Dette afsnit gengiver ordlyden af en ældre anvisning, der blev indarbejdet i Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende.
"Arkitekter og rådgivende ingeniører skal indtægtsføre deres honorarer mv. efter følgende retningslinjer:
A. Ved indtægtsførsel af honorarer mv. forholdes således:
Opgaven er ikke afsluttet ved regnskabsperiodens afslutning:
B. Såfremt selvstændigt honorar er aftalt for et projekt eller et byggeris enkelte etaper, betragtes hver etape som en selvstændig opgave.
Skal honoraret delvis erlægges i form af håndværkeraktier eller håndværkerpantebreve, fradrages et kursnedslag efter gældende praksis.
C. Udgifter afholdt med henblik på deltagelse i konkurrencer udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de er anvendt.
D. I det omfang, der udføres arbejde på en opgave uden aftale med bygherre, eller en aftale med en bygherre ikke indebærer ret til vederlag, kan omkostningerne helt eller delvis udgiftsføres i det løbende årsregnskab, og den tilsvarende aktivering helt eller delvis undlades. Erhverves en sådan ret i et efterfølgende indkomstår (f.eks. ved en offentlig myndigheds godkendelse af projektet) skal samtlige direkte sagsomkostninger (inkl. tidligere udgiftsførte direkte sagsomkostninger) vedrørende den omhandlende opgave aktiveres i dette indkomstår.
E. Udlæg for bygherren kan ikke udgiftsføres. Ikke afregnede udlæg aktiveres.
F. Arkitekter og rådgivende ingeniører, der har drevet selvstændig virksomhed inden for bygge- og anlægsbranchen før 1. januar 1932, har ved indkomstopgørelsen fortsat en personlig ret til at føre kasseregnskab. En arkitekt/ingeniør, der har anlagt sit regnskab efter andre retningslinjer, kan ikke senere vælge at føre kasseregnskab."
Se også afsnit C.C.2.3.2.1 om det generelle om igangværende arbejder for fremmed regning og postens indvirkning på indkomstopgørelsen, hvor regler og praksis for bl.a. arkitekter og rådgivende ingeniører er omtalt.