G.A.3.2.2.1.3.8 Skadesløsbreve

Dette afsnit beskriver skadesløsbreve og deres placering i rækken af prioriteter.

Afsnittet indeholder:

Hvad er et skadesløsbrev?

Et skadesløsbrev er et pantebrev, der udstedes til dækning af et løbende gældsmellemværende, fx en kassekredit eller en alskyldserklæring. Skadesløsbrevet skal dog indeholde oplysninger om et maksimumbeløb, for at det kan tinglyses. Se TL § 10, stk. 3, 2. pkt. om fast ejendom.

For skadesløsbreve med pant i andre aktiver gælder også et krav om maksimering. Se TL § 42e, stk. 2 (bilbogen), § 42k, stk. 2 (andelsboligbogen), og § 43b, stk. 2 (personbogen).

Skadesløsbreve bruges også ved pantsætning efter reglerne i TL § 47c om virksomhedspant og TL § 47d om fordringspant.

Skadesløsbrevets plads i rækken af prioriteter

Hvis skadesløsbrevet ikke befinder sig på sidstepladsen i rækken af prioriteter, kan ejeren af det aktiv, som skadesløsbrevet har stiftet pant i, disponere over den del af skadesløsbrevets pålydende, der ikke er udnyttet. Ejeren kan dog ikke disponere over det til anvisning som genstand for udlæg, fordi udlæg ikke kan besætte ledige pladser inde i prioritetsrækken.

Hvis skadesløsbrevet er tinglyst på sidstepladsen i prioritetsrækken, dvs. lige før pantefogedens udlæg, eller der efter tinglysningen af skadesløsbrevet er tinglyst yderligere hæftelser, der ved indbrud har placeret sig inden for skadesløsbrevets sikringsramme, så vil et udlæg ligesom ved ejerpantebreve foretage indbrud i sikringsrammen, hvis denne ikke er fuldt udnyttet.

Som ved ejerpantebreve skal der dog gives underretning til panthaveren for at hindre yderligere kreditgivning med sikkerhed i skadesløsbrevet. Dette gælder, hvad enten skadesløsbrevet giver pant i fast ejendom, løsøre, motorkøretøj, andel i andelsboligforening eller bruges til virksomheds- eller fordringspant.

Det fremgår derfor af bemærkningerne i lovforslag L 162 2004-2005, 2. samling, der ligger bag loven om virksomhedspant, at indbrudsmuligheden også foreligger ved skadesløsbreve, der stifter virksomheds- eller fordringspant. Virksomheds- eller fordringspanthavers kreditudvidelse kan derfor også hindres ved underretning.

Denne underretning skal også gives, hvis der eksisterer mellemkommende rettigheder, der er blevet tinglyst inden pantefogedens udlæg, fordi disse rettigheder kan have placeret sig inden for skadesløsbrevets sikringsramme ved indbrud. Udlægget vil placere sig på en eventuel uudnyttet del af skadesløsbrevet, fordi et udlæg placerer sig efter den sidst sikrede krone på udlægstidspunktet (tinglysningstidspunktet er ikke afgørende). Ved at give underretning vil udlægget blive beskyttet mod en ekstinktion (fortrængning) efter panthavers udvidelse af kreditten i god tro om indbrudsudlægget. Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.8.3 om ejerpantebreve, der ligner skadesløsbreve.

Et skadesløsbrev er ikke et omsætningsgældsbrev, og et udlæg risikerer derfor ikke, som ved et ejerpantebrev, at blive fortrængt ("ekstingveret") af en godtroende håndpanthaver. Se GBL § 14. Reglerne om digital tinglysning betyder dog, at ejerpantebreve underpantsættes.

Det følger af TL § 40, stk. 4, sidste pkt., om den prioritetsmæssige behandling af renter af en gæld med sikkerhed i et skadesløsbrev, at et skadesløsbrevs dækningsramme også dækker renter.

Eksempel

En moder havde afgivet kautionserklæring for sin søns skyld til et selskab, der tilhørte hende. Moderen havde modtaget pant af sønnen i et tinglyst skadesløsbrev i sønnens ejendom til sikkerhed for sit eventuelle regreskrav i anledning af kautionserklæringen.

Ved en efterfølgende ejendomshandel erhvervede moderen 80 % af sønnens ejendom, uden at der i den forbindelse blev taget skridt til, at skadesløsbrevet blev aflyst, hvad angik moderens ideelle andel på 80 %. Senere foretog skattemyndighederne udlæg i sønnens ideelle andel på 20 % af ejendommen.

Landsretten udtalte, at ved et senere salg af hele ejendommen i fri handel skulle gælden fordeles i henhold til skadesløsbrevet, så moderens krav under skadesløsbrevet, uanset den opståede konfusion, skulle belaste sønnens ideelle andel på 20 % og moderens ideelle andel på 80 % forholdsmæssigt ved fordeling af salgsprovenuet. Højesteret tiltrådte landsrettens afgørelse i det væsentlige i henhold til de anførte grunde. Se SKM2006.734.HR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM.2006.734.HR

Afgørelsen handler om fordeling af salgsprovenu, herunder renters stilling.