Dette afsnit beskriver eventuelle prioritetskonflikter mellem virksomhedspant/fordringspant og andre rettigheder.
Afsnittet indeholder:
Prioritetskonflikter mellem virksomhedspant, se TL § 47 c, og pantsætning af driftsmateriel og driftsinventar mv., (når en erhvervsvirksomhed drives fra lejede lokaler), se TL § 47 b, stk. 2, afgøres af tidspunktet for tinglysning. Se TL § 47 e, stk. 3.
Der er ingen konflikt i forhold til fordringspant, da pantsætning efter TL § 47 b, stk. 2 ikke kan omfatte virksomhedens udestående simple fordringer.
Tinglyses underpantet i det individualiserede løsøre:
Tinglyses ejendomsforbeholdet i TL § 42c-køretøjet:
Efterstående rettighedshavere rykker automatisk op, uanset hvordan den ved virksomheds- eller fordringspant sikrede fordring afdrages eller ophører. Dette er i overensstemmelse med hovedreglen i dansk ret.
En undtagelse til denne automatiske oprykning er dog, at ejeren kan indsætte en panteret på den ophørte panterets prioritetsplads, hvis den nye panteret er til sikkerhed for det lån, der blev brugt til indfrielsen af den tidligere panteret, og indsættelsen af den nye panteret sker ved den gamle panterets ophør.
Simple kundefordringer kan pantsættes efter både
Prioritetskonflikter afgøres til fordel for den panthaver, der først har iagttaget sin sikringsakt (tinglysning eller denuntiation). Den panthaver, der skal fortrænge en usikret panteret, skal dog ud over selv at have iagttaget sin sikringsakt, dvs. tinglysning af panteretten eller denuntiation til skyldneren, være i god tro om den bestående panterettighed på tidspunktet for sikringsaktens foretagelse.
xVed udlæg i de simple kundefordringer er der ingen sikringsakt. Se RPL § 526. Det er derfor afgørende, om virksomheds- eller fordringspanthaver på udlægstidspunktet havde sikret sin ret til kundefordringen gennem tinglysning.x
Har virksomhedens kunde indfriet fordringen over for en sekundært berettiget håndpanthaver, vil en konflikt kunne opstå, hvis en primært berettiget virksomheds- eller fordringspanthaver gør krav på beløbet. Det er her afgørende, om virksomheds- eller fordringspanthaver har tiltrådt panteretten til fordringen, inden udbetalingen til den sekundært berettigede håndpanthaver fandt sted. Ved indfrielsen ophører fordringen med at eksistere, og den vil da udgå af virksomheds- eller fordringspantet.
Efter lovforarbejderne kan en tiltrædelse ske gennem
Tiltrædelsen behøver ikke være effektiv i den forstand, at pantsætteren er berøvet muligheden for at råde over aktiverne i forhold til tredjemand.
En virksomheds- eller fordringspanthaver, der har tiltrådt pantet ved spærring af den konto, hvortil beløbet ifølge pantsætter skulle have været indbetalt, må derfor have ret til beløbet, hvis det af virksomhedens kunde i stedet for er blevet betalt til en sekundært berettiget håndpanthaver, der ved underretning efter GBL § 29 har opnået legitimationen til at modtage beløbet.
Beløbet vil ikke kunne afkræves kunden (fordringsdebitor), da denne i god tro er blevet frigjort gennem betalingen til den sekundært berettigede, men den sekundært berettigede vil i stedet skulle udbetale beløbet til virksomheds- eller fordringspanthaver, da denne dels havde den primære ret til fordringen, dels havde tiltrådt pantet inden udbetalingen.
Noget tilsvarende gælder, hvis konflikten opstår i forhold til et sekundært placeret udlæg, og denne kreditor har opnået betaling i henhold til udlægget. Se GBL § 29. Hvis virksomheds- eller fordringspanthaver har tiltrådt sin panteret til kundefordringen, må den sekundært berettigede udlægshaver til virksomheds- eller fordringspanthaver udbetale den del af det modtagne beløb, der svarer til den fordring, som tiltrædelsen vedrørte.
Er der tinglyst virksomhedspant i fordringerne (se TL § 47 c, stk. 3, nr. 1), vil en senere håndpantsætning (dvs. overdragelse/transport - se GBL § 31, stk. 1) af en fordring, der er omfattet af virksomhedspanteretten, skulle respektere virksomhedspanteretten, medmindre virksomhedspanthaver accepterer, at fordringen udskilles af pantet. Er der endnu senere foretaget udlæg i en fordring, der er omfattet af en eksisterende virksomhedspanteret som førsteprioritet og en håndpanteret som andenprioritet, vil udlægget rykke op som førsteprioritet i fordringen, hvis udlægshaver efter TL § 47 c, stk. 5, inden for tre hverdage fra udlæggets foretagelse giver virksomhedspanthaver underretning om udlægget. Udlægget vil derfor rykke forbi håndpanteretten, der dog ikke skubbes nedad. I stedet vil virksomhedspanteretten blive brudt op. Se om brudte prioriteter afsnit G.A.3.2.2.1.3.11.1 Reglerne om virksomheds- og fordringspant.