G.A.3.2.2.1.3.5 Begrebet fast ejendom og ejendomstilbehør

Begrebet fast ejendom anvendes om grunde med og uden bygninger, men det dækker også over en lang række aktiver, der normalt opfattes som løsøre, men som indgår i en driftsøkonomisk enhed med bygninger.

En opklodset pølsevogn med indlagt el og vand samt afløb må normalt betragtes som en fast ejendom i reglen på lejet grund (fx en kommunal stadeplads). Se TfS 1984, 119 LSR. Et udlæg i en sådan pølsevogn må derfor lyses i et bygningsblad om bygning på lejet grund. Se TL § 19, stk. 1.

Udlæg i fast ejendom omfatter også tilbehør til ejendommen efter TL §§ 37 og 38, medmindre andet er bestemt. Se RPL § 518, stk. 2.

Der kan altså foretages udlæg i ejendommen alene, men hvis intet er anført i fogedbogen herom, vil tilbehøret være omfattet af udlægget.

Omvendt kan der ikke foretages udlæg kun i tilbehøret, medmindre skyldneren og alle øvrige berettigede i ejendommen samtykker heri. Se RPL § 510, stk. 1.

Det er i TL §§ 37 og 38 fastslået, hvilke løsøregenstande, der betragtes som tilbehør til den faste ejendom.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1984, 119 LSR

Dommen fastslår, at en pølsevogn, hvor der var indlagt el og vand samt afløb, var en fast ejendom. Et udlæg i en pølsevogn under disse forudsætninger er derfor et udlæg i fast ejendom og ikke i løsøre. Udlægget skal derfor tinglyses.

Pølsevogn var fast ejendom