G.A.3.2.2.1.3.4 Rede penge

Afsnittet beskriver reglerne om udlæg i rede penge.

Afsnittet indeholder:

Udlæg i rede penge

Der har i dansk ret dannet sig en formodningsregel om, at de penge, en person er i besiddelse af, tilhører personen. Se fx TfS 1999, 628 ØLK. Formodningsreglen medfører, at der som udgangspunkt kan foretages udlæg i penge, som en person har i sin besiddelse.

Udlæg kan altid foretages i rede penge, uanset om skyldneren måtte ønske at anvise andre aktiver som genstand for udlæg. Se RPL § 517, stk. 2. Udlæg bør også primært foretages i rede penge, idet udlæg i penge er udlæg til ejendom. Udlægshaver undgår derfor en besværlig og kostbar efterfølgende tvangsauktion, som tilfældet er med fx fast ejendom og løsøre.

Begrebet rede penge omfatter ikke kun danske penge, men også fremmed valuta, som er gangbar. Ved udlæg i fremmed valuta tages beløbet også straks i forvaring og omregnes efter gældende vekselkurs.

Hvis der foretages udlæg i rede penge, skal fogeden altid tage højde for trangsbeneficiet, så skyldneren levnes tilstrækkelige midler til at opretholde en beskeden levefod, indtil næste indtægt eller løn kommer. Se RPL § 509. Skyldners ret til at udtage rede penge til brug i erhverv, fx som kassebeholdning eller byttepenge mv., skal også respekteres. Se RPL § 509, stk. 3.

Se også

Bemærk

Udlæg i rede penge er udlæg til eje, og efter RPL § 521 overgives det udlagte beløb straks til rekvirenten/udlægshaver. Hvis dette ikke sker, er udlægget ugyldigt. Se UfR 1948.227 V.

Prioritetsstillingen mellem flere kreditorer

Prioritetsstillingen mellem flere kreditorer, der søger udlæg, bestemmes af, hvornår udlæggene faktisk foretages. Dette medfører, at den der først får gennemført sit udlæg, får de rede penge, uanset at en anden kreditor tidligere har indgivet begæring om udlæg.

Beløb der ikke tilhører skyldneren

Der kan forekomme tilfælde, hvor et beløb, der er i skyldnerens besiddelse, ikke tilhører denne, og hvor det må respekteres, at der ikke kan foretages udlæg i beløbet.

Det må dog normalt forudsættes, at skyldneren har pligt til at

Som eksempler på sådanne tilfælde kan nævnes tjenere, taxachauffører og forretningsdrivende, der sælger konsignationsvarer. Se om konsignation i afsnit G.A.3.2.2.1.3.6.7.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser nogle relevante afgørelser på området. Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.1 Skyldners formue, der indeholder flere afgørelser vedrørende kontante beløb og formodningsreglen

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1999, 628 ØLK

Formodningsregel om at penge tilhører den, der har dem i sin besiddelse. I sagen påstod en bekendt til den, der havde dispositionsretten over pengene, at disse tilhørte ham. Retten udtalte, at den, der påstod at være rette ejer af pengene, havde bevisbyrden for dette. Dette fandtes dog ikke bevist.

UfR 1948.227 VLD

Udlæg i rede penge er udlæg til eje, og efter RPL § 521 overgives det udlagte beløb straks til rekvirenten/udlægshaver. Hvis dette ikke sker, er udlægget ugyldigt.