Dette afsnit omhandler opgørelse af momsgrundlaget ved salg af egne kunstgenstande.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit D.A.18.3.3 om ML § 69, stk. 4 om kunstgenstande.
Kunstneres salg af egne kunstværker var momsfri, indtil momsloven blev ændret ved lov nr. 375 af 18. maj 1994. Momsfritagelsen blev ændret til en regel om reduceret momsgrundlag. Se ML § 30, stk. 3. Samtidig hermed blev der indført en særlig høj registreringsgrænse. Se ML § 48, stk. 2, nr. 2.
ML § 30, stk. 3 har følgende ordlyd:
"Stk. 3 Kunstnere eller disses arvinger kan ved førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, afgiftsberigtige de pågældende genstande på et reduceret grundlag svarende til 20 pct. af afgiftsgrundlaget som fastsat efter §§ 27-29."
Momssystemdirektivets artikel 103, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:
"Stk. 1. Medlemsstaterne kan bestemme, at den nedsatte sats eller en af de nedsatte satser, som de anvender i overensstemmelse med artikel 98 og 99, ligeledes finder anvendelse på indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter som defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 2), 3) og 4).
Stk. 2. Når de gør brug af den i stk. 1 omhandlede mulighed, kan medlemsstaterne ligeledes anvende den nedsatte sats på følgende leveringer:
Der gælder en særlig høj registreringsgrænse for kunstneres salg af egne kunstværker. Læs mere herom i afsnit D.A.14.2.4.
Selvom en kunstner er momsregistreret efter momslovens almindelige regler, er den forhøjede registreringsgrænse i ML § 48, stk. 2, nr. 2 stadig gældende for kunstnerens førstegangssalg af egne værker. Se SKM2002.263.TSS.
Den toldmæssige tarifering af varerne bestemmer, om der er tale om en kunstgenstand. Se ML § 69, stk. 4 og afsnit D.A.18.3.3 om kunstgenstande.
Ved eksempelvis tarifering efter ML § 69, stk. 4, nr. 2 om skulpturer, skal der lægges vægt på, om genstandene kan anses potentielt at konkurrere med produkter med tilsvarende funktion og udseende.
En tarifering i Toldtariffen kapitel 99 omfatter ikke genstande, som i kraft af deres ydre form ligner tilsvarende produkter, som er fremstillet industrielt eller håndværksmæssigt, og som de kan konkurrere med. Det gælder, selvom genstanden er fremstillet i hånden af berømte kunstnere i begrænset antal, eller at de samles af liebhavere og udstilles på museer. Det har heller ikke betydning, at genstanden er signeret. Se sag C-228/89, Firma Farfalla Flemming & Partner.
Glasprodukter, herunder vaser, skåle, fade, lysestager/lyseholdere, elektriske belysningsartikler mv., kunne efter deres fremtræden ikke anses at konkurrere med produkter med tilsvarende funktion og udseende. Se SKM2001.270.LSR.
Vaser, fade, skåle, smykker, figurer, vinglas, vandkander og fyrfadslysestager var glasarbejder af håndværksmæssig art med karakter af handelsvarer, og varer af kommerciel karakter til dekoration og udsmykning. De var derfor ikke omfattet af Toldtariffens position 9703/KN-kode 9703. Glasarbejder er nemlig handelsvarer, når de efter deres ydre form ligner tilsvarende produkter, som er fremstillet industrielt eller håndværksmæssigt. De befinder sig derved potentielt i en økonomisk konkurrencesituation med sådanne lignende glasarbejder. Se SKM2011.349.LSR.
Bronzeaftryk af en barnehånd/-fod var ikke kunstværker med kunstværkets karakter af helt personlige frembringelser. Se SKM2011.348.LSR.
Kunstnere og kunstneres arvinger kan ved førstegangssalg af kunstneres egne værker momsberigtige værkerne på et reduceret grundlag, svarende til 20 pct. af momsgrundlaget. Se ML § 30, stk. 3.
ML § 30, stk. 3 finder anvendelse for såvel fysiske som juridiske personer. Se SKM2005.158.TSS.
Hvis en kunstgenstand koster 10.000 kr. eksklusiv moms, skal momsbeløbet beregnes således:
Der skal udstedes sædvanlig faktura, og momsbeløbets størrelse skal være angivet på fakturaen. Se SKM2002.167.TSS.
Der er to betingelser, som begge skal være opfyldte, for at det er muligt at anvende et reduceret momsgrundlag efter ML § 30, stk. 3:
Betingelsen for at anvende det reducerede momsgrundlag er, at der foreligger et førstegangssalg af kunstnerens egen kunstgenstand.
Ved vurderingen af, om der foreligger et førstegangssalg er det afgørende, om kunstneren fra starten har ejet den pågældende kunstgenstand. Se SKM2005.158.TSS.
I de tilfælde hvor en kunstner er ansat i et selskab og som lønmodtager fremstiller en kunstgenstand, jf. ML § 69, stk. 4, vil selskabet som udgangspunkt være ejer af kunstgenstanden fra starten. Det er derfor selskabet, der ved salg af kunstgenstanden, kan anvende det reducerede momsgrundlag, jf. ML § 30, stk. 3. Se SKM2005.158.TSS.
I de tilfælde, hvor kunstnervirksomheden er en juridisk person uden ansatte i selskabet, kan der ikke være fremstillet en kunstgenstand, som fra starten ejes af selskabet. Selskabet kan dog fra 3. part købe kunstnerydelser omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 7, eller andre ydelser, til brug for fremstillingen af kunstgenstanden således, at selskabet på denne vis har ejet kunstgenstanden fra starten. Se SKM2005.158.TSS.
Når der ikke er tale om førstegangssalg, kan momsen for visse kunstgenstandes vedkommende beregnes efter reglerne for brugte varer. Se afsnit D.A.18.3.2 om brugte varer.
ML § 30, stk. 3 omfatter salg af gengivelsesrettighederne til kunstnerens egne arbejder. Se MNA1980, 674.
ML § 30, stk. 3 omfatter kunstnerens salg af egne kunstværker, uanset om kunstværket betales som engangsydelse eller årlige licensydelser. Se AFG1982, 813DEP.
Kunstnere kan anvende det reducerede grundlag, når de sælger egne værker på kunstudstillinger, hvis salget foregår i kunstnerens eget navn.
Når et galleri eller en kunsthandler sælger en kunstgenstand ved et kommissionssalg, skal der derimod beregnes moms af den fulde salgspris. Se SKM2002.167.TSS.
Kunstnere kan også foretage førstegangssalg af egne kunstgenstande, når et galleri medvirker ved salget. Salget skal ske i kunstnerens navn, og kunstneren skal have ejendomsret til kunstgenstanden, indtil salget sker. Galleriet skal udstede fakturaen i kunstnerens navn. Se SKM2002.167.TSS, som er yderligere præciseret i SKM2008.144.SKAT.
Kunstnerens faktureringspligt kan anses for opfyldt, hvis galleriet i kunstnerens navn og for dennes regning udsteder en faktura til køberen af kunstværket. Det er altså ikke længere et krav, at galleriet skal anvende kunstnerens fakturapapir. Se SKM2008.144.SKAT, som præciserer SKM2002.167.TSS.
ML § 30, stk. 3 omfatter kun varer. Ydelser er altså ikke omfattet af bestemmelsen.
Ved sondringen mellem kunstgenstande og kunstneriske ydelser lægges der vægt på, at en vare kan sælges flere gange.
I SKM2004.136.LSR, som omhandler video / DVD / lysbillede-installationer, har Landsskatteretten lagt vægt på, at en ydelse er færdig efter præsentationen, imens en vare kan sælges flere gange. Landsskatteretten anså efter en konkret vurdering Video / DVD / lysbillede-installationerne for at være en ydelse, som er færdig efter præsentationen. Disse installationer blev ikke anset som kunstgenstande omfattet af ML § 69, stk. 4 og var dermed ikke omfattet af ML § 30, stk. 3 om reduceret momsgrundlag. Salg af lysskulpturer blev anset som levering af kunstneriske ydelser omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 7.
Udtrykket "kunstnerens egne kunstgenstande" i ML § 30, stk. 3 omfatter også tilfælde, hvor værket udføres med delvis hjælp af andre efter kunstnerens personlige anvisninger og kontrol. Se SKM2007.540.SR.
Et galleris levering af bistand med salg, lokaler mv. til kunstneren er momspligtigt. Se SKM2008.144.SKAT.
Det udstillingsvederlag, som en kunstner modtager for udstilling af sine værker, er omfattet af momslovens almindelige regler. Vederlaget skal derfor behandles efter momslovens almindelige regler, herunder den almindelige registreringsgrænse. Se SKM2002.263.TSS og SKM2004.136.LSR.
En kunstner, der er momsregistreret for udstilling af kunstværker, men ikke momsregistreret for førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, har fradragsret for momsen af de udgifter, der relaterer sig direkte til udstilling af kunstværker. Kunstneren vil ikke kunne fratrække moms af udgifter til fremstilling af kunstværkerne (materialer mv.). Se SKM2002.263.TSS.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme | ||
Selv om de i hovedsagen omhandlede "paperweights" blev anset for kunstværker, kunne dette forhold ikke være afgørende for varens tarifering. Disse "paperweights" havde i kraft af deres ydre kendetegn og egenskaber tariferingsmæssigt karakter af handelsvarer, da de kunne konkurrere med produkter, som ser tilsvarende ud og fremstilles industrielt af berømte glasværker. Dette resultat kunne ikke ændres ved, at de i hovedsagen omhandlede "paperweights" var fremstillet i hånden af berømte kunstnere i begrænset antal, eller at de blev samlet af liebhavere og udstilles på museer, uden nogensinde at blive anerkendt som brevpressere. At den pågældende glaskunstner, som havde fremstillet "paperweight' ene", havde signeret dem, kunne heller ikke være afgørende for at kunne betegne dem som kunstværker i Toldtariffen kap. 99' s forstand. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
Virksomhedens glasarbejder var ikke sammenlignelig med forholdet i SKM2001.270.LSR, da virksomhedens glasarbejder potentielt kunne anses at konkurrere med produkter med tilsvarende funktion og udseende. Virksomheden producerede og solgte vaser, fade, skåle, smykker, figurer, vinglas, vandkander og fyrfadslysestager. Landskatteretten fastslog, at samtlige virksomhedens produkter ikke kunne anses som kunstgenstande i henhold til ML § 69, stk. 4, nr. 2. Der var altså tale om glasarbejder af håndværksmæssig art med karakter af handelsvarer, og varer af kommerciel karakter til dekoration og udsmykning, hvorfor glasarbejderne ikke var omfattet af Toldtariffens position 9703/KN-kode 9703, jf. herved bl.a. de indledende bestemmelser til Toldtariffens kapitel 97 og de Forklarende Bemærkninger til 9703. Virksomhedens glasarbejder måtte anses for handelsvarer, når de efter deres ydre form lignede tilsvarende produkter, som var fremstillet industrielt eller håndværksmæssigt. De befinder sig derved potentielt i en økonomisk konkurrencesituation med sådanne lignende glasarbejder. | ||
Bronzeaftryk af en barnehånd/-fod var ikke kunstværker med deres karakter af helt personlige frembringelser, hvorved indehaveren gav et æstetisk ideal udtryk, jf. EF-domstolens dom i sag C-228/89. Det ændrede ikke ved bedømmelsen, hvorvidt bronzeaftrykkene var fremstillet i hånden i et begrænset antal af indehaveren, herunder var signeret, eller at bronzeaftrykkene kunne tillægges kunstnerisk karakter. Bronzeaftrykket var dermed ikke omfattet af ML § 69, stk. 4, nr. 2. | ||
Video / DVD / lysbillede-installationer blev ud fra en konkret vurdering ikke anset som kunstgenstande omfattet af ML § 69, stk. 4 og var dermed ikke omfattet af ML § 30, stk. 3 om reduceret momsgrundlag. Salg af lysskulpturer blev anset som levering af kunstneriske ydelser omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 7. Der blev lagt vægt på, at en ydelse er færdig efter præstationen, imens en vare kan sælges flere gange. Udstillingsvederlag er et almindeligt momspligtigt vederlag for levering af en ydelse. | ||
Glasprodukter, herunder vaser, skåle, fade, lysestager/lyseholdere, elektriske belysningsartikler mv. blev efter en konkret vurdering anset for at være omfattet af ML § 69, stk. 4, nr. 2 om skulpturer og dermed omfattet af ML § 30, stk. 3 om reduceret momsgrundlag. Told- og Skattestyrelsen udtalte under sagens behandling for Landsskatteretten, at styrelsen var enig med SKAT, idet produkterne vurderes at være i en potentiel økonomisk konkurrencesituation med lignende industrielt eller håndværksmæssigt fremstillede produkter. Til støtte for det anførte var der også henvist til EF-domstolens dom i sag C-228/89, særligt dennes præmisser 12, 13, 19, 20 og 22. Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærkede, at Told- og Skattestyrelsens information vedrørende toldtariffens position 97 03, hvorefter også vaser, skåle etc. kunne være omfattet af denne position, måtte antages at være i overensstemmelse med praksis på området. På baggrund af det oplyste om fremstillingsprocessen samt at alle produkterne var fremstillet og signeret af A, der arbejdede alene på værkstedet, måtte de omhandlede produkter anses som unika. Herefter og idet de omhandlede produkter heller ikke efter deres fremtræden kunne anses potentielt at konkurrere med produkter med tilsvarende funktion og udseende, fandt disse retsmedlemmer, at de omhandlede produkter måtte anses for omfattet af toldtariffens position/KN-kode 97 03. Et retsmedlem bemærker, at Told- og Skattestyrelsens information om tariferingen af glaskunst ikke har dækning i de forklarende bemærkninger til toldtariffens position/KN-kode 97 03. På baggrund af EF-domstolens generelle betragtninger i sag C-228/89 må det antages, at EF-domstolen i givet fald vil finde, at produkter som de omhandlede ikke er skulpturer i henhold til toldtariffens position 97 03. Derimod findes de omhandlede produkter efter en analogi at kunne anses som keramiske produkter, og dermed omfattet af ML § 69, stk. 4, nr. 4, idet de kriterier, som er gengivet i Landsskatterettens kendelse i TfS 2000.156, også var opfyldt. | ||
MNA1980, 674 | ML § 30, stk. 3 om reduceret momsgrundlag omfatter også salg af gengivelsesrettighederne til kunstnerens egne arbejder. | |
SKAT | ||
Udtrykket "kunstnerens egne kunstgenstande" i ML § 30, stk. 3 omfatter også tilfælde, hvor værket udføres med delvis hjælp af andre, efter kunstnerens personlige anvisninger og kontrol. | ||
AFG1982, 813DEP | Anvendelsen af ML § 30, stk. 3 om reduceret momsgrundlag gælder ved kunstnerens salg af egne kunstværker, uanset om kunstværket betales som engangsydelse eller årlige licensydelser. |