D.A.8.1.1.7.5.2 Tre parts situationen, afgørelser hvor tilskuddet ikke indgår i momsgrundlaget

Dette afsnit omhandler eksempler på afgørelser, hvor tilskud i tre parts situationen ikke skal anses for vederlag og derfor ikke kan indgå i momsgrundlaget.

Afsnittet indeholder:

Eksempler på tilskud som ikke indgår i momsgrundlaget
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Eksempler på tilskud som ikke indgår i momsgrundlaget

Tilskud i en tre parts situation indgår i momsgrundlaget, når disse to betingelser er opfyldt:

Tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart eksempelvis tilskudsmodtagerens kunde og
Tredjeparten, dvs. aftageren af tjenesteydelsen eller varen drager fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren.

Se nærmere om de to betingelser i afsnit D.A.8.1.1.7.5.1.

Nedenfor er der en række eksempler på afgørelser, hvor tilskuddet er anset for ikke at indgå i momsgrundlaget:

Ingen forventning om konkret modydelse til bistandsklienter
Sikring af interne forsyningsmuligheder af tørret foder
Udarbejdelse af resultater om ledighed, der ikke leveres til konkrete aftagere
Tilskud til jernbanedriftsselskab påvirker ikke prisen på leverancerne til tredjemand
Tilskud fra Vækstfonden og EU's strukturfonde til iværksætteri uden at der skal leveres en tilstrækkelig konkretiseret modydelse.
Tilskud fra en almennyttig forening til sociale aktiviteter anses ikke for at være betinget af levering af en bestemt vare eller ydelse

xOm forsknings- og innovationsaktiviteter under EU Framework Programmes, se afsnit D.A.4.1.2.x

Ad a) Ingen forventning om konkret modydelse til bistandsklienter

Tilskud fra kommune til en forening er ikke momspligtig, når tilskuddet ikke er betaling for en konkret modydelse til bistandsklienterne. Ved tilskud der er ydet til bistandsklienter, som er ude af stand til at deltage i kommunale beskæftigelsesprojekter, er det ikke muligt at knytte forventninger eller krav om modydelse til tilskuddene. Se TfS1999, 906LSR.

Ad b) Sikring af interne forsyningsmuligheder af tørret foder

Momsgrundlaget omfatter tilskud, når tilskuddet for det første særligt er betalt til tilskudsmodtageren mod at denne leverer en vare eller en ydelse. For det andet skal tilskudsmodtagerens kunde drage fordel af tilskuddet. Se C-381/01, Kommissionen mod Italien, præmis 29-33. Da ingen af betingelserne er opfyldt ved de to måder EU giver tilskud til sikring af interne forsyningsmuligheder, er tilskuddene momsfri.

Ved den første konstruktion er EU-støtte givet til forarbejdningsvirksomheden. Tilskuddet er imidlertid ikke betinget af en modydelse såsom at tilskudsmodtageren skal levere en vare eller en ydelse til en kunde. Se præmis 37. Allerede af den grund er støtten til forarbejdningsvirksomhedens tørring af foder ikke omfattet af momsgrundlaget. Se C-381/01, Kommissionen mod Italien, præmis 40.

Ved den næste konstruktion bliver EU-støtte udbetalt til råstof- eller friskfoderproducenten til at lette lønomkostningerne til at tørre foder. Se præmis 49. Tilskuddet er imidlertid ikke betinget af en modydelse. Allerede af den grund er støtten til lønkontrakterne heller ikke omfattet af momsgrundlaget. Se C-381/01, Kommissionen mod Italien, præmis 51.

Ad c) Udarbejdelse af resultater om ledighed, der ikke leveres til konkrete aftagere

Tilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til en almennyttig forening (tidligere virksomhed under Arbejdsmarkedsstyrelsen) er momsfri. Det er en forudsætning for tilskuddet, at materiale, resultater m.m., der er udviklet i forbindelse med projektet, er til fri disposition, herunder med henblik på en eventuel anvendelse inden for statens område. Projektets resultater kan frit offentliggøres. Der er altså præsteret ydelser, der ikke kan anses for leveret til konkrete aftagere, i form af materiale, resultater mv. udviklet i forbindelse med projektet. Se SKM2007.407.SR.

Ad d) Tilskud til jernbanedriftsselskab påvirker ikke prisen på leverancerne til tredjemand

Tilskud til et jernbanedriftsselskab til dækning af underskud indgår ikke i momsgrundlaget. Tilskuddet udgør ikke en faktor ved fastsættelsen af billetprisen, da jernbanedriftsselskabet ikke frit kan fastsætte sine takster, samt at de til enhver tid gældende takster derfor må antages at svare til markedsværdien af ydelserne. Se SKM2008.810.SR.

Ad e) Tilskud fra Vækstfonden og EU's strukturfonde til iværksætteri uden at der skal leveres en tilstrækkelig konkretiseret modydelse

Tilskud fra Vækstfonden og EU's Strukturfonde til virksomhed der tilrettelægger udviklingsforløb for udvalgte iværksættere, er ikke vederlag for en leverance. Virksomheden leverer ikke en leverance til Vækstfonden eller til de udvalgte iværksættere. Det forhold, at tilskuddet er givet mod varetagelse af et særligt formål, eksempelvis at "styrke fremvæksten af vækstiværksættere med internationalt potentiale" er ikke tilstrækkeligt konkretiseret til, at tilskuddet kan betragtes som vederlag for de ydelser, virksomheden leverer overfor iværksættervirksomhederne. Der skal derfor ikke afregnes moms af de tilskud, der er modtaget fra Vækstfonden og EU's strukturfonde mv. Se SKM2010.390.SR.

Ad f) Tilskud fra en almennyttig forening til sociale aktiviteter anses ikke for at være betinget af levering af en bestemt vare eller ydelse.

Et tilskud fra en almennyttig forening er momsfri. Tilskuddet er ikke betinget af, at modtageren leverer en bestemt vare eller en bestemt ydelse. Tilskuddet er alene betinget af, at anvendelsen af tilskuddet godkendes af bestyrelsen i den modtagende institution, at tilskuddet ikke anvendes til den sædvanlige drift, samt at tilskuddet anvendes til en eller anden kulturel eller social aktivitet. Der er således tale om et tilskud, som modtageren kan disponere frit over inden for visse rammer.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-381/01, Kommissionen mod Italien	Tilskuddet var ikke særligt blevet betalt, mod at forarbejdningsvirksomheden havde leveret tørret foder til en køber. I det foreliggende tilfælde var parterne enige om, at der ikke var mangel på tørret foder på verdensmarkedet. Det var også ubestridt, at formålet med støtteordningen var dels at tilskynde til produktion inden for Fællesskabet, på trods af at produktionsomkostningerne var større end omkostningerne på verdensmarkedet, for at sikre interne forsyningsmuligheder, dels at producere tørret foder af en vis kvalitet. Herved lægges der i forordning nr. 603/95 vægt på "at fremme en regelmæssig forsyning af forarbejdningsvirksomhederne med frisk foder og gøre det muligt for producenterne at drage fordel af støtteordningen", og det konstateres, at det bør fastlægges, hvilke kriterier for minimumskvalitet tørret foder skal opfylde, for at der kan ydes støtte. Støtten, der gives videre til producenten, letter dennes omkostninger til at få foderet tørret. Besparelsen opnås dog ikke, når prisen for den afgiftspligtige transaktion skal betales. Den opnås først senere efter betaling af en pris svarende til ydelsens samlede værdi.	Problemstillingen om støtte til tørret foder i C-381/01, Kommissionen mod Italien er identisk med problemstillingen i C-495/01, Kommissionen mod Finland og C-144/02, Kommissionen mod Tyskland og C-463/02, Kommissionen mod Sverige.
Landsskatteretskendelser
TfS1999, 906LSR	Et kommunalt tilskud til en forening var ikke momspligtigt, da tilskuddet ikke blev anset for at være betaling for en konkret modydelse til bistandsklienter. Foreningen havde til formål at fremme uddannelse, vejledning og jobtræning af langtidsledige. Det blev gjort gældende, at tilskuddene var ydet til bistandsklienter, der var ude af stand til at deltage i kommunale beskæftigelsesprojekter, og at det derfor ikke var muligt at knytte forventninger eller krav om modydelse til tilskuddene. Der var lagt vægt på, at der ud fra det oplyste fra kommunens side ikke var stillet krav om levering af en bestemt modydelse, ligesom der ikke var tale om, at foreningen skulle udføre et konkret projekt eller varetage en bestemt opgave for kommunerne.
SKAT
SKM2016.150.SR	Skatterådet bekræfter, at Spørger ikke skal afregne moms af tilskud fra xy-Fond, jf. udkast til tilsagn om tilskud/gavebrev, som Spørger modtager til opførelse af ny bygning, når Spørger lader sig omfatte af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom. Skatterådet bekræfter endvidere, at Spørger har adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til projektering og opførelsen, når Spørger lader sig omfatte af en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom, uagtet at der ikke skal afregnes moms af tilskuddene. Endeligt bekræfter Skatterådet, at Spørger vil have adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til forberedende undersøgelser til etablering af en ny bygning, jf. momslovens § 37, hvis projektet ikke realiseres på grund af manglende finansiering.
SKM2014.748.SR	En forening skulle ikke betale moms af et årligt driftstilskud, da foreningen ikke leverede konkrete modydelser til tilskudsgiver, som betingelse for at modtage tilskuddet. Tilskuddet var heller ikke direkte forbundet med en vares eller ydelses pris for leverancer til 3. mand og indgik derfor ikke i afgiftsgrundlaget.
SKM2013.474.SR	En almennyttig forening indgår aftaler med e-butikker, således, at når foreningens støtter (køberne) handler i e-butikkerne, yder butikkerne en vis procentdel til foreningen. Køberne vælger selv en institution, der skal modtage tilskud fra foreningen. Foreningen har ikke gjort tilskuddet betinget af, at den modtagne institution skal levere en bestemt vare eller en bestemt ydelse. Tilskuddet er alene betinget af, at anvendelsen af tilskuddet godkendes af institutionens bestyrelse, at tilskuddet ikke anvendes til den sædvanlige daglige drift, samt at tilskuddet anvendes til en eller anden kulturel eller social aktivitet. Der er således tale om et tilskud, som modtageren kan disponere frit over inden for visse rammer.
SKM2013.13.SR	En kommunes tilskud til kommunens idrætshaller efter en nærmere defineret tilskudsmodel, kunne ikke anses for at være vederlag for en ydelse, og forholdet falder derfor uden for momslovens anvendelsesområde. Der lægges vægt på, at kommunen formål med at yde tilskuddene - at der iværksættes aktiviteter, der øger borgernes fysiske aktiviteter, at der fokuseres på produktion og salg af sund kost, at hallernes energiforbrug optimeres mv., ikke har direkte sammenhæng med de ydelser, som hallerne leverer til brugerne, og at der endvidere ikke er en direkte sammenhæng mellem tilskuddene og de vederlag brugerne (foreninger, klubber og borgere) evt. betaler for benyttelse af hallerne, brug af on-linebookingsystemer, køb af mad i cafeterier mv.
SKM2012.328.SR	Uddeling fra fond var ikke momspligtig og begrænsede ikke spørgers fradragsret.
SKM2010.390.SR	Tilskud fra Vækstfonden og Regionalfonden (EU's Strukturfonde) til selskabets aktivitet bestående i at udvælge samt at tilrettelægge og implementere udviklingsforløb for de udvalgte iværksættere, kunne ikke anses for vederlag for en leverance, hverken til tilskudsgiver eller til de udvalgte iværksættere. Det fremgik ikke af de faktiske oplysninger, at selskabet skulle levere nogen konkrete modydelser til tilskudsgiverne som modydelse for tilskuddet. Det forhold, at tilskuddet blev givet mod varetagelse af et særligt formål, eksempelvis at "styrke fremvæksten af vækstiværksættere med internationalt potentiale", var jf. den citerede praksis ikke tilstrækkeligt konkretiseret til, at tilskuddet kunne betragtes som vederlag for de ydelser, som selskabet leverede overfor iværksættervirksomhederne. Selskabet skulle derfor betales moms af de tilskud, der som det modtog fra Vækstfonden og EU's strukturfonde mv.
SKM2008.810.SR	Tilskud fra A til et jernbanedriftsselskab skulle ikke medregnes i momsgrundlaget. Der blev lagt vægt på, at der ikke var grundlag for at antage, at tilskuddet ville påvirke priserne på jernbanedriftsselskabets leverancer. Tilskuddet skulle derfor ikke medregnes ved opgørelsen af den delvise fradragsret. Se ML § 38. A havde ansvaret for togtrafik på privatbanerne i regionen. A tilvejebragte togtrafikken gennem en aftale med et jernbanedriftsselskab. Jernbanedriftsselskabets indtægtsgrundlag bestod af billetindtægter. Hvis jernbanedriftsselskabet havde underskud på persontransporten, ville selskabet inden for en nærmere aftalt ramme modtage et tilskud fra A til dækning af underskuddet. Tilskuddet ville være øremærket til persontransporten. Ifølge lov om trafikselskaber fastsætter A taksterne for den kollektive trafik i regionen. Tilskud fra A til jernbanedriftsselskab var ydet i henhold til § 13 i lov om trafikselskaber. Tilskuddet udgjorde altså ikke en faktor ved fastsættelsen af den pris, som jernbanedriftsselskab forlanger af passagererne. Der var lagt vægt på, at jernbanedriftsselskaber ikke frit kan fastsætte sine takster, samt at de til enhver tid gældende takster derfor må antages at svare til markedsværdien af ydelserne.
SKM2007.407.SR	Tilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til en almennyttig forening (tidligere virksomhed under Arbejdsmarkedsstyrelsen) var momsfri. Foreningens medlemmer bestod af offentlige myndigheder og institutioner, frivillige organisationer samt virksomheder mv., der tilslutter sig foreningens formål. Det var en forudsætning for tilskuddet, at materiale, resultater m.m., der var udviklet i forbindelse med projektet, var til fri disposition, herunder med henblik på en eventuel anvendelse inden for statens område. Projektets resultater kunne frit offentliggøres. Projektet medførte, at der blev præsteret ydelser, der ikke kunne anses for leveret til konkrete aftagere, i form af materiale, resultater mv. udviklet i forbindelse med projektet, der blev stillet til fri disposition for almenheden.

Skatteforlaget