Skatteforlaget |
|
D.A.8.1.1.12 Efteropkrævning af moms
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan momsen skal beregnes, når en momspligtig virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Hvis en virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning, skal der som udgangspunkt ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct., svarende til 25 pct. af 80 pct. af vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, i tilfælde, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt momsen fra køberen.
Det gælder i de tilfælde, hvor prisen på en vare eller ydelse er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, fordi parterne har forudsat, at leverandøren ikke var en afgiftspligtig person eller ikke handlede i den egenskab, eller parterne har forudsat, at transaktionen var afgiftsfritaget efter momslovens § 13, 34 eller § 8, og det efterfølgende viser sig, at transaktionen var afgiftspligtig.
Det samme gælder, hvor parterne fejlagtigt har forudsat, at en momspligtig transaktion ikke havde leveringssted i Danmark, jf. momslovens kapitel 4, §§ 14-22.
Efterbetaling af moms i svigs- og momsunddragelsestilfælde, hvor det fremgår af omstændighederne, at det stod parterne klart, at der var tale om en momspligtig transaktion for hvilken leverandøren er betalingspligtig for momsen, men hvor parterne desuagtet med svigs- og unddragelseshensigt har undladt at angive noget om moms i aftalen eller i fakturaen, hvorved statskassen unddrages moms, ændrer efter SKATs opfattelse heller ikke på, at principperne i Tulicâ-dommen finder anvendelse. I disse tilfælde vil den unddragne moms derfor tilsvarende alene kunne efteropkræves hos leverandøren med 20 pct. af den pris, som fremgår af aftalen respektive er betalt af køber, når leverandøren ikke kan kræve momsen betalt af sin medkontrahent.
Adgang til korrektion/berigtigelse mellem parterne
Det følger af Tulicâ-dommens præmis 37 og 39, at spørgsmålet, om efterbetalingskravet skal opgøres som 20 eller 25 pct. af prisen (det opnåede vederlag), afhænger af, om der er mulighed for, at den afgiftspligtige efter dansk ret kan få tilbagebetalt den moms, der senere opkræves af myndighederne.
Denne mulighed antages i dansk ret som udgangspunkt ikke at foreligge i forbindelse med "forbrugerkøb", hvor det sædvanlige er, at der indgås aftaler om prisen inklusive moms, jf. også princippet bag prisangivelsesreglen i momslovens § 52 a, stk. 8, mens det sædvanlige i erhvervsforhold er, at der indgås aftaler om beløb eksklusiv moms.
Hvorvidt der kan rejses krav om efterbetaling fra leverandørens side i erhvervsforhold, afhænger af parternes aftale og de obligationsretlige regler. Hvis der aftaleretligt er krav på efterbetaling af momsen, afhænger det af de almindelige obligationsretlige regler, om køberen er forpligtet til at betale beløbet. Udgangspunktet er, at kreditor kan kræve efterbetaling, medmindre forholdene samlet taler imod dette, og hvor følgende forhold spiller en væsentlig rolle: 1) om debitor var i god tro, 2) hvorvidt debitors vildfarelse hovedsagligt skyldes kreditors forhold og 3) om efterbetalingskravet fremsættes hurtigt.
Det er SKATs opfattelse, at EU-domstolens dom i Tulicâ-sagen må forstås sådan, at i tilfælde af ændringer, der foretages på SKATs initiativ af afgiftstilsvar som følge af at SKAT efterfølgende kvalificerer transaktionerne således, at der burde have været opkrævet moms, jf. opkrævningslovens § 5, jf. skatteforvaltningslovens § 31 og § 32, skal momsen beregnes som 20 pct. af den opnåede pris.
Hvis sælger derimod retligt kan (har mulighed for) og på eget initiativ rent faktisk efterdebiterer køber momsen, udgør momsgrundlaget den oprindelige pris. Det vil sige, at momsen skal beregnes som 25 pct. af den opnåede pris.
Det er således SKATs opfattelse, at det er uden betydning, at der foreligger ubestemt mulighed for at gøre efterbetalingskravet gældende. Afgørende er derimod, at sælger rent faktisk gør det gældende overfor køber, som er forpligtet til at opfylde sælgers krav om betaling.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme | ||
| C-249/12 og C-250/12, De forenede sager Corina-Hrisi Tulica og Calin Ion Plavosin | Når prisen på en vare er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af moms, og leverandøren af varen er den person, der er betalingspligtig for momsen af leveringen, skal den aftalte pris anses for allerede at omfatte momsen, når leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den af skatteforvaltningen krævede moms af køberen. | Som følge af dommen har SKAT i SKM2014.783.SKAT delvist ændret praksis om fastlæggelse af momsgrundlaget ved efteropkrævning af moms. |
Højesteretsdomme | ||
Anmodningen om forelæggelse af spørgsmål for EF-Domstolen blev ikke imødekommet, da der ikke var tvivl om det anførte forhold. Efterfølgende hævede sælger anken for Højesteret. | SKM2005.161.VLR ankes til Højesteret men efter afvisning om forelæggelse for EU-domstolen hæves anken. | |
Landsretsdomme | ||
Det er en forudsætning for momsfritagelsen efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, at erhververen er momsregistreret. Vedrørende momstilsvarets størrelse lagde landsretten til grund, at sagsøgeren havde tiltænkt leverancerne som momsfrie. Herefter udgjorde de fakturerede beløb den samlede salgssum, hvoraf der skulle betales 25% i moms, jf. ML § 27, stk. 1, 1. pkt. | Højesteret afviser anmodning om forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen SKM2007.128.HR om fortolkningen af artikel 11, pkt. A, og artikel 28 c, pkt. A, litra a i 6. momsdirektiv. Praksis er ændret som følge af dommen i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Corina-Hrisi Tulica og Calin Ion Plavosin. Se SKM2014.783.SKAT. | |
Landsskatteretskendelser | ||
En virksomhed havde anset en leverance for momsfri efter ML § 8, stk. 1, men efterfølgende viste det sig, at betingelserne i bestemmelsen ikke var opfyldt. Virksomheden skulle i dette tilfælde afregne 25 % af overdragelsessummen i moms efter ML § 27, stk. 1, jf. ML § 33. | Praksis er ændret som følge af dommen i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Corina-Hrisi Tulica og Calin Ion Plavosin. Se SKM2014.783.SKAT. | |
En virksomhed havde anset en leverance for momsfri efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, men efterfølgende viste det sig, at betingelserne i bestemmelsen ikke var opfyldt. Virksomheden skulle i dette tilfælde afregne 25 % af det fakturerede beløb i moms efter ML § 27, stk. 1, jf. ML § 33. | Praksis er ændret som følge af dommen i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Corina-Hrisi Tulica og Calin Ion Plavosin. Se SKM2014.783.SKAT. | |
En virksomhed havde en leverance for momsfri efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. Efterfølgende viste det sig, at betingelserne i bestemmelsen ikke var opfyldt. Ved den efterfølgende efteropkrævning skulle virksomheden afregne 25 % af det fakturerede beløb i moms efter ML § 27, stk. 1, jf. ML § 33. | Se om Landsskatteretskendelsen i SKM2002.81.TSS. Praksis er ændret som følge af dommen i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Corina-Hrisi Tulica og Calin Ion Plavosin. Se SKM2014.783.SKAT. | |