, burde skatteyder og revisor have været klar over, at 2005 også var ansat skønsmæssigt og have anmodet om genoptagelse for 2005 indenfor fristen i SFL § 26, stk. 2. Reaktionsfristen skulle derfor regnes fra tidspunktet for skatteyders henvendelse til revisor. | Tidligere SKM2013.487.BR |
SKM2013.343.ØLR | SKAT havde sendt forslag til skatteyder og revisor. Forslaget kom retur fra skatteyder, mens den efterfølgende årsopgørelse ikke kom retur. Landsretten lagde til grund, at skatteyder havde modtaget årsopgørelsen, og dermed fået kendskab til den ændrede skatteansættelse. 6 måneders fristen var ikke overholdt, og der var ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af reaktionsfristen. | |
SKM2013.124.VLR | Skatteyder bad om genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Landsretten fandt, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2 var udløbet, da skatteyder bad om genoptagelse. Landsretten fandt at, uanset om det måtte lægges til grund, at årsopgørelsen blev sendt til en forkert adresse eller den slet ikke blev sendt, måtte ligningen anses for endelig afsluttet da årsopgørelsen var tilgængelig i tast selv. | |
SKM2012.170.ØLR | Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 var ikke opfyldt, da der var forløbet mere end 6 måneder fra virksomheden var kommet til kundskab om den forkerte ansættelse og til indgivelse af genoptagelsesanmodningen. Den skattepligtiges problemer med børn i anledning af skilsmisse samt betalingsstandsning kunne ikke begrunde dispensation fra overskridelse af 6 måneders fristen. | |
Byretsdomme | ||
SKM2014.464.BR | Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, begyndte ikke at løbe fra tidspunktet for indberetningen fra udlandet til SKATs money transferdatabase ultimo 2010, men først ved udløbet af en høringsfrist i september 2011, og SKATs forslag til afgørelse var herefter rettidigt. Afgørelsen led heller ikke af begrundelsesmangler. | Tidligere SKM2013.194.LSR |
SKM2014.452.BR | Retten lagde til grund, at det var ubestridt, at ét af SKATs breve var kommet frem til sagsøgeren. Brevet var dateret 13. maj 2008, og det fremgik heraf, at SKAT anså sagsøgeren for fuldt skattepligtig til Danmark. Retten fandt derfor, at sagsøgerens genoptagelsesanmodning af 30. april 2010 var fremsat for sent, jf. SFL § 27, stk. 2. | |
SKM2012.99.BR | Reaktionsfristen var ikke overholdt, da det forhold der eventuelt kunne begrunde genoptagelse - svig fra daværende ægtefælle - var skatteyder bekendt, da ansættelserne blev lavet. Afslag på genoptagelse. | |
SKM2012.87.BR | Der var ikke grundlag for at dispensere fra overskridelse af 6 måneders fristen, fordi den skønsmæssige ansættelse ikke kunne anses for materielt urigtig, ligesom SKAT ikke i øvrigt havde handlet ansvarspådragende. | |
SKM2012.72.BR | Da der ikke efter Ombudsmandens afgørelse var kommet nye oplysninger, var reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 ikke overholdt. | |
SKM2011.372.BR | Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers momstilsvar. Da reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 ikke var overholdt, fandt Retten ikke der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. | |
SKM2011.332.BR | Sagen drejede sig om ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers afgiftstilsvar for 2001 iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten lagde vægt på, at der ikke var begået ansvarspådragende fejl af SKAT eller fejl i øvrigt, som havde medført en materielt forkert afgørelse, som det måtte anses for åbenbart urimelig at opretholde. Virksomheden havde ikke i forbindelse med anmodningen fremlagt oplysninger som dokumenterede eller sandsynliggjorde, at SKATs antagelser skyldtes svig fra X´s side, således at X´s forklaringer for Retten, samt de interne bilag fundet hos X ikke kunne lægges til grund for ansættelsen. Der var ikke forhold vedrørende virksomheden eller sagens karakter i øvrigt, som kunne begrunde en fravigelse af den ordinære genoptagelsesfrist. Der fandtes derfor ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Reaktionsfristen i SFL § 32, stk. 2 er endvidere ikke opfyldt, da der var forløbet mere end 6 måneder fra virksomheden var kommet til kundskab om den forkerte ansættelse og til indgivelse af genoptagelsesanmodningen. Endvidere fandtes der ikke, at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i SFL § 32, stk. 2, 2. pkt. hvorefter der kan dispenseres fra fristen i 1. pkt. Det bemærkedes, at der ikke var fremlagt nye oplysninger der kunne sandsynliggøre at en genoptagelse ville føre til et andet resultat. Endvidere var sagsøgtes forklaring i modstrid med den afgivne vidneforklaring. Allerede derfor fandt Retten ikke, at der var særlige omstændigheder der kunne danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 4. | |
SKM2010.108.BR | Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sit afgiftstilsvar iht. SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten fandt, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. SFL § 32, og herunder må ændringerne fuldt og helt dokumenteres, således at sagsøger kan godtgøre, at betingelserne for at opnå et momsfradrag er opfyldt. Sagsøgers anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev udelukkende støttet på forhold, som han hele tiden har været bekendt med. Herefter og idet heller ikke det af sagsøgeren i øvrigt anførte i særlig grad taler for en genoptagelse, idet sagsøgeren heller ikke har dokumenteret, at der er tale om en materielt helt utilfredsstillende ansættelse, finder retten ikke, at der foreligger særlige omstændigheder som nævnt i SFL § 32, stk. 1, nr. 4. Retten bemærker i øvrigt, at det lægges til grund, at sagsøgeren senest ved SKATs brev er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder anmodningen om genoptagelse. Reaktionsfristen på 6 måneder var således udløbet, da sagsøgeren anmodede om genoptagelse. Allerede af denne grund var der ikke grundlag for genoptagelse, jf. SFL § 32, stk. 2. | |
Landsskatteretskendelser | ||
xSKM2016.632.LSRx | xLandsskatteretten fandt, at der i 2004 var sket en praksisændring, men fandt heller ikke, at der kunne ske genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, idet den lille fristregel i stk. 2, ikke var iagttaget, da klagers repræsentant først havde rettet henvendelse 10 år efter Højesteretsdommen.x |