D.A.8.1.1.7.7 Tilskud ydet til gengæld for en undladelse som ikke medfører fordele for tilskudsgiveren er ikke momspligtig

Dette afsnit beskriver, at tilskud ikke indgår i momsgrundlaget, når tilskuddet er ydet til gengæld for en undladelse, som ikke medfører fordele for tilskudsgiveren.

Afsnittet indeholder:

Regel

Tilskud, der er givet til gengæld for en undladelse, anses ikke som tilskud, der gives på betingelse af en modydelse, når undladelsen efter sin art ikke medfører fordele for tilskudsgiveren eller andre konkrete aftagere. Tilskuddet indgår derfor ikke i momsgrundlaget.

EU-domstolen fastslår altså, at godtgørelse fra EU for definitivt ophør af mælkeproduktion, ikke er vederlag for leverance af tjenesteydelser. Der er ikke tale om forbrug i den betydning, udtrykket anvendes i det fælles merværdiafgiftssystem. Fællesskabet erhverver hverken goder eller tjenesteydelser til eget brug, da Fællesskabet handler i almenhedens interesse, som er at fremme det fælles marked for mælk. På denne baggrund medfører en landmands forpligtelse til at opgive mælkeproduktionen hverken for Fællesskabet eller for de kompetente nationale myndigheder fordele af en sådan art, at de er anset for forbrugere af en tjenesteydelse. Den pågældende forpligtelse udgør derfor ikke en tjenesteydelse. Se sag C-215/94, Jürgen Mohr.

Det samme gør sig gældende, hvor godtgørelse gives af nationalstaten.

EU-domstolen fastslår tilsvarende i sag C-384/95, Landboden-Agrardienst GmbH & Co KG, at godtgørelse fra nationalstaten for at nedsætte produktionen af kartofler med 20 pct., ikke er vederlag for en leverance af ydelser. For at være omfattet af det fælles momssystem skal en forpligtelse medføre et forbrug. En forpligtelse til at nedsætte sin produktion medfører imidlertid ikke en fordel, der kan anses for et omkostningselement, der indgår i en anden persons virksomhed i omsætningskæden, hverken for de kompetente nationale myndigheder eller for andre konkrete personer, at de kan anses for forbrugere af en ydelse. En forpligtelse til at nedsætte sin produktion, giver altså ikke anledning til noget forbrug og dermed udgør forpligtelsen ikke en ydelse.

xSe også SKM2016.317.LSR om en landejendom, der udelukkende drives med tilskud fra EU og fra en kommune, og hvor ejeren kun har aktiviteter med pleje af landbrugsarealet, men i øvrigt ikke driver selvstændig økonomisk virksomhed. Tilskuddene anses ikke for vederlag for leverancer omfattet af momssystemets anvendelsesområde, da de forpligtelser, der påhviler ejeren ved modtagelsen af tilskuddene, ikke medfører fordele for myndigheder eller andre konkrete personer af en sådan art, at de kan anses for forbrugere af en ydelse.x

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-384/95, Landboden-Agrardienst GmbH & Co KG

En betaling, som en offentlig myndighed foretager i almenhedens interesse, kan udgøre modværdien for en tjenesteydelse. Begrebet tjenesteydelse afhænger ikke af, hvorledes den, der betaler, anvender den. Det er kun arten af den indgåede forpligtelse, der har betydning. Landmanden leverer ikke tjenesteydelser til en konkret forbruger, og heller ikke enfordel, der kan anses for et omkostningselement, der indgår i en anden persons virksomhed i omsætningskæden. Da den forpligtelse til at nedsætte sin produktion, landmanden har påtaget sig, hverken for de kompetente nationale myndigheder eller for andre konkrete personer medfører fordele af en sådan art, at de kan anses for forbrugere af en tjenesteydelse, udgør forpligtelsen ikke en tjenesteydelse som omhandlet i sjette direktivs artikel 6, stk. 1, nu momssystemdirektivet artikel 24, stk. 1.

C-384/95, Landboden-Agrardienst GmbH & Co KG henviser til sag C-215/94, Jürgen Mohr.

C-215/94, Jürgen Mohr

Der var ikke tale om forbrug i den betydning, som udtrykket anvendes i det fælles momssystem.

På denne baggrund medførte en landmands forpligtelse til at opgive mælkeproduktionen hverken for Fællesskabet eller for de kompetente nationale myndigheder fordele af en sådan art, at de kan anses for forbrugere af en tjenesteydelse. Den pågældende forpligtelse udgjorde derfor ikke en ydelse.

C-215/94, Jürgen Mohr er præciseret i sag C-384/95, Landboden-Agrardienst GmbH & Co KG.

Landsskatteretten

xSKM2016.317.LSRx

xSagen drejer sig om en landejendom, der er omfattet af "Natura 2000", som er en betegnelse for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Ejendommen drives udelukkende med tilskud fra EU og fra en kommune. Ejeren har kun har aktiviteter med pleje af landbrugsarealet, men driver i øvrigt ikke selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3.

Tilskuddene anses ikke for vederlag for leverancer omfattet af momssystemets anvendelsesområde, jf. momslovens § 4. Landsskatteretten finder således, at de forpligtelser, herunder også nærmere bestemt forpligtelserne vedrørende drift og pleje af arealerne, der påhviler klageren ved modtagelsen af tilskuddene, ikke medfører fordele for myndigheder eller andre konkrete personer af en sådan art, at de kan anses for forbrugere af en ydelse.

Ejeren har dermed ikke fradragsret for køb af momsbelagte varer og ydelser, da han ikke driver selvstændig økonomisk virksomhed med levering af afgiftspligtige varer og ydelser, jf. momslovens §§ 3-4. x