Dette afsnit handler om, at medarbejderen ikke må have direkte eller indirekte indflydelse på den virksomhed, der ansætter medarbejderen.
Afsnittet indeholder:
Medarbejderen må ikke have direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, som ansætter medarbejderen. Dette gælder for de seneste 5 år forud for ansættelsen og under hele den ansættelsesperiode, hvor forskerskatteordningen anvendes. Se KSL § 48 E, stk. 3, nr. 2.
Når arbejdsgiveren er et selskab, kan ordningen ikke anvendes, hvis medarbejderen
Det er ikke kun medarbejderens egne aktier, der skal medregnes. Også aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt medarbejderens nærmeste familie, indgår i vurderingen. Har medarbejderens nærmeste familie bestemmende indflydelse over selskaber, der ejer aktier i arbejdsgiverselskabet, medregnes disse aktier også. Reglen svarer til den regel, der gælder for hovedaktionærer i ABL § 4, stk. 2. Afgrænsningen af den nærmeste familie fremgår også af bestemmelsen.
Se også afsnit C.B.2.1.3.2.4 om hovedaktionærbegrebet.
En medarbejder, der ikke overskrider begrænsningen for medejerskab, kan anvende ordningen, uanset om medarbejderen er fx direktør eller bestyrelsesmedlem. Se TfS 1994, 715 TSS.
Hvis en medarbejder ansættes i en virksomhed, der er personligt ejet, kan forskerskatteordningen ikke anvendes, hvis medarbejderen
De kriterier, der gælder for aktionærer, finder anvendelse på samme måde. Se afsnittet ovenfor "Arbejdsgiveren er et selskab".