Dette afsnit indeholder en beskrivelse af justifikationssagen.
Afsnittet indeholder:
Arresten er foreløbig i den forstand, at arresten, medmindre skyldneren frafalder det under selve arrestforretningen, skal følges op af en justifikationssag. En justifikationssag er en retssag, hvor det afgøres, om arresten er foretaget med rette.
Justifikationssagen skal anlægges inden en uge efter arresten. Se RPL § 634, stk. 1. Sagen skal anlægges ved de almindelige domstole. Hvis der er tale om, at der allerede verserer en retssag om det krav, som arresten vedrører, skal sagen dog anlægges ved den samme domstol, som behandler retssagen om kravet. Der skal i den forbindelse anlægges en særskilt arrestsag. Det er derfor ikke nok at nedlægge en påstand om stadfæstelse af arresten i den verserende retssag. Se UfR 2006.2082/3H.
Under justifikationssagen skal det afgøres, om arresten er lovligt foretaget. Der kan under sagen også ske en egentlig prøvelse af kravet, hvis der er tvist om kravets eksistens eller størrelse. Dog kan fx et skattekrav, der ikke er endeligt, fordi det er under administrativ påklage, almindeligvis ikke efterprøves. Se SFL § 48, stk. 1. Se også TfS 1988.2.ØL.
Der skal anlægges justifikationssag, selv om arresten er afværget ved sikkerhedsstillelse efter reglen i RPL § 630.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
UfR 2006.2082/3H | Højesteret fastslog, at der skulle ske ophævelse af en foretaget arrest, da der ikke inden en uge efter foretagelsen af arresten var anlagt arrestsag. En påstand om stadfæstelse af arresten, der blev fremsat under en verserende retssag om det krav, for hvilken arresten blev gjort, var ikke tilstrækkelig. | Højesterets afgørelse var en stadfæstelse af landsrettens afgørelse. Se UfR 2006.391.Ø. |
Landsretsdomme | ||
TfS 1988.2.ØL | Landsretten fastslog, at en verserende justifikationssag vedrørende en foretagen arrest for et endnu ikke endeligt skattekrav ikke medfører, at spørgsmålet om skatteansættelsen skal behandles af domstolen i forbindelse med justifikationssagen uden om den i skattestyrelsesloven (nu skatteforvaltningsloven) foreskrevne procedure. statsskatteloven § 42 kunne ikke føre til et andet resultat. Sagen blev derfor udsat, indtil der forelå en endelig administrativ afgørelse om ansættelsen af sagsøgtes skattepligtige indkomst og formue. |