G.A.3.1.6.4 Eftergivelse af bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger

Inddrivelsesbekendtgørelsen § 33 indeholder en særregel om eftergivelse af idømte, vedtagne eller pålagte bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve, og idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv. som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter bestemmelser i

Bestemmelsen i § 33 gælder både for fysiske og juridiske personer.

RIM kan træffe afgørelse om eftergivelse af offerbidrag, sagsomkostninger samt bøde- og konfiskationsbeløb. RIM kan dog ikke eftergive tvangsbøder. Se bekendtgørelsen § 33, stk. 1.

Ansøgningen om eftergivelse skal indgives til RIM. Se bekendtgørelsen § 33, stk. 1. Hvis skyldneren sidder i fængsel eller forvaring i et fængsel eller arresthus, skal ansøgningen om eftergivelse dog indgives til fængslet eller arresthuset. På samme måde skal ansøgningen om eftergivelse indgives til den institution, hvorfra den dømte er udstationeret, eller til skyldnerens moderinstitution, hvis skyldneren er udstationeret til eller anbragt i en af kriminalforsorgens pensioner eller en institution mv. uden for kriminalforsorgen. Se bekendtgørelsen § 33, stk. 2.

Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, afgiver indstilling til RIM om, hvorvidt der bør ske eftergivelse. Se bekendtgørelsen § 33, stk. 3.