Dokumentets metadata

Processuelle regler - domstolsprøvelse - bilag - sagkyndige dommere - udskillelse af forældelsesspørgsmål

Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at et selskab (siden rentekildeskattens indførelse 1. april 2004) havde pligt til at indeholde rentekildeskat efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og kildeskattelovens § 65 D af de renter, der var påløbet en lånefordring på 13.466.000,00 € med en aftalt forrentning på 8 pct. om året. Lånet var ydet af selskabets moderselskab, som er hjemmehørende på Gibraltar, og retten fandt det ikke godtgjort, at der var sket en reel overdragelse af den omhandlede fordring fra moderselskabet til en - ligeledes på Gibraltar hjemmehørende - trust som var 100 pct. ejer af moderselskabet. Hvis trusten var kreditor, skulle der IKKE indeholdes rentekildeskat, da trusten ikke var en juridisk person omfattet af de omhandlede bestemmelser.Landsretten udtalte, at der måtte stilles skærpede krav til beviset for, at der forelå en reel gældsoverdragelse og dermed en retlig pligt for selskabet til at betale renter til trusten. Selv om der var udarbejdet en skriftlig overdragelsesaftale, fandt landsretten ikke denne bevisbyrde løftet under henvisning til en række uklarheder og uoverensstemmelser i de foreliggende oplysninger og bilag. Landsretten fandt ikke nogle af selskabet påberåbte pengestrømme mellem parterne dokumenteret, og landsretten udtalte i den forbindelse, at fremlagte erklæringer fra henholdsvis trustens bank og administrator ikke kunne tillægges vægt over for de uoverensstemmelser, som var påpeget.

Parter

A
(Advokat Finn Roger Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat William Lindsay-Poulsen)

Afsagt af byretsdommer

Lise Karsten

Parterne har anmodet retten om at tage stilling til,

Ad bilag F, S, Q, R og T

Sagsøger har under henvisning til retsplejelovens § 185 fremsat begæring om, at disse bilag udgår af sagen.

Sagsøgte har afvist at udtage bilagene, idet det gøres gældende, at disse er åbenbart relevante for sagen.

Retten afsagde kendelse

Ovennævnte afgørelser, der vedrører sagsøgerens indkomstansættelser for indkomstårene 2001, 2002 og 2004, kan have betydning for nærværende sag, der vedrører sagsøgers indkomstansættelser for indkomstårene 1999 og 2000. Herefter, og idet en fremlæggelse af bilagene ikke ses at stride mod bestemmelsen i retsplejelovens § 185 eller andre principper inden for den civile retspleje,

B e s t e m m e s

Sagsøgers begæring om at udtage bilag F, Q, R, S og T af sagen tages ikke til følge.

Ad sagkyndige dommere

Sagsøgeren har fremsat begæring om, at retten i medfør af retsplejelovens § 20, stk. 1, under hovedforhandlingen tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, der har kendskab til engrossalg og import af vin og spiritus, og som vil have indsigt i, hvorvidt en avance på 37 % er rimelig eller ej.

Sagsøgte har protesteret mod, at retten suppleres af sagkyndige dommere, og har henvist til, at sagen dels drejer sig om, hvorvidt skattemyndighedernes krav er forældet, hvilket udgør et retsspørgsmål, og dels drejer sig om, hvorvidt skønnet skal tilsidesættes, hvilket er en helt sædvanlig del af domstolsprøvelsen i skatte- og afgiftssager.

Retten afsagde kendelse

Forældelsesspørgsmålet skal afgøres efter en retlig vurdering, og afgørelsen af, om skattemyndighedernes skøn skal tilsidesættes, er en sædvanlig del af domstolsprøvelsen i skatte- og afgiftssager. Herefter, og idet sagkyndige dommeres medvirken ikke bør træde i stedet for bevisførelse i sagen, og i øvrigt henset til, at der i sager om prøvelse af forvaltningsafgørelser, der som i nærværende sag er truffet af et særligt sagkyndigt nævn, i almindelighed vil være mindre anledning til medvirken af sagkyndige dommere, jf. betænkning 1401/2001,

B e s t e m m e s

Retten tiltrædes ikke af sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen.

Ad udskillelse af forældelsesspørgsmålet

Sagsøger har fremsat begæring om, at forældelsesspørgsmålet udskilles til særskilt behandling og afgørelse.

Sagsøgte har protesteret herimod.

Retten afsagde kendelse

Retten finder ikke, at der er oplyst sådanne omstændigheder, at der i medfør af retsplejelovens § 253 er grundlag for mod sagsøgtes protest at udskille spørgsmålet om forældelse til særskilt behandling og afgørelse.

H e r e f t e r b e s t e m m e s

Sagsøgers begæring om udskillelse af forældelsesspørgsmålet til særskilt behandling og afgørelse tages ikke til følge.