Dokumentets metadata

Nedrivning af en gammel fabriksbygning blev anset for at være en forbedringsudgift

Ligningsrådet fandt, at udgiften til nedrivning af en gammel fabriksbygning kunne anses for en forbedringsudgift, der kunne tillægges anskaffelsessummen, i det omfang udgiften var afholdt med henblik på forøgelse af ejendommens handelsværdi, og udgiften ikke tidligere var kommet til fradrag eller på anden måde havde påvirket indkomstopgørelsen eller var dækket af skattefrie tilskud, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.

Ligningsrådet har ved en bindende forhåndsbesked taget stilling til, hvorvidt udgifter til nedrivning af en gammel fabriksbygning kan anses for at være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.

Spørgsmål

Kan udgiften til nedrivning af en gammel fabriksbygning anses for at være en del af ejendommens anskaffelsessum eller betragtes som en forbedring af den faste ejendom?

Svar

Ja, udgiften til nedrivning af en gammel fabriksbygning kan anses for en forbedringsudgift, der kan tillægges anskaffelsessummen, i det omfang udgiften er afholdt med henblik på forøgelse af ejendommens handelsværdi, og udgiften ikke tidligere er kommet til fradrag eller på anden måde har påvirket indkomstopgørelsen eller er dækket af skattefrie tilskud, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ApS erhvervede med overtagelse pr. 30. juni 2001 en tidligere fabrik for 650.000 kr.

Kort efter købet af den tidligere fabrik blev der foretaget en nedrivning af en gammel fabriksbygning til en nedrivningsudgift af 250.000 kr. Der blev ikke foretaget nogen opførelse af anden bygning på grunden i tilknytning til nedrivningen. Nedrivningsomkostningerne kunne derfor ikke afskrives som en del af anlægsudgiften til en ny bygning.

Repræsentanten havde oplyst, at købsprisen angiveligt blev fastsat efter, at køberen skulle afholde nedrivningsomkostningerne, idet fjernelsen af den gamle fabriksbygning blev anset for at ville forbedre ejendommens værdi. Endvidere oplyste repræsentanten, at udfaldet af den bindende forhåndsbesked alene ville have fremadrettet betydning, det vil sige i forbindelse med et eventuelt salg.

A ApS ønskede derfor oplyst, om nedrivningsomkostningerne kunne anses for at være en del af ejendommens anskaffelsessum eller kunne betragtes som en forbedring af den faste ejendom.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, at anskaffelsessummen kan forhøjes med et fast tillæg på 10.000 kr. pr. år for anskaffelsesåret og for hvert følgende kalenderår, dog tidligst fra 1993. Det faste tillæg gives, hvad enten der er foretaget forbedrings- eller vedligeholdelsesudgifter på ejendommen eller ej.

Herudover kan anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, forhøjes med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedringer, i det omfang udgifterne overstiger det faste tillæg på 10.000 kr. pr. år. (For ejendomme, der er anskaffet før den 19. maj 1993 medtages alene udgifter, der er afholdt efter den 1. januar 1993.) Det er forudsat, at udgifterne ikke er kommet til fradrag eller på anden måde har påvirket indkomstopgørelsen eller er dækket af skattefrie tilskud.

Ved afholdelse af udgifter til nedrivning af en bygning, er der tale om udgifter, der afholdes i forbindelse med den pågældende faste ejendom, som bygningen udgør en del af.

Efter styrelsens opfattelse kunne nedrivningsudgifterne anses for at være forbedringsudgifter, i det omfang udgifterne blev afholdt med henblik på forøgelse af ejendommens handelsværdi.

Som følge heraf indstillede styrelsen, at udgifter til nedrivning af en bygning kan tillægges anskaffelsessummen for den pågældende ejendom, idet det dog er forudsat, at de pågældende udgifter ikke tidligere er kommet til fradrag eller på anden måde har påvirket indkomstopgørelsen eller er dækket af skattefrie tilskud, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.

Ligningsrådet tiltrådte indstillingen