Dokumentets metadata

Selskabstømning - erstatning - tab på regresfordring

Retssagen drejede sig om, hvorvidt der er fradragsret for tab på en regresfordring mod køberen af et overskudsselskab opstået efter, at sagsøgeren i en sag om selskabstømning har betalt et beløb på godt kr. 10 mio. til de tømte selskabers konkursboer.Landsretten afviste fradragsretten under henvisning til, at sagsøgeren som ejer havde medvirket til salget af de tømte overskudsselskaber under omstændigheder, der ikke havde karakter af en normal forretningsmæssig disposition, og til at sagsøgeren ved sin medvirken til overdragelsen havde pådraget sig et erstatningsansvar svarende til det ikke indbetalte skattebeløb.Landsretten anførte, at under de foreliggende omstændigheder er der efter almindelige erstatningsretlige grundsætninger ikke grundlag for i skattemæssig henseende at anerkende et regreskrav, der bygger herpå. Skattemyndighederne skal i det hele stilles således, at de med hensyn til betalingen af skatterne holdes skadesløse. Regreskravet kunne derfor ikke danne grundlag for beregning af tab efter kursgevinstlovens § 2.

Parter

H1 Holding ApS
(advokat Jan Bruun Jørgensen ved advokat Anne Mølgaard Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat H. C. Vinten).

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Chr. Bache og Helle Thor (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 19. marts 2002, har sagsøgeren, H1 Holding ApS, som sin endelige påstand, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren har fradragsret for et beløb på 9.983.704 kr. i indkomståret 1998.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt der er fradragsret for tab på en regresfordring mod køberen af et overskudsselskab opstået efter, at sagsøgeren i en sag om selskabstømning har betalt et beløb på 10.185.637 kr. til de tømte selskabers konkursboer.

Beløbet i sagsøgerens påstand fremkommer ved, at tabet på regreskravet 10.185.637 kr. er nedsat med 181.136 kr. vedrørende tilbagebetalt skat og med 20.797 kr., der af Told- og Skattestyrelsen er tilbagebetalt som følge af en korrektion af skattekravet.

Landsskatteretten har den 21. december 2001 afsagt følgende kendelse vedrørende sagsøgerens fradragsret i indkomståret 1998:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt

Sagen har været forhandlet med en repræsentant for selskabet og selskabets revisor, ligesom selskabets repræsentant har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Det er oplyst, at det klagende selskab ejer datterselskaberne, H2 ApS og H3 A/S. Selskaberne har været sambeskattet. Koncernens væsentligste aktiviteter i 1997/1998 har været industrilakering, fremstilling af radio- og TVkabinetter og anden fabrikation.

Det klagende selskab har endvidere ejet datterselskabet H4 ApS og dettes 100% ejede datterselskab H5 ApS.

Disse selskaber overdrog det klagende selskab til datterselskabet, H2 ApS.

Ved aftale af 4. oktober 1993 solgte H2 ApS samtlige anparter, nominelt 347.000 kr. i selskabet H4 ApS og dettes 100% ejede datterselskab H5 ApS til G1 ApS.

Det var et led i aftalen, at samtlige selskabers aktiviteter forud for anpartssalget var blevet overdraget, således at selskabernes aktiver alene bestod af likvide midler 26.325.431,00 kr., medens passiverne udelukkende bestod af selskabsskatter for 10.189.852 kr.

Købesummen for anparterne var aftalt til 24.129.143,00 kr., der var beregnet som selskabets egenkapital 16.384.856 kr. med tillæg af 7.744.287,00 kr. Tillægget var opgjort som 76 procent af selskabets skattetilsvar. Købesummen blev reguleret den 18. november 1993, således at denne blev 4.414 kr. større. Købesummen blev dog fastholdt til at være egenkapitalen med et tillæg af 76% afsat skat for perioden. Det var om handlens berigtigelse aftalt, at købesummen og selskabets likvide midler skulle cleares ved bankoverførsler mellem sælgers og købers pengeinstitutter på afviklingsdagen. Inden berigtigelsens gennemførelse havde H2 ApS revisor insisteret på, at der skulle oprettes en selvstændig konto til det handlende selskab i købers bank, F1 Bank AG, og at selskabets midler skulle indsættes her og ikke, som foreslået af køber, overføres direkte til denne.

Udvekslingen af købesum og likvide midler blev gennemført som følger: Den 8. oktober 1993 overførtes købesummen 24.124.729 kr. fra G1 A/S' konto i F1 Bank AG, til F2 Bank, sælgers kontonr. ...1. Samme dag indsattes selskabets likvide midler 26.325.433,00 kr. på selskabets nye konto i F1 Bank AG, kontonr. ...2. Samme dag overførtes fra selskabets nye konto i F1 Bank AG 24.256.356,00 kr. til G1 A/S' konto i samme bank. Der resterede herefter 2.069.078,00 kr. på overskudsselskabets konto. Af dette beløb overførtes i perioden 8. oktober til 23. december 1993 1.880.000,00 kr. til G1 A/S' konto i F1 Bank AG. Endvidere blev der hævet 150.000,00 kr., kontant af BB den 12. oktober 1993. Af selskabets restlikvider har kurator fået overført 38.950,00 kr. fra F1 Bank AG. Herved var selskabet blevet tømt for midler.

Efter afhændelsen til G1 ApS blev selskaberne således udsat for selskabstømning, hvorefter selskaberne blev erklæret konkurs.

På ekstraordinær generalforsamling afholdt den 4. oktober 1993 fik selskaberne ny bestyrelse og tog samtidig navneforandring til G2 ApS og G3 ApS. Som følge af at selskabernes revisor fratrådte den 19. december 1994, begærede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selskaberne tvangsopløst. Sø- og Handelsrettens skifteret afsagde den 1. februar 1995 konkursdekret over selskaberne. Under konkursbehandlingen konstaterede kurator for boerne, at boerne havde meget få midler, og at der ikke havde været drift i boerne efter selskabet, H2 ApS' salg af anparterne. Den eneste kreditor i boerne var skattevæsenet, der havde anmeldt et krav på 10.185.637,00 kr. Kravet vedrørte selskabsskat for skatteåret 1993/94 med 1.906.425,00 kr., skatteåret 1994/95 med 1.489.104,00 kr. og skatteåret 1995/96 med 6.790.108,00 kr.

Det fremgår videre af sagen, at Højesteret ved dom af 21. januar 1997, gengivet i TfS 1997.110 H (Satair) fastslog, at et selskab som sælger et overskudsselskab under de i sagen foreliggende omstændigheder var erstatningspligtig for det tab, der var påført skattemyndighederne som følge af, at skatterne i det solgte selskab ikke efterfølgende blev indbetalt til skattemyndighederne.

På baggrund af denne højesteretsdom afkrævede selskabernes kurator ved skrivelse af 27. november 1997 H2 ApS det ikke indbetalte skattebeløb på 10.185.637 kr., idet kurator var af den opfattelse, at selskabet ved salg af anparterne havde handlet ansvarspådragende og således pådraget sig erstatningspligt for skattevæsnets tab. Kurator anførte herved blandt andet:

"at De (H2 ApS) modtog et vederlag for anparterne, der langt oversteg, hvad der ville have været kommet til udbetaling, såfremt der havde været gennemført en sædvanlig likvidation af selskabet, og merprovenuet svarede til 76 procent af skattetilsvaret. Forløbet er udtryk for, at der i strid med det udtrykkelige forbud i den dagældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, anvendtes selskabets egne midler til at berigtige købesummen med. Efterfølgende tilegnede køber sig de resterende midler. Efter det for mig foreliggende, foranstaltede De ikke tilstrækkelige undersøgelser af, hvilke investeringer køberen havde i sinde at lade selskabet foretage med henblik på opnåelse af skattemæssige fradrag, ligesom De ikke foretog Dem noget for at sikre, at skatten ville blive betalt. Det er min opfattelse, at De ved anpartssalget handlede ansvarspådragende og har pådraget Dem erstatningspligt for skattevæsnets tab. Denne opfattelse støtter jeg navnlig på, at Højesteret den 21. januar 1997 afsagde dom i en sag, hvor de faktiske omstændigheder på de relevante punkter svarer nøje til forløbet ved Deres anpartssalg. Højesteret udtalte i dommen, at sælgeren under de foreliggende omstændigheder havde særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsnets interesser, men at sælgeren ikke havde gjort noget reelt for at afværge skattevæsnets risiko, hvorfor sælgeren var erstatningsansvarlig for skattevæsnets tab. Af det for mig foreliggende materiale fremgår det endvidere, at De har været klar over, at der kunne være risiko for, at selskabet var ved at blive udsat for selskabstømning, men at De uagtet denne viden intet gjorde for at afværge dette".

Ved skrivelse af samme dato tilskrev kurator tillige det klagende selskab og meddelte, at hvis erstatningsbeløbet ikke blev indbetalt af H2 ApS, ville selskabet blive medindstævnet som solidarisk hæftende for det tab, ToldSkat havde lidt, idet det sælgende selskab, H2 ApS, ejedes af selskabet, og idet selskabet havde været den reelle beslutningstager i begge selskaber, og derfor havde opnået den berigelse, der skulle have være anvendt til dækning af betaling af skatter i de to tømte selskaber.

Det klagende selskab har herefter indbetalt det krævede erstatningsbeløb på 10.185.637 kr.

I henhold til ToldSkat Cirkulære nr. 19, 1997, anmodede det klagende selskab om at få genoptaget skatteansættelsen for skatteåret 1995/96, som følge af, at selskabet havde betalt erstatning som sælger af selskaberne, H4 ApS og H5 ApS.

Den stedlige told- og skatteregion meddelte ved kendelse af 29. september 1999, at selskabets sambeskatningsindkomst for skatteåret 1995/96 herefter var nedsat fra 1.929.098 kr. med 497.989 kr. til 1.431.109 kr. Om nedsættelsen på de 497.989 kr. var anført følgende:

Ansat skattepligtig avance ved salg af anparter, 962.357 kr. nedsættes med den del af det samlede erstatningsbeløb på 10.164.840 kr., der vedrører den skattepligtige avance. Det tilføjes, at det betalte erstatningsbeløb på 10.185.637 kr. ved beregningen af nedsættelsesbeløbet er nedsat til 10.164.840 kr., hvor differencebeløbet på 20.797 kr., som skyldes, at skattekravet er blev korrigeret med 11,75% tillæg af en acontoskatterate på 177.000 kr. for skatteåret 1994/95, tilbagebetales til selskabet af Told- og Skattestyrelsen. Det samlede salg af anparter i H4 udgør nom. 347.000 kr., heraf er 17.000 kr. med ejertid under 3 år medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Nedsættelsesbeløbet kan herefter beregnes således:

I forbindelse med genoptagelsen anførte regionen, at nedsættelsen var sket under forudsætning af, at selskabet var enig i cirkulærets betingelser for at genoptage og ændre indkomstansættelsen, hvor der især var tænkt på forpligtelsen til at underrette regionen, hvis erstatningsforpligtelsen senere ville blive reduceret som følge af regres, herunder i forbindelse med nedsættelse af skatteansættelsen for det tømte selskab. Det klagende selskab havde i forbindelse med anmodningen om genoptagelse ved underskrevet erklæring tilsluttet sig cirkulærets betingelser herom.

Det klagende selskab har herefter for indkomståret 1998 selvangivet en sambeskatningsindkomst på 770.229 kr. Heri indgår et selvangivet kurstab på 10.185.637 kr.

Selskabets revisor har herom anført, at det pågældende beløb på 10.185.637 kr. må anses for et tab, der er fradragsberettiget efter kursgevinstloven, idet selskabet ved erstatningsbetalingen erhvervede et regreskrav på det købende selskab G1 ApS. Da dette selskab er under konkursbehandling, og der efter det oplyste ingen dividende bliver til simple kreditorer, må kravet anses for tabt.

Regionen har ikke godkendt det selvangivne kurstab på 10.185.637 kr. fratrukket i selskabets indkomstopgørelse for 1998, og som følge heraf er selskabets sambeskatningsindkomst forhøjet hermed. Regionen har som begrundelse herfor anført, at det fremgår af kurators skrivelse af 27. november 1997 til selskabet, at i tilfælde af, at datterselskabet H2 ApS ikke indbetaler det rejste erstatningskrav, vil selskabet blive medindstævnet som solidarisk hæftende for det tab, som Told- og skat har lidt.

Det er regionens opfattelse, at selskabet ved at indbetale det krævede erstatningsbeløb har erkendt, at der har været handlet ansvarspådragende i forbindelse med salget af de omhandlede selskaber til G1 ApS. Da det således er selskabet, der er gjort ansvarlig for, at Told- og Skat har lidt et tab, og da selskabet efterfølgende har fået reduceret afståelsesvederlaget for de omhandlede anparter efter reglerne i TS Cirkulære nr. 19, 1997, har regionen ikke fundet, at selskabet som følge af betalingen har et krav mod G1 ApS. I cirkulæret er det således anført, at erstatningsansvaret er bedømt efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. den tidligere anpartslovs § 110. Erstatningen må anses som en adækvat udgift, som reducerer sælgerens reelle fortjeneste ved salg af de pågældende aktier/anparter. Der vil derfor være mulighed for sælgerne for at få genoptaget skatteansættelsen, således at afståelsesvederlaget reduceres med den erstatning, som pålægges i anledning af selskabstømningen.

Da selskabet heller ikke gennem retssystemet har erhvervet ret til at få dækket den indbetalte erstatning af G1 ApS foreligger der efter regionens opfattelse ikke dokumentation for, at selskabet har en retsgyldig fordring mod G1 ApS. Der forekommer efter regionens opfattelse derfor ikke et kurstab omhandlet af bestemmelserne i kursgevinstloven.

Det klagende selskabs repræsentant har over for Landsskatteretten påstået, at det selvangivne kurstab skal godkendes fradraget ved selskabets indkomstopgørelse for 1998. Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført, at det er G1 ApS' forsyndelser, der har medført erstatningskravet. Derfor er der ingen tvivl om, at selskabet har et regreskrav på G1 ApS. Selskabet har ikke haft behov for at erhverve ret til at få dækket den indbetalte erstatning gennem retssystemet. Kurator i konkursboet har anerkendt fordringen.

Revisoren har således anført, at problemstillingen i nærværende sag er, om selskabet, H1 Holding ApS har en regresfordring mod køberselskabet, G1 ApS. Told- og skatteregionen har fundet, at det er tvivlsomt om der eksisterer en fordring. Det er imidlertid revisorens opfattelse, at der eksisterer en fordring, og at dette følger af sagens natur, at køberselskabet, G1 ApS således skylder det pågældende beløb til selskabet.

Revisoren har videre anført, at det klagende selskabs advokat har anmeldt kravet, idet kravet er opgjort til de 10.185.537 kr., som det klagende selskab selv har udredt i erstatning til ToldSkat, og i den forbindelse har kurator for konkursboet i G1 ApS meddelt, at kravet er anerkendt, samt at der ikke vil blive nogen dividende til kreditorerne. Revisoren har i den forbindelse oplyst, at der har været afholdt møde i konkursboet den 14. december 2000, hvor H1 Holding ApS' fordring er blevet godkendt med det forbehold, at den reduceres med den tilbagebetalte skat. Dette beløb udgjorde 181.136 kr. + renter. Endvidere har revisoren oplyst, at kurator til ham har oplyst, at ToldSkat har den opfattelse, at skattekravet i G1 A/S under konkurs er et separatistkrav, men kurator forventer her, at ToldSkat vil frafalde dette synspunkt. Men indtil da, vil han ikke foretage sig noget for at få boet afsluttet.

Revisoren har videre fremlagt et brev af 20. april 2001 fra kurator i boet, hvorefter kurator har meddelt revisoren, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens den 22. december 1994 anmodede skifteretten om at tvangsopløse G1 A/S. Konkursdekret blev afsagt den 17. januar 1995. Behandlingen af konkursboet blev stillet i bero frem til slutningen af 1997, hvor ToldSkat meddelte, at der skulle udtages stævning mod selskabssælgeren med påstand om betaling af den udskudte skat. Denne sag er nu afsluttet med et forlig gående ud på, at hele skattetilsvaret med tillæg af sædvanlig procesrente er betalt til konkursboet, nærmere betegnet 209.708 kr. med tillæg af renter fra sagens anlæg den 1. december 1997.

Af en af kurator udarbejdet kreditorliste med kurators indstilling fremgår det, at H1 Holding ApS' fordring er anmeldt i boet med 10.185.637 kr. den 6. januar 1998, og at kurator har indstillet dette krav godkendt. Endvidere fremgår det, at ToldSkat har anmeldt et krav på 209.708 kr. den 23. marts 1999 som værende separatistkrav. De øvrige krav i boet er mindre beløb.

Af det fremlagt brev fra kurator fremgår det endvidere, at kurator har meddelt ToldSkat, at kurator ikke vil indstille ToldSkats tilgodehavende som separatistkrav, og såfremt man derfra er indforstået hermed, vil konkursboet kunne sluttes inden for et par måneder. ToldSkat har herefter mulighed for, jf. konkurslovens § 133 at anlægge en sag mod boet med påstand om separatiststilling.

Revisoren har herefter anført, at grunden til, at det klagende selskab ikke har ført sag mod G1 ApS vedrørende regreskravet er, at køberselskabet jo er gået konkurs, og man fandt derfor at der ikke skulle bruges økonomiske midler på at føre en retssag mod køberselskabet. I øvrigt har konkursboet for køberselskab et jo erkendt forpligtelsen.

Revisoren har videre oplyst, at grunden til, at det klagende selskab valgte at betale erstatningsbeløbet til ToldSkat, var, at datterselskabet ikke havde midlerne, og at det også reelt har været det klagende selskab, som Holdingselskab, der har stået bag salget af de pågældende datterselskaber, som siden hen blev tømt for midler, og midlerne, som salget indbragte, er da også reelt ført tilbage til holdingselskabet.

Herefter har revisoren anført, at det klagende selskab i henhold til ToldSkat Cirkulære nr. 19, 1997, har fået genoptaget skatteansættelsen for det indkomstår, hvor salget af de pågældende datterselskaber, som blev tømt for midler, blev solgt. Revisoren har i den forbindelse anført, at det har været en meget lille avance, selskabet har været beskattet af ved salget, og som følge heraf er det ved genoptagelsen et forholdsvist beskedent beløb, som selskabets skat er blevet reguleret med. Det forhold, at der efterfølgende er sket nedslag i det klagende selskabs skat vedrørende avanceopgørelsen i forbindelse med salget kan ifølge revisoren ikke medføre, at det klagende selskabs regreskrav mod køberselskabet, G1 ApS, skal reguleres herfor. Det klagende selskabs skattemæssige avanceopgørelse i forbindelse med salget har ikke noget med regreskravets størrelse at gøre. Det klagende selskabs tab udgør de selvangivne 10 mio kr. Desuden har det klagende selskab jo også i forbindelse med genoptagelse af skatteansættelsen i henhold til ToldSkat Cirkulæret nr. 19, 1997, forpligtet sig til, såfremt der eventuelt skulle komme beløb ind på regresfordringen, at få reguleret skatteansættelsen for således senere hen indkomne beløb. Imidlertid er der ikke udsigter til, at noget af regresfordringen kan blive indfriet.

Der er således gjort gældende at være fradrag for tab på fordringen som følge af køberselskabets konkurs, jf. kursgevinstlovens § 2. Alle forhold anførtes at være fornødent belyst og yderligere retssager overflødige. Der henvistes til Østre Landsrets dom i SKM2001.017.ØLR samt Vestre Landsrets dom i TfS 2001.400.

For Landskatteretten har Told- og Skattestyrelsen oplyst, at selskabet har den 28. september 1997 har indbetalt det omhandlede erstatningskrav på 10.185.627 kr. [skal være 10.185.637 kr.]. Styrelsen videresendte på denne baggrund en anmodning fra selskabet om genoptagelse af aktieavancebeskatningen for 1995/96 til ToldSkat, som har ændret selskabets aktieavanceopgørelse.

Landsskatteretten skal udtale

Selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, eller af fondsbeskatningsloven, skal som udgangspunkt medregne gevinst og tab på fordringer som nævnt i kursgevinstlovens § 1 ved indkomstopgørelsen, jf. kursgevinstlovens § 2. Retten finder imidlertid ikke, at der i henhold til denne bestemmelse kan indrømmes selskabet fradrag som gjort gældende under sagen.

Retten bemærker herved, at der med Told- og Skattestyrelsens ordning i forbindelse med sælgers erstatningsbetaling, jf. cirkulære nr. 19 af 25. juni 1997, må anses at være gjort op med det påklagede forhold. Der findes herefter ikke at foreligge nogen fordring for selskabet i skattemæssig henseende og således ikke noget tab, jf. kursgevinstlovens § 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Det fremgår af sagen, at anmeldelsen af kravet på 10.185.637 kr. er indgivet ved skrivelse af 6. januar 1998 til "G1 A/S under konkurs v/ kurator, advokat Steffen Andersen".

Anmeldelsen er indgivet med den begrundelse, at sagsøgeren har betalt erstatning efter påkrav fra skattemyndighederne og under hensyn til gældende retspraksis herfor. Det er i skrivelsen endvidere anført, at "Da G1 A/S i forbindelse med erhvervelsen erklærede at ville betale alle skyldige skatter i selskabet og øjensynlig har misligholdt denne forpligtelse, gøres ovennævnte beløb gældende i selskabets konkursbo".

Ved skrivelse af 5. marts 2002 har kurator meddelt sagsøgeren, at der havde været foretaget fordringsprøvelse, og at prøvelsen af sagsøgerens fordring var blevet udsat. Den udskrift af gældbogen, som blev sendt med, viste, at fordringen var indstillet til godkendelse, at dette var overstreget, og at der i stedet var noteret "udsættes".

Ved skrivelse af 25. september 2002 har kurator meddelt, at fordringen var indstillet til afvisning, idet kravet rettelig burde være rejst mod G1 ApS, og idet regreskrav af den omhandlede art ikke kunne pålægges det konkursramte selskab.

Det fremgår af retsbog af 31. oktober 2002, at Skifteretten har gennemgået fordringerne i G1 A/S under konkurs. Efter fordringsprøvelsen er afvisningen af sagsøgerens krav anerkendt af retten.

Parternes anbringender

H1 Holding ApS har til støtte for sin anerkendelsespåstand gjort gældende, at selskabet har betalt erstatningsbeløbet på 10.185.637 kr., og at man har et regreskrav mod G1 ApS, der efter den oprindelige salgsaftale mellem parterne skulle betale alle skyldige skatter i de solgte selskaber. G1 ApS har alene ansvaret for, at skatterne ikke blev betalt. Det er uden betydning for fradragsretten, at fordringen ikke er blevet prøvet i boet efter G1 ApS.

Der har ikke været dækning for regreskravet i G1 ApS under konkurs, og sagsøgeren har derfor lidt et reelt tab på 9.983.704 kr. Dette tab er omfattet af kursgevinstlovens § 2. Det bestrides, at fradraget ikke skal kunne anerkendes skattemæssigt, ligesom det bestrides, at det efter erstatningsretlige principper skulle være udelukket at gøre kravet og dermed fradragsretten gældende, eller at beløbet skal nedsættes som angivet i grundlaget for sagsøgtes subsidiære påstand.

Det bestrides, at der i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1997-19 om A) genoptagelse af avance- eller udlodningsbeskatning for sælgere af tømte selskaber som følge af erstatningspligt for selskabsskat - samt om B) genoptagelse af de tømte selskabers skatteansættelser er gjort op med sagsøgerens fradrageret. Cirkulæret angår kun avanceopgørelsen og omfatter ikke spørgsmålet om fradragsret for tabet.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand om frifindelse i første række gjort gældende, at almindelige skatteretlige grundsætninger fører til, at der ikke er fradragsret for tabet på en regresfordring af den omhandlede karakter. Handlen med overskudsselskaberne er usædvanlig, og vilkårene, herunder købesummernes størrelse, er af en sådan karakter, at man ikke skattemæssigt kan anerkende den aftalte salgssum og dermed heller ikke sagsøgerens regreskrav. Der er tale om kunstigt oppustede værdier, som ligger langt over en markedsværdi. Parterne havde ikke modstående interesser. Under disse omstændigheder kan størrelsen af sagsøgers opgjorte regreskrav derfor ikke tillægges betydning ved indkomstopgørelsen. En anerkendelse af regreskravet i skattemæssig henseende vil ikke være forenelig med det af domstolene i selskabstømmersagerne anlagte grundsynspunkt om, at sælger og køber har pådraget sig et erstatningsansvar over for skattevæsenet, og at det er skattevæsenets tab, de skal erstatte. Som følge heraf skal skattevæsenet økonomisk stilles som om, skaden ikke var sket. En anerkendelse af, at det sagsøgende selskab har lidt et fradragsberettiget tab på regreskravet ville således indebære, at skattevæsenet ikke holdes skadesløs. Der kan derfor ikke skattemæssigt være tale om at anerkende fradraget.

I anden række er det gjort gældende, at også erstatningsretlige grundprincipper fører til, at et eventuelt regreskrav skal afvises under henvisning til, at det af det sagsøgende selskab opgjorte regreskrav ikke stemmer med den hæftelsesfordeling, som følger af retspraksis inden for selskabstømmerkomplekset. Under alle omstændigheder fremgår det af "Thrane-dommen", at købersiden skal bære halvdelen af det tab, der er tilbage, efter at sælgerne har fralagt sig sin berigelse, der opgøres som merprisen med tillæg af et beløb svarende til den økonomiske værdi knyttet til rådigheden over merprisen, hvilken værdi er fastsat på grundlag af en normal forrentning (4,125 pct.) ved passiv kapitalanbringelse. Dette indebærer, at regresfordringen på 10.185.637 kr. skal reduceres, således at det fradragsberettigede tab højst udgør 437.588,12 kr. Sagen må i så fald hjemvises til fornyet behandling, jf. den subsidiære påstand.

Sagsøgte har videre gjort gældende, at det sagsøgende selskab ikke kan fradrage et tab i medfør af kursgevinstlovens § 2, jf. §1. Der er med Told- og Skattestyrelsens ordning i forbindelse med sælgers erstatningsbetaling efter cirkulære nr. 19 af 25. juni 1997 gjort op med spørgsmålet om fradragsret for tab i forbindelse med selskabstømning, idet der ikke foreligger nogen fordring for selskabet i skattemæssig henseende, og således ikke er lidt noget tab, der kan fradrages.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren har som ejer af H2 ApS medvirket ved salget af de tømte overskudsselskaber under omstændigheder, der ikke havde karakter af en normal forretningsmæssig disposition. Ved salget var der i selskaberne likvide midler til dækning af passiverne, som udelukkende bestod af selskabsskatter for 10.189.852 kr. Den aftalte købesum svarede til selskabernes egenkapital med et tillæg på 76 % af skattetilsvaret. Sagsøgeren har ved sin medvirken til overdragelsen pådraget sig et erstatningsansvar svarende til det ikke indbetalte skattebeløb.

Under de anførte omstændigheder, herunder sagsøgerens medvirken ved handlen, den berigelse, som datterselskabet H2 ApS har været forpligtet til at fralægge sig, og den erstatning, der i øvrigt er udredt af sagsøgeren til dækning af skattetilsvaret, er der efter almindelige skatteretlige grundsætninger ikke grundlag for at anerkende et regreskrav, der bygger herpå, i skattemæssig henseende. Skattemyndighederne skal i det hele stilles således, at de med hensyn til betalingen af skatterne holdes skadesløse. Regreskravet kan derfor ikke danne grundlag for beregninger af et tab, der er omfattet af kursgevinstlovens § 2, jf. § 1, og som udløser fradragsret.

Landsretten tager allerede som følge heraf Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Med hensyn til sagens omkostninger bemærkes, at disse er fastsat med udgangspunkt i sagens økonomiske værdi, idet omkostningsbeløbet dog under hensyn til sagens karakter i øvrigt og det begrænsede omfang af den tvist, der har foreligget til prøvelse, samt domsforhandlingens varighed er nedsat med en trediedel.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 Holding ApS, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 100.000 kr.