Dokumentets metadata

Dokumentets dato:20-03-2012
Offentliggjort:26-03-2012
SKM-nr:SKM2012.208.SR
Journalnr.:12-008978
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Personalegoder, fri telefon, egenbetaling

Skatterådet kan bekræfte, at medarbejdere hos spørger skal beskattes af fri telefon, når arbejdsgiver stiller mobiltelefon til rådighed samt betaler telefonregningen op til et vist beløb. Skatterådet kan derimod ikke bekræfte, at medarbejderne kan fratrække egen andel af telefonregningen i værdi af fri telefon, såfremt regningen overstiger det af arbejdsgiver betalte beløb.


Spørgsmål:

  1. Skal nedenstående medarbejdere beskattes af fri telefon?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares med et ja, kan den andel (over 500 kr.) som medarbejderne selv betaler trækkes i lønnen før beregning af A-skat?

Svar:

Ad. 1: Ja
Ad. 2: Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har en række medarbejdere som spørger har en interesse i, har en mobiltelefon. Spørger ønsker dog ikke at betale for medarbejdernes privatforbrug. Af praktiske årsager vil spørger betale de første 500 kr.'s samtaler pr. kvartal. Beløb herudover skal medarbejderne selv betale via træk i deres løn.

Spørger har supplerende oplyst, at der ikke er tale om en egentlig aftale om lønnedgang. Medarbejdernes beskattes af værdi af fri telefon, men bliver så herudover trukket i løn for eventuelle telefonudgifter udover 500 kr. pr. kvartal. Spørgsmål 2 handler således om, om denne egenbetaling skal foretages før eller efter beregning af A-skat.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Tidligere kunne medarbejderne fratrække "øvrige udgifter til telefoni", når de blev beskattet af fri telefon. Det kan de ikke længere.

Udgangspunktet må være at medarbejder kun skal beskattes en gang, hvorfor det må være et valg mellem:

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2.

Det ønskes bekræftet, at de ansatte ikke bliver skattepligtige af fri telefon eller at den andel af den samlede telefonudgift som medarbejderne betaler (over 500 kr. i kvartalet) kan trækkes i lønnen før beregning af A-skat.

Lovgrundlag

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Af Juridisk Vejledning 2012-1, afsnit C.A. 5.2.1 fremgår bl.a. følgende:

Fra 1. januar 2012 (indkomståret 2012) er reglerne for beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse ændret, jf. lov nr. 1382 af 28. december 2011. De nye regler kan i hovedtræk beskrives således:

Lovændringen har til formål at ophæve multimediebeskatningen og genindføre beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang med udgangspunkt i de regler, som gjaldt før Forårspakke 2.0 med de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig beskatning af multimedierne. Loven skal skabe mulighed for, at der igen kan etableres hjemmearbejdspladser, og at en arbejdstager fremover kan tage en bærbar computer med hjem for at arbejde, uden at dette udløser beskatning. Internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, vil således heller ikke udløse beskatning, ligesom arbejdsmobiltelefoner, der er nødvendige for udførelsen af arbejdet, ikke beskattes i samme omfang som hidtil..."

Det fremgår bl.a. af bemærkninger til Lovforslag nr. 31 af 21. november 2011, L 31, pkt. 3.1.2.3, at:

"...Ved fri telefon forstås fastnet- eller mobiltelefoner. Begrebet telefon omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDA'er (Personal Digital Assistant), smartphones o. lign. Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne..."

Videre fremgår det af L 31, punkt 3.1.2.3., at:

"...Den skattepligtige værdi af fri telefon er, som nævnt ovenfor, fastsat til 2.500 kr. (2010-niveau) årligt pr. person. Dette gælder uanset, om arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne, og uanset om der eventuelt kan være tale om mindre beløb end 2.500 kr., da den skattepligtige værdi kan dække andet end løbende telefonudgifter..."

..."Beskatning af fri telefon forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt telefon. Det er således ikke afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter den fri telefon privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, udløser beskatningen..."

"...I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis arbejdstageren tager en telefon med hjem på bopælen, er telefonen bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for privat rådighed...."

"...Der er tillige en formodning for privat rådighed, hvis en helt eller delvist arbejdsgiverbetalt mobiltelefon tages med hjem..."

"...Før indførelsen af de såkaldte multimediebeskatning i 2010, kunne arbejdstagere modregne private telefonregninger fra husstanden (inkl. Ægtefælle/samlever og børns telefonudgifter) i den skattepligtige værdi af fri telefon. Den skattepligtige værdi af fri telefon var dengang 3.000 kr. Havde en arbejdstager øvrige private telefonregninger fra husstanden på 3.000 kr. eller derover, var den skattepligtige værdi af fri telefon således 0 kr. Denne modregningsregel foreslås ikke genindført, i og med det ikke findes hensigtsmæssigt, at private telefonudgifter fra andre telefoner, kan modregnes i den skattepligtige værdi af arbejdstagerens fri telefon. Samtidigt er en sådan modregningsadgang i modstrid med målet om en simpel selvangivelsesproces, hvor beskatningen primært baseres på indberetning fra tredjepart - her arbejdsgiveren. En arbejdstager kan heller ikke fratrække eventuelle betalinger til arbejdsgiveren mv. for rådigheden over en telefon..."

Praksis

Ingen

Begrundelse

Ad. Spørgsmål 1:

Da arbejdsgiver stiller mobiltelefon til rådighed samt betaler telefonregningen op til 500 kr. pr. kvartal, skal der ske beskatning af fri telefon. Beskatningen udgør 2.500 kr. årligt. Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et ja.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den andel (over 500 kr.) af telefonudgifterne som medarbejderne selv skal betale, kan trækkes i lønnen før beregning af A-skat.

Begrundelse

Spørger har oplyst, at der ikke er tale om en egentlig lønnedgangsaftale/lønomlægning, men blot, at der i givet fald kan blive tale om egenbetaling, som arbejdsgiver trækker via lønnen. Spørgsmålet er blot om denne egenbetaling skal trækkes før eller efter beregning af A-skat.

Hvis udgifterne trækkes i lønnen før beregningen af A-skat, er der tale om en form for lønnedgangsaftale og så skal betingelserne herfor være opfyldt. Da spørger ikke ønsker at indgå en egentligt lønnedgangsaftale skal medarbejdernes betaling af telefonudgifter udover 500 kr. i kvartalet ske med beskattede midler, dvs. efter beregning af A-skat.

Det kan i øvrigt oplyses, at som anført i bemærkningerne til L 31, jf. ovenfor, er reglerne om modregning af egne telefonudgifter i den skattepligtige værdi af fri telefon ikke genindført.

Skatteministeriet kan hertil supplerende bemærke, at der i L 31 er anført følgende om lønnedgang, når der er tale om fri telefon;

"...Det har formodningen imod sig, at en telefon er en arbejdstelefon, hvis arbejdstageren kompenserer arbejdsgiveren for at får stillet telefonen til rådighed i form af en lønnedgang. Formodningen for privat rådighed over en telefon, vil derfor ikke kunne afkræftes, hvis arbejdstager og arbejdsgiver har indgået en sådan aftale om lønnedgang i relation til den pågældende telefon..."

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.