Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-01-2012
Offentliggjort:30-01-2012
SKM-nr:SKM2012.63.SR
Journalnr.:11-105829
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Moms, fradrag, overarbejde, høstarbejde

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at virksomheden kan fradrage moms, ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar, på bespisning af virksomhedens ansatte i forbindelse med overarbejde i spidsbelastningsperioder - høstarbejde.

Spørgsmål

  1. Kan virksomheden fradrage moms, ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar, på bespisning af virksomhedens ansatte i forbindelse med overarbejde i spidsbelastningsperioder.

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver landbrug, bestående af planteavl og svineproduktion. Virksomheden har 3 - 4 ansatte året rundt.

Virksomheden forestår selv dyrkningen af afgrøder, samt høst af disse. Normalt kan arbejdet i virksomheden klares inden for normal arbejdstid, men i korte perioder af året - især i høsttiden hvor vejret er en afgørende faktor for succes med bjergning af korn og halm - er det af og til nødvendigt at bede de ansatte arbejde over for at få arbejdet gjort imens vejret er godt. Det foregår normalt ved, at de ansatte fortsætte høstarbejdet så længe det er muligt under hensyn til vejret, for så i stedet at holde fri på et senere tidspunkt.

I forbindelse med dette beordrede overarbejde, sørger virksomheden for forplejning til de ansatte. Det gøres normalt ved, at en lokal restauration leverer et færdiglavet måltid til medarbejderne. Kostleveringen er begrænset til at foregå i overarbejdsperioden. Dvs. medarbejderen selv sørger for kost inden for normal arbejdstid.

Leveringen af kosten sker "i marken", således at forstå, at medarbejderen indtager kosten på selve stedet for arbejdet udførelse. I praksis foregår det ved, at der holdes en kort pause fra arbejdet, eller at kosten til tider indtages imens arbejdet udføres, dvs. samtidig med at medarbejderen betjener høstmaskinen. Medarbejderne har således ikke mulighed for selv at bestemme hvor og hvornår måltidet indtages.

Baggrunden for denne kostlevering er, at virksomheden undgår at medarbejderne skal tilbage til virksomhedens adresse for at spise, samt at det ikke på forhånd altid er muligt at vide, hvilke dage det vil blive brug for dette overarbejde, hvorfor medarbejderne ikke på forhånd har mulighed for at medbringe mad hjemmefra.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Der henvises til følgende retskilder:

ML § 5, stk. 2.

ML § 42, stk. 1.

SKM2010.622.SKAT

Argumentation:

Jf. ML § 42, stk. 1 nr. 1, kan virksomheder ikke fradrag moms på varer indkøbt til bespisning af indehaver og personale.

Ved dom af 11. december 2008 har EU-domstolen i sag C-371/07 (Danfoss A/S og AstraZeneca A/S) fastslået, at gratis levering af kantineydelser i visse tilfælde ikke er omfattet af reglerne om udtagning i ML § 5, stk. 2, samh. med §42, stk. 1 nr. 1. Det gælder for bespisning af ansatte når måltiderne serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter, og når virksomhedens behov - såsom behovet for at sikre, at arbejdet forløber sammenhængende og godt - gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisning

Dommen omhandler en fortolkning af sjette direktiv af 17. maj 1977, art. 6. stk. 2, som er indført i dansk ret ved lov nr. 204 af 10. maj 1978. I overensstemmelse med direktivet blev tjenesteydelser således som udgangspunkt gjort momspligtige. Dermed blev virksomheders salg af mad og drikkevarer til medarbejdere gjort momspligtige.

Som følge af administrativ praksis, var der ikke grundlag for at anvende udtagningsreglerne i forbindelse med bespisning af virksomhedens personale i forbindelse med afholdelse af arbejdet. Denne bespisning blev nemlig anset for at være sket mod et fiktivt vederlag svarende til kostprisen, og varerne eller tjenesteydelserne kunne derfor ikke anses for »udtaget«, da udtagning kun foreligger, såfremt der ikke ydes vederlag for varerne eller tjenesteydelserne. (jf. Hotel Scandic Gåsabäck-dommen, præmis 22-24).

I 1999 underkendte Landsskatteretten den administrative praksis. Landsskatteretten fastslog, at momslovens almindelige regler for opgørelsen af salgsmoms også gjaldt for virksomhedsdrevne kantiner, således at salgsmomsen skulle opgøres til det faktisk modtagne vederlag og ikke til kostprisen.

Gratis bespisning af medarbejdere, skal herefter betragtes "som en transaktion, for hvilken der ikke modtages nogen faktisk modværdi, og kan følgelig betragtes som udtagning. Denne bespisning kan dog kun belægges med moms i medfør af sjette direktivs artikel 6, stk. 2, på den betingelse, at den er virksomheden uvedkommende" (C-371/07 præmis 49).

Spørger serverer måltidet for medarbejderen, for at imødekomme virksomhedens behov for en effektiv og rettidig høst, når vejret tillader det. Der er tale om et måltid der serveres i virksomhedens interesse, og virksomheden kontrollere arbejdsfrokosternes deltagerkreds samt afholdelsessted og tidspunkt. I den forbindelse henvises til C-371/07 præmis 58 - 59

Under sådanne særlige omstændigheder fastslår EU domstolen, at arbejdsgiverens servering af måltider for de ansatte ikke finder sted med henblik på disses private behov, og den foretages til formål, der ikke er virksomheden uvedkommende. Den personlige fordel, som de ansatte herved opnår, er blot af underordnet betydning i forhold til virksomhedens behov jf. dommens præmis 62.

Konklusion:

På baggrund af retspraksis vedrørende ML§ 42, stk. 1 nr. 1, samt EU domstolens dom C-371/07, hvorefter SKAT udsendte styresignalet SKM 2010.622, mener vi at spørger kan fradrage moms til bespisning af medarbejdere i sit momsregnskab.

I den forbindelse henvises til ovenstående argumentation, samt til SKATS egen styresignal, hvoraf det fremgår, at indkøb til møder i virksomheden, der afholdes i virksomhedens interesse, og ansattes deltagelse heri, har en ren forretningsmæssig karakter. Selv om ansatte under mødet får serveret kantineydelser, kan dette ikke opfattes som et personalegode i form af kost. De ansatte skal da heller ikke selvangive værdien af denne bespisning.

Da den anlagte som ved EU domstolen vedrører en virksomhed, hvor arbejdet karakter gør, at arbejdet udføres ved møder, er det alene mødedeltagelse der er behandlet i dommen og i SKAT's styresignal. Når man læser dommens præmisser, kan man ikke få andet udkomme, end at en analogi i forhold til spørgers virksomhed, må kunne tages i anvendelse, hvormed det vil være i strid med EU domstolens dom, at nægte virksomheden momsfradrag.

Spørgers bemærkninger til Skatteministeriets indstilling:

"SKAT har den 19. december 2011 udsendt svar på indstilling til bindende svar, vedr. moms på en landmands bespisning at medarbejdere i høstperioden.

Samme dag har SKAT udsendt styresignal SKM2011.829, hvoraf det fremgår, at moms på bespisning kan fradrages i virksomhedens momsregnskab, såfremt der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

SKAT har i sin indstilling anført, at overarbejde i den konkrete sag ikke anses for at opfylde betingelsen angivet i SKM 2011.829, idet overarbejde i høsttiden er en almindelig forekommende hændelse, som er en del af det normale arbejdsmønster i en landbrugsvirksomhed. Samtidig anfører SKAT, at medarbejderen ikke er tunget til at modtager bespisningen, og kan i stedet vælge at medbringe madpakke.

Bemærkninger til SKAT indstilling

Indledningsvis henvises, der til sagens faktiske oplysninger som anført i [anmodning om, red.] bindende svar af 11. maj 2011. Heraf fremgår:

"... Normalt kan arbejdet i virksomheden klares inden for normal arbejdstid, men i korte perioder af året — især i høsttiden hvor vejret er en afgørende faktor for succes med bjergning af korn og halm - er det af og til nødvendigt at bede de ansatte arbejde over for at få arbejdet gjort imens vejret er godt..."

"I forbindelse med dette beordrede overarbejde, sørger virksomheden for forplejning til de ansatte."

"Baggrunden for denne kostlevering er, at virksomheden undgår at medarbejderne skal tilbage til virksomhedens adresse for at spise, samt at det ikke på forhånd altid er muligt at vide, hvilke dage det vil blive brug for dette overarbejde, hvorfor medarbejderne ikke på forhånd har mulighed tor at medbringe mad hjemmefra."

I SKM 2011.829 anføres, at det er SKAT's opfattelse, at der skal være tale "konkret (uvarslet) beordret overarbejde."

Som det fremgår af sagens oplysninger, er der netop tale om konkret uvarlset beordret overarbejde. SKAT's konklusion om, at overarbejde i en landbrugsvirksomhed, er almindlig forekommende, mener vi ikke kan anvendes til at afvise fradrag for moms. I en lang række virksomheder er overarbejde i perioder forventeligt, men til trods for forventeligheden, kan overarbejde stadig være konkret beordret.

I nutidens landbrug tilrettelægges arbejdet i videst muligt omfang inden for normal arbejdstid. I nogle år kan høsten sågar foretages inden for normal arbejdstid, for så vidt angår virksomhedens ansatte.

Anmodningen om bindende svar omfatter ikke den situation, hvor en medarbejder i god tid er varslet om overarbejdet, f.eks. hvis der skal høstes i en weekend, hvilket dog ikke klart fremgår af sagens oplysninger. I denne situation sørger medarbejderen selv for bespisning inden for den forventede arbejdstid.

Den praktiske gennemførelse af måltiderne fremgår af sagens oplysninger. Heraf fremgår det at leveringen af kosten sker "i marken", således at forstå, at medarbejderen indtager kosten på selve stedet for arbejdet udførelse. I praksis foregår det ved, at der holdes en kort pause fra arbejdet, eller at kosten til tider indtages imens arbejdet udføres, dvs. samtidig med at medarbejderen betjener høstmaskinen. Medarbejderne har således ikke mulighed for selv at bestemme hvor og hvornår måltidet indtages.

SKAT begrunder desuden sin afvisning med, at medarbejderen ikke er tunget til at deltage i bespisningen, ligesom at måltidet ikke nødvendigvis skal indtages samtidig af alle medarbejdere. Disse begrundelser mener vi ikke finder støtte i hverken den omhandlede dom, eller SKAT's egen fortolkning i SKM 2010.622 samt formuleringen i SKM 2011.829, og vil derfor bede SKAT om at uddybe sin argumentation.

Det må nødvendigvis være således, at ingen medarbejder i nogen situation, vil være tvunget til at indtage måltidet, såfremt denne i stedet måtte ønske noget andet.

På baggrund af sagens faktiske omstændigheder, samt det netop udsendte Styresignal i SKM 2011.829, mener vi at Skatterådets skal ændre SKAT's indstilling til et "JA"."

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at virksomheden kan fradrage moms, ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar, på bespisning af virksomhedens ansatte i forbindelse med overarbejde i spidsbelastningsperioder.

Lovgrundlag

Momsloven § 42, stk.1, nr. 1, jf. lovbek. nr. 287 af 28. marts 2011:

"Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

1. kost til virksomhedens indehaver og personale..."

Praksis

EF-domstolen udtalte i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, at 6. momsdirektivs artikel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at denne bestemmelse på den ene side ikke omfatter vederlagsfri servering af måltider i virksomheders kantiner for forretningsforbindelser under møder, der afholdes i disse virksomheders lokaler, når det fremgår af objektive data - hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve - at disse måltider serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter. På den anden side omfatter den nævnte bestemmelse principielt en virksomheds vederlagsfrie servering af måltider for dens personale i virksomhedens lokaler, medmindre - hvilket det ligeledes tilkommer den forelæggende ret at vurdere - virksomhedens behov for at sikre, at møder i arbejdet forløber sammenhængende og godt, gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisningen. Det fremgår nærmere af sagen:

"59 Det bemærkes for det første, at Danfoss uden at blive modsagt af den danske regering har forklaret, at de omhandlede måltider, der udgør mindre end 1% af de for personalet serverede måltider, idet resten serveres mod vederlag, udelukkende serveres under møder med deltagelse af ansatte, der kommer fra flere forskellige lande, når de møder op på virksomhedens hovedsæde. Som selskabet gjorde gældende under retsmødet, består virksomhedens interesse i at servere mad og drikke for dens medarbejdere specielt under møder, der afholdes i virksomheden, deri, at den er i stand til at tilrettelægge denne bespisning rationelt og effektivt, idet den kontrollerer disse arbejdsfrokosters deltagerkreds samt deres sted og tidspunkt. ...

61 For det andet bemærkes, at de omhandlede måltider, således som det blev oplyst af Danfoss under retsmødet, består af smørrebrød og kolde anretninger, som i tilfælde af særlige omstændigheder serveres i mødelokalet. Det fremgår af disse oplysninger, at de ansatte hverken har et valg med hensyn til, hvor eller hvornår måltidet indtages, lige så lidt som med hensyn til dets art, idet arbejdsgiveren selv er ansvarlig for disse valg.

62 Under sådanne særlige omstændigheder finder arbejdsgiverens servering af måltider for de ansatte ikke sted med henblik på disses private behov, og den foretages til formål, der ikke er virksomheden uvedkommende. Den personlige fordel, som de ansatte herved opnår, er blot af underordnet betydning i forhold til virksomhedens behov.

63 De særlige omstændigheder, der kendetegner virksomhedens organisation, udgør således et indicium for, at de ydelser, der består i gratis bespisning af de ansatte, leveres med henblik på formål, der ikke er virksomheden uvedkommende.

64 Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret i lyset af de fortolkningsbidrag, der er givet af Domstolen, at fastslå, om de særlige omstændigheder i de tvister, der er indbragt for retten i hovedsagen, under hensyn til de pågældende selskabers behov nødvendiggør, at arbejdsgiveren sørger for gratis bespisning af forretningsforbindelser og personale, når der afholdes møder i forbindelse med arbejdet i disse selskaber."

Det fremgår af SKM2010.622.SKAT , som er indarbejdet i Momsvejledningen 2011-2, afsnit J.3.1.1 , at:

"Det er Skatteministeriets opfattelse, at servering inden for et fastsat mødetidsrum finder sted med henblik på varetagelse af strengt erhvervsmæssige formål. Se SKM2010.622.SKAT .

Betingelserne for fradragsret for servering under møder i virksomheden anses for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):

Betingelserne for fradragsret anses ikke for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):

Det fremgår videre af styresignalet i SKM2011.829.SKAT , at Skatteministeriet er af den opfattelse, at betingelserne for fradragsret for moms ved bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde er opfyldt, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

Begrundelse

For det første fremgår det af momsloven § 42, stk.1, nr. 1, at virksomheder ikke kan fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører kost til virksomhedens indehaver og personale.

For det andet fremgår det af EU-domstolens dom i sag C-371/07, at der som udgangspunkt ikke er fradragsret ved vederlagsfri servering af måltider for personalet i virksomhedens lokaler.

Særlige omstændigheder skal være opfyldt for, at der kan indrømmes fradrag for moms af udgifter til bespisning af personale, jf. EU-domstolens dom i sagen C-371/07. Det er et krav, at arbejdsgiverens servering af måltider for de ansatte ikke finder sted med henblik på disses private behov, og at den foretages til formål, der ikke er virksomheden uvedkommende. Den personlige fordel, som de ansatte herved opnår, er blot af underordnet betydning i forhold til virksomhedens behov, jf. pr. 62. For det første skal der være tale om møder, hvor det er i virksomhedens interesse, at tilrettelægge bespisningen rationelt og effektivt, idet den kontrollerer disse arbejdsfrokosters deltagerkreds samt deres sted og tidspunkt, jf. pr. 59. For det andet skal der være tale om, at de ansatte hverken har et valg med hensyn til hvor eller hvornår måltidet indtages, lige så lidt som med hensyn til dets art, idet arbejdsgiveren selv er ansvarlig for disse valg, jf. pr. 61. Det fremgår videre af pr. 64, at det tilkommer den forelæggende ret, at fastslå om de særlige omstændigheder nødvendiggør, at arbejdsgiveren sørger for gratis bespisning af forretningsforbindelser og personale, når der afholdes møder i forbindelse med arbejdet.

Skatteministeriet er af den opfattelse, at betingelserne for fradragsret for moms ved bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde er opfyldt, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde, jf. SKM2011.829.SKAT .

Overarbejde i høsttiden er en almindeligt forekommende hændelse, som er en del af det normale arbejdsmønster i en landbrugsvirksomhed, og som såvel spørger som medarbejdere kan forudse vil komme. Medarbejderne er ikke i praksis tvunget til at modtage bespisningen stillet til rådighed af spørger og kan i stedet vælge at medbringe madpakke. Måltidet skal ikke nødvendigvis indtages samtidig med de øvrige høstmedarbejdere.

Der er lagt vægt på, at EF-domstolen i sag C-371/07, Danfoss A/S og AstraZeneca A/S tog stilling til følgende omstændigheder: De omhandlede måltider, der udgør mindre end 1% af de for personalet serverede måltider, idet resten serveres mod vederlag, udelukkende serveres under møder med deltagelse af ansatte, der kommer fra flere forskellige lande, når de møder op på virksomhedens hovedsæde. Efter Skatteministeriets opfattelse er der i denne situation ganske særlige omstændigheder, som gør, at de ansatte, for at udnytte tilstedeværelsen på hovedkontoret bedst muligt, bespises i virksomhedens interesse af virksomheden. Denne undtagelse fra momslovens ordlyd skal ses i lyset af ordlyden af loven, nemlig, at virksomheder ikke kan fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører kost til virksomhedens indehaver og personale. Efter Skatteministeriets opfattelse vil det være et krav, at der er ganske særlige omstændigheder, som begrunder fravigelse fra lovens ordlyd.

Bespisning af medarbejderne i forbindelse med overarbejde i høsttiden vil derfor være at anse for daglig bespisning af medarbejderne, og der er ikke fradragsret for moms af udgiften til bespisning af medarbejderne.

Skatteministeriet indstiller derfor, at Skatterådet besvarer spørgsmålet med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde Skatteministeriets begrundelse og indstilling.