Dokumentets dato: | 21-02-2012 |
Offentliggjort: | 06-03-2012 |
SKM-nr: | SKM2012.139.SR |
Journalnr.: | 11-110429 |
Referencer.: | Ligningsloven Afskrivningsloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger kan få fradrag for udgifter til indgåelse af sponsoraftale med en fodboldklub. Aftalen indeholder bl.a. modydelser som reklame for spørgers erhverv i lokalområdet på streamers, spillerbusser mv., årskort til klubbens hjemmebanekampe samt ret til udbytte ved eventuelt spillersalg.
Spørgsmål
Kan spørger få fradrag for 20.000 kr i indkomstopgørelsen efter reglerne i LL § 8 (reklameudgift), hvis spørger indbetaler 20.000 kr + moms til investorgruppen G som består af landmænd fra landsdelen A, som aktivt støtter arbejdet omkring ungdoms elite fodbold i fodboldklubben B?
Svar
Nej, se indstilling og begrundelse
Beskrivelse af de faktiske forhold
Ifølge indsendt materiale kan en landmand fra landsdelen A betale en andel på eksempelvis 20.000 kr. + moms og være en del af investorgruppen G, som støtter arbejdet omkring ungdoms elite fodbold i fodboldklubben B.
Formålet er først og fremmest, at forbedre landmændenes image og omdømme hos lokalbefolkningen samt markedsføre As aktive landmænd. Derudover ligger der en mulighed for gevinst ved eventuelt videresalg af "flyveklare" spillere i B.
Det fremgår af materialet, hvordan det er tanken at synliggøre denne gruppe og dermed synligheden af den investering, som gøres. Det vil dreje sig om skilte på stadion, omtale i de lokale ugeaviser og det lokale dagblad, omtale samt beskrivelse på Bs og netværket Ds hjemmeside, "streamers" til at sætte bag på f.eks. roevognen, trøjesponsor, kampsponsor mv.
Det fremgår endvidere af materialet, hvad landbrugspakken indeholder af personlige udbytter:
Skilt m/slogan på alle Bs spillerbusser
2 årskort
5 streamers med slogan
Stor bandereklame på hjemmebanen
Navn på Bs hjemmeside
Reklame m/slogan på Bs udebanespillertrøjer (front)
Link til landmand.dk eller anden informativ hjemmeside
Udbytte ved eventuelt spillersalg.
Det fremgår derudover af materialet, at G er optaget som forening i Bs netværk D med 4 pladser samt ret til:
Det er oplyst, at det ikke er den enkelte landmand - sponsor - som får sit navn anført i forbindelse med reklamerne, men derimod et nærmere angiven slogan for spørgers erhverv.
Årskortene tildeles landmanden personligt. Tilsvarende udbetales udbytte ved spillersalg til landmanden personligt.
Det fremgår af oplysningerne på Bs hjemmeside, at et årskort (voksen) har en værdi på x kr., og at prisen for at blive medlem af D er y kr. pr. år.
Kontrakten, som indgås mellem B ApS og den pågældende sponsor er sålydende:
"§ 1
Sponsoren forpligter sig til at indbetale årligt 20.000 kr. til B i 2½ år eller samlet 50.000 kr. Ydelserne forfalder for 2010 senest den 31.12.2010. Fremover forfalder ydelserne den 01.10.
§ 2
Af den årlige rate på 20.000 kr. udgør 19.000 kr. sponsorydelse, som giver sponsoren ret til de i prospektet nævnte sponsorydelser, mens et beløb på 1.000 kr. udgør indskud i ordningen B Invest. For perioden 01.01.- 30.06.2013 betales 10.000 kr., hvoraf sponsoratet andrager 9.500 kr. og indskud i B Invest 500 kr.
§ 3
Ordningen i B Invest løber således i 2½ år eller så længe sponsoren indbetaler det årlige beløb.
Indskuddet i B Invest giver sponsoren ret til at modtage andel af alle nettoindbetalinger, der tilgår B, som følge af spillersalg inden for den sæson, hvor raten er betalt.
Under forudsætning af, at der tegnes 10 andele i B Invest, udloddes der samlet 50 % af de modtagne indbetalinger ved spillersalg. Ved tegning af færre andele end 10 nedsættes puljen forholdsmæssigt, således at puljen fx ved tegning af 5 andele udgør 25 %. Selv om antallet af andele overstiger 10, vil kvoten, der tilgår B Invest ikke kunne overstige 50 %. B bestemmer, om der i ordningens løbetid optages nye medlemmer og antallet heraf.
Bindende tegning af nye medlemmer skal dog ske i den periode, hvor DBUs transfervindue er lukket.
§ 4
Ved hvert spillersalg fordeles beløbet, der tilkommer B Invest , mellem sponsorerne i forhold til de indskud på 1.000 kr., som hver sponsor har indbetalt på tidspunktet for salget, dvs. at sponsorer, der har været med fra start modtager udlodning i år 2 for 2 andele og i år 3 for 3 andele etc.
§ 5
Udbetalinger til sponsorerne udløses ved salg af:
Alle spillere, med hvem B indgår spillekontrakt med. (Liste over B's nuværende kontraktspillere vil blive udleveret til sponsorerne).
2. gangs salg af ovennævnte er ligeledes omfattet af kontrakten. Dette gælder også, hvis en sponsor er ophørt i ordningen og en spiller som er solgt i det tidsrum hvor sponsoren har været deltager i ordningen videresælges. I disse tilfælde skal sponsoren have sin forholdsmæssige andel af overgangssummen.
§ 6
B forpligter sig til at afregne forfaldne beløb til sponsorerne senest 30 dage efter betaling er modtaget hos B.
§ 7
B træffer suverænt bestemmelse om, hvorvidt salg af spillere skal gennemføres, og sponsorerne har ingen indflydelse på forhandlinger om og vilkår for spillersalg.
§ 8
Sponsorerne forudsættes bekendt med indholdet af DBUs standardspillerkontrakt og accepterer dennes vilkår, herunder vilkårene om klubskifteregler.
§ 9
Hvis en sponsor - efter skriftligt påkrav med 10 dages betalingsvarsel - undlader at indbetale forfaldne ydelser, jf. § 1, udgår vedkommende uden refusion af B Invest, og ethvert krav på fremtidige udbetalinger bortfalder straks.
§ 10
En sponsor vil kunne overdage sin(e) andel(e) i B Invest efter forudgående indhentet skriftligt samtykke fra B. Afslag på en sådan ordning skal indeholde en saglig begrundelse.
§ 11
Enhver forpligtelse i henhold til denne kontrakt bortfalder for hver af parterne, såfremt B mister retten til at drive betalt fodbold.
§ 12
Sponsorerne indbydes til minimum et møde hvert år, hvor der informeres om de sportslige og økonomiske resultater samt den fremtidige strategi og økonomi for B."
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgers repræsentant har anført, at det er et godt initiativ og god reklame for deres landmænd, som på den måde bliver mere synlige.
Der er ikke fremført bemærkninger til Skatteministeriets sagsfremstilling i forbindelse med partshøringen.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Det ønskes bekræftet, at spørger kan få fradrag for 20.000 kr i indkomstopgørelsen efter reglerne i LL § 8 (reklameudgift), hvis spørger indbetaler 20.000 kr + moms til investorgruppen G som består af landmænd fra A, som aktivt støtter arbejdet omkring ungdoms elite fodbold i B.
Lovgrundlag
Ligningslovens § 8, stk. 1:
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår
Ifølge forarbejderne til ligningslovens § 8, stk. 1 forudsætter fradrag for reklameudgifter, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelsagtigt bemærket.
Virksomheder, der yder sponsorbidrag til sport, kulturelle formål, hjælpeorganisationer og lignende mod til gengæld at opnå ret til at få reklame for deres navn eller firmamærke, kan fradrage sådanne udgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, der står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.
Afskrivningslovens § 1
"Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter."
Afskrivningslovens § 40, stk. 2:
"Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. .."
Praksis
Spørgsmålet i sagen var, om H1 A/S kunne fradrage den del af selskabets udgifter til sponsorkontrakter, der vedrørte fodboldbilletter, og som blev anvendt til udlodning i forbindelse med salgskampagner eller som præmie ved konkurrencer som reklameudgifter i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.
Retten bemærkede, at Højesteret i SKM2006.398.HR , i en sag mellem de samme parter om fradrag for moms for den samme sponsorudgift har fastslået, at afgørelsen af, hvilket omfang der kan fradrages moms af en sponsorudgift til fodboldbilletter, skal træffes på grundlag af den brug, sponsor har gjort af billetterne. Højesteret fandt, at de billetter, som blev udloddet i forbindelse med salgskampagner eller anvendt som præmie i konkurrencer uanset deres værdi ikke kunne sidestilles med reklameartikler men havde karakter af gaveydelser.
Retten anførte, at de faktiske forhold i Højesterets dom fuldstændig svarer til de faktiske forhold i denne sag. På den baggrund fandt retten, at det fulgte af Højesterets dom, at billetterne også i relation til ligningslovens § 8, stk. 1, har karakter af gaveydelser, og at der som følge deraf ikke kan ske fradrag for billetternes værdi som reklameudgift. Skatteministeriet fik derfor medhold i denne del af sagen.
Skatteministeriet havde på grundlag af en skønserklæring taget bekræftende til genmæle over for H1 A/S' påstand vedrørende værdiansættelsen af fodboldbilletterne
Et selskab havde foretaget indbetalinger til en fodboldklub mod andel i et eventuelt provenu, hvis to navngivne spillere blev solgt inden for kontraktperioden.
Selskabet drev virksomhed med køb og salg af aktier og obligationer, og selskabets eneanpartshaver var formand for bestyrelsen i fodboldklubben.
Skatteministeriet fik medhold i, at udgifterne til fodboldklubben ikke var foretaget som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed, men derimod var afholdt i hovedanpartshaverens interesse.
Udgiften kunne derfor hverken fratrækkes eller afskrives i selskabet, og hovedanpartshaveren blev beskattet af beløbet som maskeret udlodning.
Begrundelse
Det ønskes bekræftet, at spørger kan få fradrag for 20.000 kr i indkomstopgørelsen som en reklameudgift, hvis spørger indbetaler 20.000 kr + moms til investorgruppen som består af landmænd fra A, som aktivt støtter arbejdet omkring ungdoms elite fodbold i B.
Den enkelte landmand indgår ifølge de fremlagte oplysninger en sponsoraftale med fodboldklubben B ApS. Ydelsen udgør årligt 20.000 kr. i 2 ½ år eller sammenlagt 50.000 kr.
Som modydelse til betalingen får sponsoren ret til de sponsorydelser, som fremgår af det fremlagte prospekt, eksempelvis reklame på spillerbusser, bande på hjemmebanen, spillernes udebanetrøjer, årskort, udbytte ved eventuelt spillersalg samt et medlemskab af netværket D. Sidstnævnte dog igennem foreningen G.
For så vidt angår sponsorbetalingerne fremgår det, at ud af den årlige betaling på 20.000 kr. udgør de 19.000 kr. betaling for sponsorydelserne mens de 1.000 kr. udgør indskud i ordningen B Invest.
Sponsoraftalen indeholder således flere elementer, og det er derfor Skatteministeriets vurdering, at det er nødvendigt at vurdere sponsorudgifterne i relation til hvilke modydelser, der modtages.
Aftalen findes at indeholde følgende elementer:
· Reklame
- skilt med slogan på Bs spillerbusser
- streamers med slogan
- bandereklame på hjemmebanen
- navn på Bs hjemmeside
- reklame med slogan på Bs udebanespillertrøjer
· Tillægsydelser
- 2 årskort
- medlemskab af netværket D via foreningen G.
· Transferrettigheder
- Ret til udbytte ved spillersalg
Ad. Reklame
Efter ligningslovens § 8, stk. 1, er der fradragsret for reklameudgifter, der er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder af forretningsmæssige grunde, dvs. afholdt for bl.a. at fremme virksomhedens interesser ved at gøre denne kendt og fordelagtigt bemærket.
Sponsorbidrag til sport, kulturelle formål, hjælpeorganisationer og lignende kan fratrækkes som reklameudgifter, hvis der til gengæld opnås ret til at få reklame for virksomhedens navn eller firmamærke, og når virksomheden opnår en reklameværdi, der står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.
Udgangspunktet er således, at der er fradrag for den værdi af sponsorydelserne, som kan henføres til reklameelementerne.
Det er imidlertid oplyst, at det ikke er den enkelte landmands (sponsors) navn, som vil blive påført i forbindelse med reklamerne, men derimod det pågældende slogan, uanset det er den enkelte landmand, som indgår sponsoraftalen med fodboldklubben.
Via sponsoraftalen får den enkelte landmand således udelukkende en reklame for landbrugserhvervet i A som sådan. Dette fremgår da også af prospektet, idet det heri er anført:
"Formålet er endnu engang først og fremmest at forbedre vores image og omdømme hos lokalbefolkningen samt markedsføre As aktive landmænd. ... Landbruget er ubetinget det største og mest stabile erhverv i A og dets betydning for landsdelen er uomtvistelig. Dette er vi flere, som syntes, at vi skal vise og samtidig skal det være med til, at vi opnår den fornødne respekt og forståelse for vores erhverv."
Skatteministeren redegør i TfS1987.560 som svar på spørgsmål 1501 af 17. juli 1987 om praksis med hensyn til reglerne for sponsorbidrag til sportslige og kulturelle aktiviteter og udtaler bl.a.:
"Sponsorers bidrag til fodboldklubber og andre sportsklubber kan fradrages som driftsudgifter, såfremt sponsorerne opnår en hertil svarende ret til reklame. Fradragsretten må forudsætte, at sponsorens identitet (navn eller firmamærke (logo)) direkte fremgår af skiltning eller lignende."
Sloganet vil klart tilkendegive, at investorgruppen G, der består af landmænd fra A, er sponsor for B, men det vil som tidligere nævnt ikke fremgå, hvilke konkrete landmænd fra A, der har ydet sponsorbidrag, endsige hvor mange.
Skatteministeriet finder på den baggrund ikke, at forudsætningen om, at sponsorens identitet fremgår af skiltningen mv., jf. Skatteministerens udtalelse i TfS1987.560, er opfyldt. Dette uanset investorgruppen udelukkende består af landmænd fra landsdelen A.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørger ikke kan fratrække et beløb svarende til de udgifter, som medgår til reklametiltagene, idet spørgers identitet ikke fremgår, hvorved spørger ikke opnår en reklame for sin egen virksomhed.
Ad. Tillægsydelser
For så vidt angår de 2 årskort, som spørger får som modydelse til sponsorbetalingen er det Skatteministeriets opfattelse, at disse ikke har element af reklameværdi for spørger. Spørger får adgang for 2 personer til at se alle hjemmekampe i B.
Tilsvarende gælder for så vidt angår medlemskabet af D, at dette ikke har element af reklameværdi for spørger.
I SKM2011.402.BR fandt retten, at fodboldbilletter i relation til ligningslovens § 8, stk. 1, har karakter af gaveydelser, og at der som følge deraf ikke kan ske fradrag for værdien heraf som reklameudgift.
Skatteministeriet finder, at dette tilsvarende må gælde, i det omfang der ydes årskort til en fodboldklubs hjemmekampe, og disse årskort benyttes privat af sponsoren. Med henvisning til afgørelsen i SKM2011.402.BR finder Skatteministeriet derfor, at spørger ikke har fradrag for værdien af årskortene som reklameudgifter.
For så vidt angår netværket D er det oplyst, at det er foreningen G som opnår medlemskab af netværket. Foreningen råder således over et antal pladser til netværkets aktiviteter, som kan benyttes af de enkelte landmænd, som indgår sponsorkontrakt med B.
På dette grundlag finder Skatteministeriet ikke, at spørger har fradragsret for den værdi, som medlemskabet måtte have.
Ad. Transferrettigheder
Det fremgår af prospektet, at spørger via sponsoratet vil få ret til udbytte ved evt. spillersalg.
De nærmere betingelser herfor fremgår af den kontrakt, som indgås mellem B og den enkelte sponsor.
I henhold hertil får sponsoren ret til at modtage andel af alle nettoindbetalinger, der tilgår B, som følge af spillersalg inden for den sæson, hvor raten er betalt, jf. § 3. Udbetaling til sponsorerne udløses ved salg af alle spillere, med hvem B indgår spillerkontrakt med, idet 2. gangs salg ligeledes er omfattet af kontrakten, jf. § 5.
En sponsor kan overdrage sin andel i B Invest efter samtykke fra B, jf. § 10.
Det fremgår ligeledes, at indskuddet udgør 1.000 kr. pr. år.
Skatteministeriet finder ikke, at ydelsen kan falde ind under ligningslovens § 8, stk. 1 om reklameudgifter.
Ved erhvervelse af retten ifølge en udbyttekontrakt, kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Det er en grundlæggende betingelse for afskrivningsretten efter afskrivningslovens bestemmelser, at aktivet benyttes erhvervsmæssigt, jf. afskrivningslovens § 1.
I SKM2011.327.BR , som vedrørte spørgsmålet om fradragsret for indbetalinger til en fodboldklub mod andel i et eventuelt provenu, hvis to navngivne spillere blev solgt inden for kontraktperioden fandt retten, at dispositionerne efter deres omfang og karakter ikke kunne anses som et naturligt forretningsmæssigt led i selskabets virksomhed, og at udgifterne til køb af rettighederne herefter ikke kunne anses afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Da rettighederne heller ikke kunne anses anskaffet med erhvervsmæssigt formål, var der hverken fradragsret efter SL § 6 eller afskrivningsret efter AL § 40, jf. § 1.
Da rettighederne til udbytte ved spillersalg i nærværende sag heller ikke kan anses for anskaffet med erhvervsmæssigt formål, finder Skatteministeriet med henvisning til afgørelsen i SKM2011.327.BR , at spørger ikke kan fradrage udgiften til B Invest efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ligesom der ikke kan foretages afskrivninger efter afskrivningslovens § 40, jf. afskrivningslovens § 1.
Sammenfatning
Det er sammenfattende Skatteministeriets vurdering, at spørger i det hele ikke kan fradrage udgifterne til sponsoraftalen, da udgifterne under henvisning til det under de enkelte modydelsesgrupper anførte hverken findes, dels at medføre en reklameværdi for spørger., jf. ligningslovens § 8, stk. 1 eller dels at være afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten i spørgers erhvervsvirksomhed, jf. statsskattelovens § 6,stk. 1, litra a.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares samlet med "Nej, se indstilling og begrundelse".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.