Dette afsnit omhandler eksempler på afgørelser, hvor tilskud i tre parts situationen skal anses for vederlag og indgå i momsgrundlaget.
Afsnittet indeholder:
Tilskud i en tre parts situation, skal indgå i momsgrundlaget, når to betingelser er opfyldt:
Se nærmere om de to betingelser i afsnit D.A.8.1.1.7.5.1.
Nedenfor er der en række eksempler på afgørelser, hvor tilskuddet er anset for at indgå i momsgrundlaget:
EU-tilskud til nedsættelse af prisen på mælkeprodukter, der leveres til elever i skoler, børnehaver mv. skal medregnes i den momspligtige værdi. Det fremgår af EU-forordningerne, at medlemsstaterne skal fastsætte maksimumssalgspriser for de forskellige produkter til eleverne, så det bliver sikret, at støtten slår igennem på priserne. Tilskuddet skal derfor indgå i momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1. Se MNA1985, 908 og TfS1999, 33LSR.
Driftstilskud fra kirkesamfund til egen forlagsvirksomhed, der sælger varer til selve kirkesamfundet, til andre virksomheder under kirkesamfundet og til andre, skal indgå i momsgrundlaget. Forlagsvirksomhedens priser ligger ca. 10% under de af Monopoltilsynet godkendte priser. Der er ingen prismæssig forskel på det interne og eksterne salg af den enkelte vare. Der skal beregnes moms af driftstilskuddene vedrørende forlagsvirksomheden, da kirkesamfundet opnår en modydelse i form af en lavere pris for varerne. Se MNA1987, 1015.
Naturgasselskabets tilskud er ydet til fjernvarmeværkerne til gengæld for værkernes tilbud om gratis tilslutning til de nye kunder. Tilskuddet er således betaling for en modydelse, der består i den forventede mertilslutning af nye kunder, som følge af værkernes tilbud om gratis tilslutning. Tilskuddet er derfor momspligtigt. Se TfS1995, 866MNA.
En offentlig organisations tilskud til en virksomhed til gengæld for gratis energirådgivning til grupper af beboere, skal indgå i momsgrundlaget. Det af tilskudsgiver betalte beløb er nemlig modtaget af den tilskudsmodtagende virksomhed, som vederlag for den gratis energirådgivning, virksomheden leverer til beboere og indgår dermed i momsgrundlaget. Se sag C-353/00, Keeping Newcastle Warm Ltd.
Offentligt tilskud til hjemmeservicevirksomheder til gengæld for billigere hjemmeservice er momspligtigt. Tilskuddet er beregnet efter det antal timers arbejde, der er udført. Tilskuddet er udbetalt til hjemmeservicevirksomheden, på grundlag af forbrugerens kvittering for, at arbejdet er udført. Da tilskuddet herefter er direkte forbundet med den pris, som forbrugeren selv skal betale for ydelsen, er tilskuddet en del af vederlaget for ydelsen. Tilskuddet skal derfor medregnes i momsgrundlaget. Med denne begrundelse stadfæster Højesteret SKM2002.264.ØLR og TfS1998, 700LSR. Se SKM2003.2.HR.
SKAT har truffet afgørelse om, at en leverandør af skolefrugt under EU-skolefrugtordningen skal betale moms af det tilskud, der modtages fra NaturErhvervsstyrelsen i henhold til Bekendtgørelse nr. 809 af 19. juli 2012 om tilskud til uddeling af frugt og grøntsagsprodukter til børn på undervisningsinstitutioner. Se SKM2014.369.SKAT.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme | ||
En offentlig organisation EAGA´s tilskud til en virksomhed Keeping Newcastle Warm Limited (KNW), som til gengæld yder gratis energirådgivning til grupper af beboere, var momspligtigt. Det beløb, der betales af den offentlige organisation EAGA til en virksomhed såsom KNW i forbindelse med energirådgivning, som KNW leverer til visse grupper af beboere, blev anset til at udgøre et momspligtigt tilskud. | ||
Højesteretsdomme | ||
Statstilskud var udbetalt til den virksomhed, der havde udført husholdningsarbejdet, jf. § 4 i lov om statstilskud til hjemmeservice. Tilskuddet var beregnet efter det antal timers arbejde, der var udført. Tilskuddet blev betalt på grundlag af forbrugerens kvittering for, at arbejdet var udført. Tilskuddet skulle fradrages på virksomhedens regning til forbrugeren for det udførte arbejde. Da tilskuddet herefter var direkte forbundet med den pris, som forbrugeren selv skulle betale for ydelsen, var tilskuddet en del af vederlaget for ydelsen. Tilskuddet skulle derfor medregnes i momsgrundlaget. | Højesteretsdommen stadfæster SKM2002.264.ØLR, dog med en anden begrundelse. | |
Landsretsdomme | ||
Det fremgår af § 4 i lov om statstilskud til hjemmeservice, at tilskuddet betales til den virksomhed, der har udført arbejdet. Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår imidlertid, at denne ordning skyldes administrative hensyn. Hertil kommer, at der i forbindelse med loven om hjemmeserviceordningen blev indføjet en bestemmelse i ligningsloven, hvorefter tilskud til hjemmeservice er undtaget fra skattepligt for forbrugeren (lovens § 7, litra å). Tilskuddet ydes altså til forbrugeren og ikke til hjemmeservicevirksomheden. Tilskuddet er momspligtigt. | Stadfæstes i SKM2003.2.HR, dog med en anden begrundelse. SKM2002.264.ØLR stadfæster Landsskatterettens kendelse gengivet i TfS1998, 700LSR. | |
Landsskatteretskendelser | ||
TfS1999, 33LSR | EU-tilskud til skolemælk skal indgå i momsgrundlaget. Der var ikke grundlag for at ændre praksis, der bl.a. følger af Momsnævnets afgørelse nr. 908/85 vedrørende mælketilskudsordningen. Det fremgår af EU-forordningerne, at fællesskabsstøtten er ydet til fordel for skoleelever og studerende, og at det bør kræves, at EU-landene fastsætter maksimumssalgspriser for de forskellige produkter til eleverne, så det bliver sikret, at støtten slår igennem på priserne. Tilskuddet skal derfor indgå i momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1. | TfS1999, 33LSR kommer frem til samme resultat som i MNA1985, 908, der også omhandler tilskud til skolemælk. |
TfS1998, 700LSR | De statslige skattemyndigheder har om hjemmeserviceordningen oplyst: ?Hjemmeserviceordningen er en ordning, hvor der ydes et offentligt tilskud til det husholdningsarbejde, som en momsregistreret virksomhed udfører for en forbruger på forbrugerens bopæl. Det kan fx være rengøring, vinduespudsning og almindeligt forekommende havearbejde. Ordningen administreres af de kommunale myndigheder og tilskuddet kanaliseres/udbetales til de momsregistrerede virksomheder, som er godkendt af den pågældende kommune til at udføre arbejder i henhold til ordningen. Ordningen fungerede i perioden 1994-96 ved, at virksomheden fik 65 kr. pr. udført arbejdstime. Tilskuddet kunne dog ikke overstige 130 pct. af den pris, forbrugeren skulle betale, når udgifterne til materialer, kørsel mv. blev fraregnet. Ordningen blev ændret pr. 1/1 1997, så der nu i stedet ydes et tilskud på 50 pct. af det fakturerede beløb inkl. moms fratrukket udgifter inkl. moms til materialer." Allerede fordi tilskuddet til hjemmeservice er en del af vederlaget for den leverede tjenesteydelse, kan udlægsbestemmelsen i ML § 27, stk. 3, nr. 3, ikke anvendes. Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 5/12 1997 blev derfor stadfæstet. | Stadfæstet i SKM2002.264.ØLR og SKM2003.2.HR. Landsretten og Højesteret anfører forskellige begrundelser. |
TfS1995, 866MNA | Naturgasselskabets tilskud måtte i momsmæssig henseende anses som ydet til fjernvarmeværkerne. Tilskuddet blev udbetalt og tilkom værkerne efter de indgåede kontrakter mellem selskabet og værkerne. Tilskuddet måtte endvidere anses som betaling for en modydelse, der består i den forventede mertilslutning af nye kunder som følge af værkernes tilbud om gratis tilslutning. Tilskuddet var derfor momspligtigt, og selskabet havde fradragsret for købsmomsen. | |
MNA1987, 1015 | Et kirkesamfund ejede og drev en forlagsvirksomhed, der solgte varer til selve kirkesamfundet, til andre virksomheder under kirkesamfundet og til andre - herunder lokale menigheder. Kirkesamfundet opkrævede bidrag hos nogle af virksomhederne og udbetalte drifts- og kapitaltilskud til andre. Kirkesamfundet ydede både på nationalt og på fællesnordisk plan driftstilskud til forlagsvirksomheden, hvis priser lå ca. 10% under priser, som var godkendt af Monopoltilsynet. Driftstilskuddene udgjorde ca. 4% af virksomhedens salgsomsætning. Kirkesamfundene i Danmark og Norge købte ca. 80% af varerne som led i deres samlede virke, og de resterende ca. 20% blev solgt helt eksternt. Der var ingen prismæssig forskel på det interne og eksterne salg af den enkelte vare. Momsnævnet fastslog, at der skulle beregnes moms af driftstilskuddene vedrørende forlagsvirksomheden, idet kirkesamfundet opnåede en modydelse i form af en lavere pris for varerne. | Afgørelsen er omtalt i TfS1997, 346TSS, som eksempel på at den direkte forbindelse mellem tilskud og pris også kan forekomme, selv om den der yder tilskuddet, ikke selv køber de pågældende varer og ydelser. |
MNA1985, 908 | EF-tilskud til nedsættelse af prisen på mælkeprodukter, der blev leveret til elever i skoler, børnehaver mv., skulle medregnes i den momspligtige værdi/omsætning. | Landsskatteretten kommer frem til samme resultat i en tilsvarende sag TfS1999, 33LSR. |
Skatterådet | ||
Betalinger fra et selskab til aktører (virksomheder, der udfører energibesparende installationer) og til net-/distributionsselskaber skal betragtes som tilskud, der nedbringer prisen på en momspligtig leverance, og som dermed er momspligtige. Når betalingen anføres som et tilskud på aktørens og net-/distributionsselskabernes faktura til slutbrugeren, skal beløbet ikke fratrækkes den samlede pris før beregning af moms. |