G.A.3.2.2.1.3.8 Oprykningsret ved udlæg i fast ejendom

Dette afsnit beskriver reglerne for oprykningsret ved udlæg i fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

Pantebreve i fast ejendom

Pantebreve i fast ejendom har kun oprykningsret, hvis oprykningsretten er aftalt i pantebrevet. Se TL § 40, stk. 3, og afsnit G.A.3.2.2.1.3.8.2 om udlæg i ejerpant. Oprykningsretten gælder kun i forbindelse med ordinær nedbringelse af den foranstående panterettighed.

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.8.2 om udlæg i ejerpant vedrørende ekstraordinær indfrielse.

Oprykningsret for efterstående udlæg

Hvis en foranstående panteret er klausuleret med hensyn til forudberegnelig afdragsbetaling, så det er muligt i et efterstående pantebrev i forhold til denne panteret at aftale oprykningsret i overensstemmelse med TL § 40, stk. 3, rykker også udlæg, der opstår ved en tidsmæssig forudberegnelig afvikling af forprioriteten, op i ledige pladser. Se UfR 1958, 1264 ØLK.

Eksempel

Hvis en panteret, P2, som er placeret umiddelbart foran udlægget, ikke har oprykningsret, og en panteret, P1, placeret foran P2 afvikles efter en tidsmæssigt forudberegnelig plan, antages det, at udlægget ikke ved forbirykning kan besætte pladser, der bliver ledige ved afviklingen af P1, fordi udlægget i så fald ville besætte et ejerpant.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

UfR 1958, 1264 ØLK

Afgørelsen handler om et udlægs oprykningsret ved en tidsmæssig forudberegnelig afvikling af en forprioritet.