Dette afsnit handler om udlæg i fast ejendom.
Hvis en skyldner ejer fast ejendom, kan der foretages udlæg i den. Se RPL § 508.
En skyldner kan ikke forlange, at der skal foretages udlæg i fast ejendom, hvis han ejer andre aktiver, hvor der kan foretages udlæg. Se RPL § 517, stk. 3. Det skyldes, at fast ejendom er vanskelig og ofte omkostningskrævende at tvangsrealisere, ligesom en fast ejendom desuden kan være overbehæftet. Efter ordlyden af RPL § 517, stk. 3, kan skyldner dog godt forlange, at der foretages udlæg i en andelsbolig, fordi der i bestemmelsen kun står anført fast ejendom.
Der kan herske usikkerhed om en tvangsauktion i det hele taget vil indbringe et provenu til udlægshaveren. Dette gælder ofte, selv om fx en erhvervsejendoms driftsinventar og driftsmidler sælges sammen med ejendommen på tvangsauktion og derfor må forventes at forhøje ejendommens værdi.
Hvis en skyldner har arvet ejendommen eller overtaget den i forbindelse med en skilsmisse, men ikke har fået tinglyst sin ret, kan der alligevel foretages udlæg i ejendommen. Udlægget kan tinglyses, når fogeden samtidig fremsender en skifteretsattest eller en bodelingsoverenskomst med anmodning om tinglysning som adkomst.
Skifteretsattesten eller bodelingsoverenskomsten kan indhentes hos skifteretten mod betaling af et gebyr.
Er ejendommen erhvervet på tvangsauktion, uden at auktionsskødet er tinglyst som adkomst, kan man ved at fremsende en udskrift af fogedbogen fra tvangsauktionen tilsvarende begære denne lyst som adkomst for skyldneren, så udlægget i ejendommen kan tinglyses.
Hvis skyldnerens eneste aktiv er fast ejendom, der er overbehæftet, bør der som hovedregel ikke foretages udlæg i denne.
Udlæg i fast ejendom skal tinglyses for at opnå retsbeskyttelse over for godtroende aftaleerhververe og kreditorers retsforfølgning. Se TL § 1.
Tinglysningen sker nu digitalt i Tingbogen over fast ejendom. For hver enkelt ejendom føres et register, der viser
Tingbøgerne og akterne i disse er offentligt tilgængelige.
Den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en utinglyst ret, skal selv være tinglyst, og aftaleerhververen skal være i god tro, hvorimod en retsforfølgende kreditor ikke behøver at være i god tro.
God tro for aftaleerhververe er i tinglysningsloven defineret ved, at aftaleerhververen ikke kender og ikke ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den utinglyste ret. Se TL § 5. God tro skal for aftaleerhververen være til stede på det tidspunkt, da hans ret anmeldes til tinglysning.
En panteret, på den plads den har i prioritetsordenen, kan altid opgøres med tillæg af påløbne endnu ikke forfaldne renter. Se TL § 40, stk. 4. Der gælder med andre ord ingen tidsmæssig begrænsning for de påløbne endnu ikke forfaldne renter mv., der derfor kan medtages fuldt ud i opgørelsen.
For de forfaldne renter gælder derimod, at disse kun kan medtages i opgørelsen forud for de efterstående og sideordnede panterettigheder i det omfang, renterne ikke har været forfaldne til betaling i mere end ét år. Har renterne været forfaldne i over ét år, henvises de til sidstepladsen i prioritetsordenen.
For ejerpantebreve er retstilstanden, at panthaver som hovedregel ikke har pantesikkerhed ud over den i ejerpantebrevet angivne nominelle hovedstol, men at det mellem panthaver og pantsætter kan være aftalt, at pantesikkerheden successivt skal opskrives med de påløbende renter. Se UfR 1992, 978 HD.
Når udlægget er tinglyst, kan der ikke rådes over ejendommen til skade for udlægshaver.
Er der tinglyst et ejerpantebrev før et udlæg, er der dog behov for at underrette kreditor ifølge ejerpantebrevet for derved at hindre skyldneren i at udnytte ejerpantebrevet yderligere til skade for udlægshaverens prioritetsstilling (indbrudspant).
Forsikringsselskaberne kan ikke udbetale erstatningssummer til forsikringstager med frigørende virkning, hvis der er tinglyst udlæg i ejendommen. Se forsikringsaftaleloven § 57, stk. 2.
Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.8.3 Ejerpantebreve - begreb.
Tvangsauktion over fast ejendom er tidskrævende, kompliceret og forbundet med økonomisk risiko.
Det bør derfor indgå i fogedens vurdering, om et udlæg har en nytteværdi.
I denne vurdering kan et eller flere af følgende elementer bl.a. indgå:
Udlæg i fast ejendom skal undgås, hvis udlægget ikke skønnes at have nogen nytteværdi.
Der skal ikke betales tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af retspant (herunder udlæg). Se TAL § 1, nr. 2.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
UfR 1992, 978 HD | En panthaver har som hovedregel ikke pantesikkerhed ud over den i ejerpantebrevet angivne nominelle hovedstol. Det kan dog være aftalt mellem panthaver og pantsætter, at pantesikkerheden successivt skal opskrives med de påløbende renter. Panteret for renter ved håndpantsatte ejerpantebreve |