Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-02-2004
Offentliggjort:24-02-2004
SKM-nr:SKM2004.81.TSS
Journalnr.:99/03-4751-00424
Referencer.:Kursgevinstloven
Dokumenttype:Meddelelse


Fortolkning af genoptagelsescirkulære 2003-26

Låneomkostninger vedr. lån, der er optaget og indfriet til præcis samme kurs er omfattet af TSS-cirkulære 2003-26


I TSS-cirkulære 2003-26 beskrev Told- og Skattestyrelsen hvilke skatteydere og omkostninger, der var omfattet af Vestre Landsrets dom SKM2003.205.VLR . Omfattet er ifølge cirkulæret selskaber, der har optaget et lån i dkr. til kurs pari og hvor lånet er indfriet til kurs pari i indkomståret 1995 eller senere og som har afholdt låneomkostninger i forbindelse med stiftelse og indfrielse af denne gæld. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er fradrag for disse omkostninger efter andre bestemmelser.

Lån i udenlandsk valuta, som stiftes og indfries til kurs pari var omfattet af TSS-cirkulære 1999-39 , i det omfang der rent faktisk konstateredes en gevinst eller et tab, jf. meddelelsen SKM2001.392.TSS .

I de ganske få tilfælde hvor der måtte være tale om, at låneoptagelsen og indfrielsen er sket til præcis samme kurs skal det hermed meddeles, at de er omfattet af TSS-cirkulære 2003-26 .