Dette afsnit handler om opkrævningsmæssig henstand med indregnet restskat.
Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i året efter indkomståret,
Se KSL § 61, stk. 3.
Der er i KSL § 73D og § 89, stk. 2 hjemmel til at bevilge henstand med indregnet restskat.
Med lov nr. 1499 af 18.12.2013 er der i KSL § 89, stk. 2, indført en hjemmel til at bevilge henstand med indregnede restskatter på et objektivt grundlag.
Henstand med indregnet restskat meddeles således, hvis indregningen medfører, at der hos personen ikke ville kunne gennemføres inddrivelse ved en afdragsordning, der er baseret på personens aktuelle nettoindkomst, i tilfælde af forfalden gæld til det offentlige. Henstand gives med den del af restskatten m.v., hvormed den forskudsskat, der opkræves, efter at told- og skatteforvaltningen har modtaget anmodningen om henstand, er blevet forhøjet.
En henstand efter denne bestemmelse bevirker derfor for resten af året efter henstandsbevillingen en normalisering af forskudsskatten, der med henstanden bringes ned på det beløb, den ville have lydt på, hvis indregning ikke var sket.
Som følge af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2013.666.LSR vil der dog fortsat være mulighed for at bevilge henstand efter KSL § 73 D ud fra en konkret, individuel vurdering. Se SKM2013.691.SKAT om afgørelsen og SKATs praksis herefter.
Henstanden gives i begge tilfælde til indregningsårets udløb.
Udgangspunktet for bevilling af henstand med indregnede restskatter er, at SKAT benytter KSL § 89, stk. 2, som hjemmel ved henstandsansøgninger og kun bruger KSL § 73 D, hvis ansøgeren ikke opfylder indkomstkravet i KSL § 89, stk. 2.
Reglen i KSL § 89, stk. 2, er en objektiv regel, hvilket indebærer, at en ansøger, der opfylder de økonomiske betingelser herfor, skal bevilges en henstand.
Hvis borgeren ikke opfylder betingelserne for at få henstand efter KSL § 89, stk. 2, skal SKAT oplyse borgeren om, at henstand eventuelt kan bevilges efter KSL § 73 D. SKAT skal i denne forbindelse anmode borgeren om at fremlægge supplerende oplysninger til vurdering heraf. Dette indebærer blandt andet, at der skal udfyldes et budgetskema, der bruges ved en egentlig betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens kap. 6.
KSL § 73 D kan anvendes, hvor indregningen udgør en velfærdstrussel for ansøgeren. Det vil sige, at man bringes under det rådighedsbeløb, der anses for nødvendigt for at kunne opretholde sin velfærd. Dette rådighedsbeløb opgøres efter inddrivelsesbekendtgørelsens satser.
Henstandsreglen i KSL § 89, stk. 2, vil dog som regel skulle bruges i disse tilfælde, hvor indregningen udgør en velfærdstrussel. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor den objektive, nettoindkomstbaserede regel i KSL § 89, stk. 2, ikke kan anvendes, men hvor der som følge af ganske særlige omstændigheder alligevel vil kunne opstå en velfærdstrussel ved indregning med restskat. Dette kan eksempelvis være ved alvorlig sygdom, der udløser store medicinudgifter, som der alene kan tages højde for ved en individuel betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens kap. 6.
Skemaet visere relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2013.666.LSR | Ifølge Landsskatteretten fandt KSL §73D anvendelse i en situation hvor klagerens økonomiske situation, efter indregning af restskat, var af en sådan størrelse, at klageren ikke kunne opretholde en beskeden levefod. Landsskatteretten fandt derfor, at det forhold at klageren var velfærdstruet var et forhold, der kunne bevirke henstand efter KSL § 73D | Afgørelsen er kommenteret i SKM2013.691.SKAT |