Dokumentets metadata

Afdragsordning - opgørelse af betalingsevne - modregning i børne- og ungeydelse

SKAT havde modregnet 100 % af børnefamilieydelsen til dækning af gæld vedr. daginstitution og skolefritidsordning. Hele børnefamilieydelsen skulle alligevel medregnes som indtægt ved opgørelsen af husstandens betalingsevne til brug for fastlæggelse af en afdragsordning.

Klagen vedrører fastsættelse af afdragsordning.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har fastsat det månedlige afdrag til 4.050 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger
Klageren er gift. Hans ægtefælle, der er studerende og også har gæld til det offentlige, herunder gæld vedrørende manglende betaling for daginstitution og skolefritidsordning, betaler af på sin gæld til det offentlige gennem lønindeholdelse på 5 %. Parret har to børn, født i henholdsvis 2001 og 2005.

Klagerens gæld til det offentlige er den 29. juni 2011 opgjort således:

SKAT gav ved brev af 16. juli 2010 klageren henstand med betaling af den offentlige gæld indtil den 15. februar 2011 efter en konkret vurdering af hans betalingsevne.

I forbindelse med behandlingen af sagen vedrørende lønindeholdelse for klagerens ægtefælle indsendte parret et budgetskema til SKAT, hvoraf fremgår følgende oplysninger om husstandens månedlige indtægter og udgifter:

Det fremgår endvidere, at klageren havde et boliglån stiftet i 2009 hos banken X1 på 150.000 kr. samt gæld til banken X2 på 960.000 kr. og banken X3 på 170.000 kr., begge dele stiftet i 1998 i forbindelse med firma konkurs.

Parret indsendte samtidig et budget, hvoraf fremgår følgende yderligere månedlige udgifter:

Parret har endvidere oplyst, at udgiften på 6.100 kr. til bil svarer til beskatningen af fri bil, og at udgiften på 2.500 kr. til afdrag på lån i banken X1 vedrører et lån til indskud og flytning.

Af skattemappen fremgår følgende oplysninger om klagerens indkomst for marts og april måned 2011:

Klageren har endvidere indsendt kopi af sine lønsedler for juli og august måned 2011, hvoraf bl.a. fremgår, at klageren for begge måneder blev beskattet af værdi af fri bil med 6.119,15 kr., og at der var miljøafgift vedrørende fri bil på 268,33 kr. Det fremgår endvidere, at klageren og arbejdsgiveren betalte til en pensionsordning, og at han fik udbetalt en nettoløn på 14.991,95 kr.

SKATs afgørelse
SKAT har fastsat det månedlige afdrag til 4.050 kr., første gang den 1. august 2011.

Afdraget er fastsat på baggrund af klagerens årsindkomst, som er opgjort til 255.924 kr. på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret om hans indkomst for april 2011. SKAT har endvidere foretaget en beregning af klagerens konkrete betalingsevne, idet der er taget hensyn til, at klagerens ægtefælle afdrager på offentlig gæld. Ægtefællens indtægt indgår derfor ikke i beregningen, og der foretages alene fradrag for 50 % af husstandens udgifter, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4. Beregningen er foretaget således:

Nettoudgifterne til husstandens to børn er beregnet således:

SKAT har revurderet sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten og har fastholdt afgørelsen.

Klagerens påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om, at der skal gives henstand med betalingen, eller at afdraget nedsættes.

De har ikke mulighed for at tilbagebetale lige nu.

Klagerens ægtefælle læser til PA, og først når hun er færdig til december næste år, vil parrets indkomst være høj nok til, at de kan begynde at afdrage på gælden. De har to små børn, som skal have tøj og mad. De kan ikke betale al deres gæld, selv om de meget gerne vil. SKAT har taget børnepengene og trækker 5 % fra ægtefællens skolepenge. De overvejer, om de skal søge gældssanering.

Der er fremlagt følgende budget over husstandens månedlige indtægter og udgifter:

Klageren oplyste endvidere, at familien har følgende gæld:

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
SKAT kan efter § 5, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen), fastsætte en afdragsordning som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige indkomst. Det beløb, der skal afdrages, fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, som efter bekendtgørelsens § 42 reguleres hvert år. Den tabel, der er gældende for 2011, hvor SKAT har truffet afgørelse, er offentliggjort i SKM2010.724.SKAT (www.SKAT.dk ).

Skyldneren anses normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie, når afdragsordningen er fastsat efter tabellen i § 5, stk. 1. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Den årlige indkomst fastsættes som seneste måneds indkomst ifølge indkomstregistret omregnet til årsindkomst. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4. Hvis seneste måneds indkomst før skat afviger fra den forudgående måneds indkomst før skat, anvendes den måneds indkomst før skat, hvor indkomsten er lavest. Seneste måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus to måneder, og forudgående måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus tre måneder. Det fremgår af en meddelelse fra SKAT, der er offentliggjort i SKM2009.20.SKAT .

I dette tilfælde er seneste måned april måned 2010 og forudgående måned marts måned 2011. Klagerens indkomst er ens i de to måneder, hvorfor oplysningerne om indkomsten i april måned 2011 anvendes.

Klagerens årlige indkomst efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan opgøres således, idet det bemærkes, at det er med rette, at værdi af fri bil og multimediebeskatning er indregnet i opgørelsen af klagerens nettoindkomst, da disse indgår i hans A-indkomst:

Da klageren har forsørgerpligt, ville en afdragsordning efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og SKM2010.724.SKAT medføre, at der skulle betales et månedligt afdrag på 19 % af den årlige indkomst eller 4.050 kr.

Afdraget kan endvidere fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering. Fastsættelsen sker i så fald efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 om fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevne.

Budgetoplysninger anvendes til at opgøre husstandens månedlige betalingsevne, der beregnes som differencen mellem husstandens dokumenterede månedlige indtægter og udgifter.

Klagerens ægtefælles månedlige indtægter og udgifter skal ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4, 3. led, ikke medtages ved opgørelsen af betalingsevnen, da klagerens ægtefælle afdrager offentlig gæld ved lønindeholdelse.

Det månedlige afdrag udgør derfor klagerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i § 13, stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter § 13, stk. 2, nr. 1-7.

Klagerens månedlige nettoindkomst må anses for at skulle fastsættes efter principperne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4, således at indkomsten udgør 21.327,28 kr.

Udgifter til kontingent til fagforening og arbejdsløshedskasse, bidrag til efterlønsordning samt rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 670 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj, kan fradrages ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3-5, og SKM2010.724.SKAT .

Klageren har efter det oplyste ikke omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten til drift af bil. Klagerens udgift til firmabil i form af beskatningen af fri bil kan således ikke anses for en omkostning ved erhvervelsen af indkomsten, idet beskatningen af firmabilen er udtryk for, at klageren kan benytte firmabilen til private formål.

Klagerens månedlige nettoindkomst kan herefter efter fradrag for udgift til fagforening på 600 kr. opgøres til 20.727,28 kr.

Ved opgørelsen af betalingsevnen er det alene muligt at medregne følgende udgifter:

1. Rimelige udgifter til bolig.

2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn.

3. Udgifter til samvær med mindreårige børn.

4. Bidragsforpligtelser.

5. Udgifter til særlige behov.

6. Udgifter til ganske særlige behov.

7. Et rådighedsbeløb.

8. Ydelser på ægtefællens gæld.

9. Ydelser på anden gæld.

Dette fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2.

Afdrag på privat gæld kan efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 23 fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen, hvis gælden vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509, det vil sige erhvervelser, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden livsførelse for skyldneren og dennes husstand.

Det kan efter det forklarede om henholdsvis gælden til banken X2 og X3 ikke lægges til grund, at denne del af klagerens private gæld vedrører erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509, da der efter det forklarede er tale om gæld opstået i forbindelse med konkurs af en virksomhed. Ligeledes kan klagerens gæld til tandlæge ikke anses at vedrøre erhvervelser omfattet af retsplejelovens § 509. Der er således ikke grundlag for at godkende fradrag for afdrag på privat gæld udover det af SKAT godkendte fradrag på 2.500 kr. til afdrag på boliglånet hos banken X1.

Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 16 medregnes ved opgørelsen af betalingsevnen, hvis udgifterne overstiger indtægterne. Som indtægter medregnes børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats. Det forhold, at SKAT modregner hele børnefamilieydelsen til dækning af gælden vedrørende daginstitution og skolefritidsordning, jf. den ændrede børne- og ungeydelseslovs § 11, stk. 2, 1. pkt., medfører ikke, at børnefamilieydelsen ikke skal indgå i opgørelsen af indtægterne. Der er heller ikke mulighed for at få fradrag for den nedbringelse af husstandens gæld, som skete ved modregningen, efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 22 eller § 23.

Som udgifter medregnes udgifter vedrørende pasning af barnet, udgifter til barnets særlige eller ganske særlige behov samt et rådighedsbeløb. Udgifterne til briller til en af døtrene, forsikring for børnene og deres fritidsaktiviteter kan ikke anses for udgifter til særlige eller ganske særlige behov, men skal afholdes af rådighedsbeløbet. Rådighedsbeløbet reguleres årligt efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 42. Det således regulerede beløb for 2011 udgør 1.920 kr. for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 2.750 kr. for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år, jf. SKM2010.724.SKAT .

Nettoudgifterne til husstandens børn kan herefter opgøres således:

De samlede udgifter til husstandens børn kan således opgøres til 4.486,50 kr., hvoraf der kan foretages fradrag for halvdelen eller 2.243,25 kr. ved opgørelsen af klagerens betalingsevne.

Husstandens udgifter til forsikringer, licens, internet, tv, telefon og briller skal afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 fastsatte rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet reguleres årligt efter bekendtgørelsens § 42. Det således regulerede beløb for 2011 udgør 5.480 kr., jf. SKM2010.724.SKAT . Rådighedsbeløbet forhøjes med 3.820 kr., idet klageren er gift.

Klagerens månedlige betalingsevne kan herefter med en månedlig nettoindkomst på 20.727,28 kr., husleje på 3.750 kr. (7.500 kr./2), udgifter til el, varme mv. på i alt 1.091,50 kr. (2.183 kr./2), afdrag på lån hos banken X1 på 2.500 kr., nettoudgifter til hjemmeboende børn på 2.243,25 kr. og et rådighedsbeløb på 4.650 kr. (5.480 kr. + 3.820 kr./2) opgøres til 6.492,53 kr.

Det af SKAT fastsatte afdrag på 4.050 kr. er således i overensstemmelse med det afdrag, der kan fastsættes efter inddrivelseslovens § 5, stk. 1, og mindre end det afdrag, der eventuelt kunne være pålagt efter betalingsevnevurderingen. Der er derfor ikke grundlag for at ændre det af SKAT fastsatte afdrag på gælden.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.