Dokumentets metadata

Lønindeholdelse - manglende møde

SKATs afgørelser om pålæg af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke havde afholdt personligt møde med klageren trods anmodning herom.

Klagen vedrører pålæg om lønindeholdelse.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT Inddrivelsescentret har iværksat lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocent på 22.

Landsskatteretten annullerer SKAT Inddrivelsescentrets afgørelser.

Sagens oplysninger
Ved brev af 19. maj 2010 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2007 og 2008 samt en parkeringsafgift. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 112.070 kr.

Ved brev af 21. juni 2010 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af to parkeringsafgifter. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 1.770 kr.

Ved brev af 3. september 2010 varslede SKAT Inddrivelsescentret, at hvis restancen ikke blev betalt, ville SKAT foretage lønindeholdelse.

Den 14. september 2010 sendte klageren en mail til SKAT med følgende indhold:

"Jeg skal hermed bekræfte modtagelsen af SKAT's skrivelse af den 7. ds. vedr. varsling af lønindeholdelse af påståede skatterestancer. Jeg har lidt svært ved at forholde mig hertil al den stund, at jeg tidligere har påpeget urigtighederne i SKAT's opgørelse jfr. de tilsendte opgørelser af den 9. april 2010. Jeg skal derfor bede om et møde, hvor der vil være mulighed for at gennemgå disse opgørelser således at der kan skabes enighed om, hvorvidt jeg har en skatterestance."

Ved 3 afgørelser af 27. september 2010 iværksatte SKAT Inddrivelsescentret lønindeholdelse for restancer vedrørende underholdsbidrag, personskat, arbejdsmarkedsbidrag, parkeringsafgifter og gebyr. Det fremgår af afgørelserne, at der foretages lønindeholdelse i overensstemmelse med varslet, da klageren ikke har reageret på SKATs varsel.

Den 29. september 2010 sendte klageren en mail til SKAT, hvor han blandt andet gjorde opmærksom på, at det ikke var korrekt, at han ikke havde reageret på SKATs tidligere henvendelser.

SKAT Inddrivelsescentret besvarede klagerens henvendelse ved mail af 4. oktober 2010. Af mailen fremgår blandt andet følgende:

"Jeg har nu overtaget din sag og via gennemgang kan jeg bekræfte at vi har modtaget din anmodning om møde. Det er desværre således at fra d. 1/1-2010 ikke længere kan lade sig gøre at aftale et personligt møde i Personinddrivelsen.

D.d. har jeg tilbagekaldt iværksatte lønindeholdelse og slettet gebyret for afgørelsen."

Den 4. oktober 2010 sendte klageren en mail til SKAT med følgende indhold:

"Tak for svar. Jeg kan ganske enkelt ikke acceptere, at det ikke er muligt at møde personligt og gennemgå de opgørelser punkt for punkt, betaling for betaling. Jeg ønsker denne personlige gennemgang da jeg mener at de fremsendte opgørelser for det første er forkerte og for det andet er komplet umulige at afstemme med egen noteringer.

Jeg skal derfor fastholde min begæring om et personligt møde. Mener SKAT fortsat at dette ikke kan lade sig gøre, skal jeg bede om oplysning om hvilket hjemmelsgrundlag den afgørelse er truffet på lige som jeg skal udbede mig en ankevejledning - begge dele iht. Forvaltningslovens bestemmelser."

Ved mail af 18. oktober 2010 svarede SKAT Inddrivelsescentret klageren således:

"Jeg må med beklagelse meddele dig, at jeg fortsat ikke har fået svar fra min afdelingsleder vedrørende personlig fremmøde i nærliggende Skattecenter.

I mellem tiden vil jeg foreslå, at du fremsender kopi af kvitteringer vedrørende dine indbetalinger, således at vi kan påbegynde gennemgang af sagen ud fra dine uoverensstemmelser."

Klageren fremsendte ikke kopi af kvitteringer vedrørende indbetalinger.

Ved brev af 19. januar 2011 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2009. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 2.045 kr.

Ved brev af 21. februar 2011 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af restskat for indkomståret 2009. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 28.551 kr.

Ved brev af 18. april 2011 rykkede SKAT Inddrivelsescentret klageren for betaling af en parkeringsafgift. Inkl. gebyr for rykkerbrevet på 250 kr. skulle klageren betale 1.010 kr.

Ved brev til klageren af 26. juli 2011 varslede SKAT Inddrivelsescentret, at de ville foretage lønindeholdelse med 22 %.

Den 27. juli 2011 sendte klageren en mail til SKAT med følgende indhold:

"Jeg skal hermed bekræfte modtagelsen af endnu en skrivelse i ovenstående sag - nemlig SKAT's skrivelse af den 25. ds.

Da jeg endnu ikke har modtaget svar på min nedstående og tidligere henvendelser i sagen skal jeg endnu en gang afvise sagen."

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelser
Der er iværksat lønindeholdelse hos klageren med 22 % til dækning af klagerens gæld.

Lønindeholdelse er iværksat, da klageren ikke har reageret på SKATs varsel om lønindeholdelse.

Lønindeholdelsen er foretaget efter reglerne i kapitel 5 i inddrivelsesbekendtgørelsen, jf. inddrivelseslovens § 10.

Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT Inddrivelsescentret fastholdt afgørelserne.

Klagerens påstand og argumenter
Klageren har fremsat påstand om, at lønindeholdelsen ophæves.

Det er ikke korrekt, at klageren ikke har reageret på SKATs varslingsskrivelser. Klageren har gentagne gange henvendt sig til SKAT, da han ikke er enig i opgørelserne.

Klageren har forsøgt at få SKAT til at erkende, at de tidligere skatterestancer for længst er enten betalt eller forældet, og han har i den forbindelse forsøgt at få arrangeret et personligt møde.

SKAT har imidlertid truffet afgørelse uden at tage stilling til klagerens indsigelser og tilsidesat forvaltningsloven ved ikke at give klageren mulighed for et personligt møde med SKAT. SKAT har ignoreret klagerens henvendelser, hvilket er en overtrædelse af god forvaltningsskik.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT Inddrivelsescentret ikke har afholdt møde med klageren, trods hans gentagne anmodninger herom.

Som begrundelse har SKAT Inddrivelsescentret først henvist til, at det fra 1. januar 2010 ikke længere kan lade sig gøre at aftale et personligt møde i Personinddrivelsen, og derefter henvist til, at afdelingslederen ikke har svaret vedrørende personligt fremmøde i nærliggende skattecenter.

Det må antages, at en part i en afgørelsessag efter almindelige forvaltningsretlige principper har krav på at få adgang til at afgive en partsudtalelse mundtligt ved personligt fremmøde, se således John Vogter: Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, side 402 ff.

I skatteministeriets høringsnotat til Folketingets skatteudvalg angående forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse (L112) anførte ministeriet endvidere til høringssvar fra Kommunernes Landsforening og Foreningen af Pantefogeder om disses betænkeligheder ved den forslåede effektivisering af inddrivelsesopgaven følgende:

"Det vil naturligvis indgå i overvejelserne om den fremtidige organisering, hvorledes opgaveløsningen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt for borgerne, og det vil selvsagt i den forbindelse være relevant at trække på erfaringer fra den nuværende inddrivelse i såvel kommunerne som i staten.

Det vil i øvrigt være op til borgeren at vælge, hvorvidt der foretrækkes personligt fremmøde, telefon, brev eller mail. Endvidere vil eventuelle muligheder for nye og andre måder at servicere borgerne på kunne komme på tale. Eksempelvis skal det overvejes, om myndighederne i særlige situationer kan komme ud til borgerne i stedet for, at borgerne altid skal komme til myndighederne."

Både forvaltningsretlige regler og forarbejderne til opkrævnings- og inddrivelsesloven tilsiger således, at en skyldner har krav på at kunne afgive en udtalelse ved personligt fremmøde hos restanceinddrivelsesmyndigheden, som er SKAT. Det må derfor også påhvile SKAT at indrette sig således, at et sådant møde kan finde sted.

Det må derfor anses for en fejl, at SKAT Inddrivelsescentret ikke imødekom klagerens anmodning om et møde forud for afgørelserne om iværksættelse af lønindeholdelse.

Partshøringsregler anses som garantiforskrifter. Tilsidesættelse af garantiforskrifter skaber en formodning for, at afgørelsen er påvirket af fejlen, se således Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 2. udgave, side 857 ff.

Der er ikke grundlag for at anse denne formodning for afkræftet. Det kan i den henseende ikke tillægges betydning, at klageren undlod at følge SKAT Inddrivelsescentrets opfordring til at fremsende kopi af kvitteringer.

Landsskatteretten anser derfor afgørelserne om at iværksættelse lønindeholdelse for ugyldige. Disse afgørelser annulleres derfor.